Tip-boosters:
- Saint Denis bør have en stor fordel på jorden. Han er en fremragende grappler, som dominerer modstandere fra toppen, før han oftest finder en submission.
- Saint Denis er en uhyggelig finisher. Han har endnu ikke prøvet at vinde en kamp på decision.
- Hooker er farlig i et brawl, men han er begrænset på jorden. Hvis Saint Denis kæmper klogt, så forventer jeg en rimelig ensidig kamp.
Analyse
UFC 325. Co-main event i Sydney. Letvægt.
Dan Hooker
New Zealand
35 år (13. februar 1990)
24-13, 11 KO, 7 sub
Ortodoks
Højde: 183 cm.
Rækkevidde: 192 cm.
Vægt: 70 kg.
Dan ”The Hangman” Hooker er tidligere mester på letvægt hos Australian FC. Han har bl.a. besejret Hatsu Hioki, Ross Pearson, Marc Diakiese, Jim Miller, Gilbert Burns, James Vick, Al Iaquinta, Paul Felder, Nasrat Haqparast, Claudio Puelles, Jalin Turner og Mateusz Gamrot, mens han bl.a. har tabt til Maximo Blanco, Yair Rodriguez, Jason Knight, Edson Barboza, Dustin Poirier, Michael Chandler, Islam Makhachev, Arnold Allen og Arman Tsarukyan.
Benoit Saint Denis
Frankrig
30 år (18. december 1995)
16-3, 5 KO, 11 sub
Southpaw
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: 185 cm.
Vægt: 70 kg.
Benoit ”God of War” Saint Denis er tidligere mester på weltervægt hos Staredown FC. Han har bl.a. besejret Ibragim Baisarov, Mario Saeed, Luan Santiago, Niklas Stolze, Gabriel Miranda, Ismael Bonfim, Thiago Moises, Matt Frevola, Kyle Prepolec, Mauricio Ruffy og Beneil Dariush, mens han har tabt til Elizeu Zaleski dos Santos, Dustin Poirier og Renato Moicano.
Matchup
Mange mente, at Saint Denis lignede en fremtidig mester, da han brød igennem med tre dominerende finishes tilbage i 2023, men Poirier punkterede midlertidigt hypen, da han knockoutede franskmanden på brutal vis efter en underholdende krig. Saint Denis var helt ved siden af sig selv i comebacket mod Moicano – så meget, at jeg mere eller mindre afskrev ham, men han imponerede sidste år, hvor han gjorde kort proces mod Ruffy og Dariush. Jeg synes, at der er en lille fare for, at disse sejre er mere glans end substans. Ruffy havde huller på jorden, mens Dariush ikke længere har en kæbe. Jeg mener dog stadig, at franskmanden skal betragtes som klar favorit i denne kamp.
Hooker har altid været en glimrende action fighter, men jeg ved ikke, om man nogensinde har kunne kalde ham en seriøs contender. Udover sejrene mod en ung Burns og Gamrot, der har en begrænset offensiv, så taber han oftest mod de bedste. Hvis man brawler med newzealænderen, hvilket Saint Denis nogle gange har tendens til, så bliver den en hård aften. Hvis man til gengæld får ham ned, så er han til at tale med. Hooker har et solidt takedown defense og er svær at submitte, men han er blevet neutraliseret af dominerende grapplere – og det er netop, hvad Saint Denis er, når han kæmper klogt frem for at gå bersærk. Jeg regner med, at det er den gameplan, som han kommer med.
Saint Denis er ufatteligt hårdfør. Det mindsker sandsynligheden for en overraskelse. Han er samtidig en drabelig finisher, som aldrig har vundet en kamp på decision. Jeg kigger i denne retning, fordi der ikke er meget at komme efter på et vinderspil. Franskmanden har flere knockouts, men i forhold til matchuppet, så ville dette udfald overraske mig rimeligt meget. Jeg tror, at Saint Denis vil forsøge at tvinge kampen til jorden, hvor han kan dræne Hooker med sin kvælende kontrol. Når han får etableret overtaget, så afgør han oftest kampen på submission. Det er i denne forbindelse værd at få med, at underdoggen aldrig er blevet stoppet med ground-and-pound. Jeg giver en chancevurdering omkring 40 procent, hvilket giver en udmærket betvalue. Til sammenligning giver Betinia og Mr. Green blot 2,37 på samme udfald.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds












