Crystal Palace
KuPS
Tip-boosters:
- Vigtig kamp for Palace, der skal vinde for at undgå ekstra kampe i et stramt kampprogram
- KUPS kan gå videre med uafgjort og vil gå meget defensivt til værks
- Palace spiller smalt og har offensive skader, og det kan blive en kamp uden tempo, hvis de kommer foran
Analyse
Crystal Palace er favorit til at vinde Conference League, og London-klubben avancerer da også sikkert, men ligger lige nu blot nr. 9 i tabellen, hvilket medfører ekstra kampe, da kun top-8 springer over en evt. 1/16-finale, og derfor er kampen ekstremt vigtig for favoritterne, så de kvalificerer sig direkte til 1/8-finalerne og undgå de to ekstra kampe i et stramt kampprogram hen over vinteren.
Palace er naturligvis store favoritter og bør da også køre den sikkert i hus på hjemmebane, men man møder et finsk hold, der har alt at spille for, da de præcis ligger udenfor top-24, der avancerer. KUPS kan formentlig gå videre med et enkelt point, da man sandsynligvis overhaler de nederste hold på bedre målscore, og derfor vil finnernes tilgang også blive meget defensiv.
Det kommer for udeholdet til at handle om at forsvare 0-0 og ellers holde sig inde i kampen, hvis det skulle blive 1-0, hvor man så mod slutningen altid vil have en mulighed for at score på længere spil og en tilfældighed. KUPS er egentlig et hold, der gerne vil have bolden, men de kan næppe forvente meget besiddelse mod en så stærk modstander. I de hidtidige kampe har KUPS slået Slovan Bratislava med 3-1, mens det er blevet til tre uafgjorte mod Breidablik, Drita og Lausanne.
Læs resten af analysen herunder.
Finnerne er lige i nærheden af en xG på 4 over alle 5 kampe, og det vidner også om et hold, der ikke helt har kvaliteten, og derfor er nødt til at beskytte sig. Crystal Palace har 3 sejre i 5 kampe og har tabt ude til Strasbourg og hjemme til Larnaca, hvor cyprioterne overraskede og forsvarede 1-0 hjem. Det har altså ikke været snorlige for favoritterne, men kvalitetsforskellen bør være endnu mere markant her.
Palace har da også scoret solidt på xG i deres kampe, hvor de slog Kiev 2-0, AZ 3-1 og senest Shelbourne 3-0 med en samlet xG på lige godt 12 over de tre kampe. Palace har som nævnt et stramt program og kommer fra et nederlag i weekenden til Man City, hvor man tabte 3-0, selvom opgøret var relativt lige og City blot skabte 1 på xG.
Glasner spiller meget smalt og trækker store veksler på de samme spillere, men de skaber særligt en defensiv base, fordi 3-backkæden med Lacroix, Richards og Guehi stort set spiller alle kampe. Til gengæld er Ismail Sarr ude med en skade, mens Kamada gik ud af weekendens opgør mod City. Det forlyder, at Mateta får en pause i dette opgør for at give plads til Nketiah, mens den angrebivrige wing back, Munoz, også er at finde på skadeslisten.
Det er altså et Palace-mandskab, der er svækket i offensiven, og de har klart interesse i, at det ikke bliver en specielt hård kamp midt i det hårde juleprogram, hvor der venter PL-kamp blot to dage efter mod Leeds og fem dage efter mod Arsenal i EFL Cup-kvartfinalen. Jeg forventer, at det bliver cruise control for Palace, der med en sandsynlig føring undervejs vil trække tempoet ud og kontrollere det hjem på bolden, mens finnerne enten vil være tilfredse med en smal føring til Palce, hvor de kan jagte til slut – eller blot acceptere nederlaget ved 2-0/3-0. Jeg forestiller mig ikke en kamp med et højt tempo og to jagtende hold, og jeg synes, at denne variant til prisen er meget fornem.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds









