Cordoba
Malaga
Tip-boosters:
- Malaga er ligaens mest formstærke hold med fire sejre i de seneste fem kampe samt et uafgjort resultat.
- Med den korte afstand kombineret med regional derby rivalisering, så ventes der er massiv fanopbakning til kampen for Malaga.
- Markedet undervurderer en lang række fravær hos Cordoba specielt med hele fem fravær i den defensive del af banen.
Analyse
Sent søndag aften har jeg fremfundet et temmelig interessant opgør i den næstbedste række i Spanien, hvor Cordoba og Malaga mødes på Estadio Nuevo Arcángel i den sydlige region Andalusien. Begge hold topper formkurven i øjeblikket, men alligevel er hjemmeholdet gjort til temmelig store favoritter, hvilket undrer mig markant, eftersom jeg netop synes udeholdet har set ekstra skarpe ud på det seneste specielt offensivt. Malaga er utvivlsomt ramt af en række fravær og har set over hele sæsonen ikke været specielt stærke når man spiller på udebane, men jeg synes holdet har forbedret sig så markant de seneste par uger, at jeg dermed synes der er betydelig værdi i et spil på udeholdet her.
Efter en lidt uensartet indledning på sæsonen, så er Cordoba virkelig kommet efter tingene på det seneste og er i øjeblikket placeret som nummer ti i tabellen. Det er samlet set blevet til otte sejre, otte uafgjorte kampe og fem nederlag indtil videre. Afstanden mellem pladserne i den næstbedste række i Spanien er virkelig tætte og der er blot to point op til Cadiz og play off pladserne. Formkurven er virkelig stærk med tre sejre i de seneste fem kampe, samt to uafgjorte resultater. Det er specielt defensiven som har været imponerende i denne periode med blot to indkasserede mål i denne periode.
Efter en temmelig svag start, så har Malaga virkelig fundet fodfæste i ligaen specielt efter man hentede den nye træner Juan Francisco Funes ind til klubben. I ligaen er man nu placeret som nummer otte efter ni sejre, fem uafgjorte kampe og syv nederlag. Formkurven er fremragende med fire sejre i de seneste fem kampe, samt et enkelt uafgjort resultat. Der er blot to point op til play off pladserne.
Læs resten af analysen herunder.
Spilforslag
Malaga har virkelig set imponerende stærke ud på det seneste og holdet topper som beskrevet også formkurvelisten for hele ligaen. Det er blevet til fire sejre i de seneste fem kampe, samt et uafgjort resultat og man har eksempelvis slået stærke hold som Gijon og Almeria i denne periode. Man har også været det mest effektive hold foran mål i denne periode med elleve scoringer i disse fem kampe. Kan holdet fortsætte det positive momentum, så er man i høj grad i spil til for alvor at kunne blande sig i oprykningskampen.
Jeg synes desuden markedet undervurderer, at kampen har regional karakter ved at være et andalusisk derby opgør og også grundet den korte afstand, så forventes der altså en betydelig mobilisering af udebanefans til netop denne kamp. De officielle udebanebilletter stillet til rådighed blev hurtigt udsolgt og faktisk var efterspørgslen på disse omtrent seks gange så stor end det givne antal. Derudover er der også alle de fans, som selv køber billetter igennem andre kanaler og mødes i de neutrale sektioner. Den solide fanopbakning til udeholdet reducerer i høj grad noget af hjemmebanefordelen efter min opfattelse.
Malaga har også efter min opfattelse større offensive kvaliteter end hos hjemmeholdet. Jeg er temmelig imponeret over det unge angrebstalent Chupe, som simpelthen har spillet fremragende i de seneste par kampe, hvor han har scoret i de seneste fire kampe i træk, mens det i den seneste kamp mod Ceuta endda blev til to scoringer. For hele sæsonen er det blevet til ni scoringer og dermed er han også klubbens topscorer. Man har også solid kvalitet i de tre unge reservespillere Adrian Nino, Rafa Rodriguez og Eneko Jauregi, som tilsammen har scoret tretten mål i sæsonen indtil videre.
Jeg synes afslutningsvis, at markedet markant undervurderer, hvor mange spillere Cordoba rent faktisk mangler her specielt med hensyn til utilgængelig forsvarsspillere. Nøglespillere som Ruben Alves, Franck Fomeyem og Ignasi Vilarrasa sidder alle ude med skader, hvilket også er tilfældet for den defensive reservespiller Juan Alcedo. For selvbevidst at gøre ondt værre, så må man nu også undvære den spanske nøglespiller Carlos Isaac på højre back positionen, eftersom han er på vej til at forlade klubben i transfervinduet til den polske klub Widzew Lodz. Træner Ivan Ania er simpelthen tvunget til at improvisere med hensyn til startopstillingen og eventuelt også konvertere spillere til forsvarspositioner.
Jeg vælger at spille på Malaga AH +0.5 og jeg sætter otte enheder på dette spilforslag, dels fordi jeg synes markedet markant undervurderer de utilgængelige defensive profiler hos hjemmeholdet, men også det faktum at Malaga er det mest formstærke hold i hele ligaen i øjeblikket, samt den forventede massive opbakning fra udebaneholdets fans til netop denne kamp. Spilbar ned til 1.65.






| 2Ignasi Vilarrasa |
| 6Diego Percan |
| 8Isma Ruiz |
| 9Nikolay Obolskiy |
| 11Kevin Villodres Medina |
| 13Carlos Marin |
| 14Sergi Guardiola |
| 17Adilson |
| 19Dalisson de Almeida |
| 26Alex Arévalo |
| 28Jan Salas |
| 2Jokin Gabilondo |
| 7Haitam Abaida |
| 8Juanpe |
| 11Joaquin Munoz |
| 13Carlos Lopez |
| 17Eneko Jauregi |
| 20Francisco Montero |
| 24Julen Lobete |
| 25Josué Dorrio |
| 35Aaron Ochoa |
| 36Angel Recio |
| 37Rafa Rodriguez |
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds












