Conor McGregor vs. Max Holloway – 12. jul. 05:00

Mixed Martial arts UFC
Conor McGregor vs. Max Holloway
12. jul.
05:00
Loke Barrett-avatar Loke Barrett

Kampstart

Kampstart

12. jul.
05:00
Max Holloway w/ stoppage
Vundet +2,88

Units

4/10
Max Holloway w/ stoppage %Tippedodds%*

Tip-boosters:

  • Navnet og auraen overskygger de mange objektive faktorer, som taler imod McGregor: Fem års inaktivitet, livsstilen, alderen og benbruddet.
  • Holloway er med sit hidsige pace og uendelige output meget svær at stå imod over fem runder.
  • McGregor har historisk set reageret negativt på modgang og damage. Hvis han ikke opnår stor succes tidligt, så bør han komme ud på dybt vand.

| Sidst opdateret:


Analyse: Conor McGregor vs. Max Holloway

UFC 329. Main event i Las Vegas. Weltervægt.

Conor McGregor

Irland
37 år (14. juli 1988)
22-6, 19 KO, 1 sub
Southpaw
Højde: 173 cm.
Rækkevidde: 188 cm.
Vægt: 77 kg.

”Notorious” Conor McGregor er tidligere UFC-mester på fjervægt og letvægt. Han har bl.a. besejret Max Holloway, Diego Brandao, Dustin Poirier, Denis Siver, Chad Mendes, Jose Aldo, Eddie Alvarez, Nate Diaz og Donald Cerrone, mens han bl.a. har tabt til samme Poirier og Diaz samt Joseph Duffy og Khabib Nurmagomedov.

Max Holloway

USA
34 år (4. december 1991)
27-9, 12 KO, 2 sub
Switch
Højde: 180 cm.
Rækkevidde: 175 cm.
Vægt: 77 kg.

Max ”Blessed” Holloway er tidligere UFC-mester på fjervægt. Han har bl.a. besejret Leonard Garcia, Andre Fili, Cole Miller, Cub Swanson, Charles Oliveira, Jeremy Stephens, Ricardo Lamas, Anthony Pettis, Jose Aldo, Brian Ortega, Frankie Edgar, Calvin Kattar, Yair Rodriguez, Arnold Allen, Jung Chan-Sung, Justin Gaethje og Dustin Poirier, mens han har tabt til samme Poirier og Oliveira samt Dennis Bermudez, Conor McGregor, Alexander Volkanovski og Ilia Topuria.

Matchup

Det er næsten 13 år siden, at McGregor vandt det første møde på dommerafgørelse. De efterfølgende år blev ireren en decideret superstjerne, som tog sporten til nye højder. Han fik en boksekamp med Floyd Mayweather. Han tabte den største kamp i MMA-historien mod Khabib. Han har levet som en rockstjerne med årelangt misbrug. Han har begået en uendelig række lovovertrædelser og led et skrækkeligt benbrud, da han sidste gang var i oktagonen for fem år siden.

Nu vender han omsider tilbage. Jeg behøvede ikke comebacket. Det er blevet meget vanskeligt at adskille den flamboyante og formidable sportsmand fra den forstyrrede person udenfor buret. Selvom det er med en dårlig smag i munden, så må jeg dog indrømme, at det er blevet frygteligt interessant at se, hvad der kommer til at ske, nu hvor han er kommet helskindet igennem en camp og har klaret indvejningen. Det havde jeg aldrig forestillet mig ville blive aktuelt.

Jeg lægger absolut intet i det første opgør. De to mænd findes ikke længere. Holloway var blot 21 år dengang. Nu er han blandt sportens bedste og en levende legende. Ingen har nogen anelse om, hvor McGregor er henne – men så snart han åbner munden, så ryger al fornuft ud ad vinduet, for hvad nu hvis der stadig er lidt magi tilbage. Jeg holder fast i mine lave forventninger. Jeg må indrømme, at han ser skarp ud, lader til at være et godt sted mentalt og virker sulten, men jeg kan ikke se, hvordan man undgår at være en skygge af sig selv med alt det, som han har været igennem.

Ireren har udover kampen mod en overvældet Cerrone ikke vundet i næsten ti år, han har været inaktiv i fem år, mens MMA har udviklet sig meget, han har ikke levet som en dedikeret atlet, tværtimod, og måske vigtigst af alt – ingen er nogensinde kommet rigtigt tilbage efter den form for skade. Anderson Silva og Chris Weidman var ikke optagede af noget andet end det, men de lignede aldrig sig selv igen.

McGregor har som hovednavn og superstjerne nogle fordele. Det er ham, som har bestemt, at kampen skulle finde sted på weltervægt, som han de sidste par år har bulket sig op til – formentligt ved hjælp af alle mulige midler. Han vil have poweren og styrken på sin side. Holloway har aldrig kæmpet på vægten. Han er ikke engang den største letvægter. Ireren besad i sine velmagtsdage eminent timing og præcision, så en tidlig knockout må ikke udelukkes fuldstændigt. Jeg er meget i tvivl, om vægten hjælper på hans kondition, som aldrig har været en styrke. Han har ikke skulle dræne sin krop enormt meget i saunaen, men omvendt skal han rykke rundt på en større muskelmasse.

Jeg forestiller mig, at det bliver rigtigt spændende de første par runder, men hvis McGregor ikke har haft stor succes inden for dette tidsrum, så begynder hans vindue at lukke hurtigt. Holloway har altid brugt kondition som et våben. Han bliver normalt bedre og skruer op for intensiteten, som kampen skrider frem. Han er ikke nogen enorm puncher, men han har vist forbedret power efter sit permanente skifte til letvægt.

Begge fightere har demonstreret rigtig stærke kæber i deres karrierer, men hvor Holloway håndterer modgang virkelig godt, så er McGregor mere en frontrunner. Det er kun i rematchen mod Diaz, hvor det er lykkedes ham at vinde en kamp, efter han mistede momentum undervejs. Det taler i den forbindelse klart for spillet, at denne kamp er fastsat til fem runder. Min chancevurdering ligger i omegnen af 25-75, mens jeg giver minimum 60 procent på en favoritsejr før tid.

betinia bonus
betinia bonus

Forventede startopstillinger Conor McGregor vs. Max Holloway –

expekt this med leander
expekt this med leander

Flere spilforslag

12. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
04:00
Deportivo Saprissa vs Deportivo Mixco CONCACAF Central American Cup Grp. C
12. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
18:00
F.C. København vs Debrecen Conference League Kvalifikation
12. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
21:00
Paris SG vs Aston Villa UEFA Super Cup
12. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
21:00
Paris SG vs Aston Villa UEFA Super Cup
13. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
02:30
Cruzeiro vs Flamengo Copa Libertadores slutspil
14. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
19:00
Viborg vs AGF 3F Superliga
15. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
23:30
Athletico Paranaense vs Red Bull Bragantino Serie A
17. aug.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
02:00
Aucas vs LDU de Quito Serie A
14. sep.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
00:00
Emmy Awards 2026

Skriv første kommentar

Skriv et svar