Club Brügge – PSG-15. September 2021 21:00

Club Brügge – PSG
Halvleg/Fuldtid: PSG/PSG
22:00 15. sep.
Tippet til 1.83
Units 4/10
Tabt
Udgivet 15. sep. 00:43

Det er sjældent, at der er værdi på storfavoritterne i Champions League, fordi så mange ”hobby-penge” går den vej. Særligt med favoritterne på udebane. Alligevel kan jeg ikke undlade at sende nogle units afsted mod denne pris på PSG, der skal føre til halvleg og vinde kampen. PSG har fået enorm meget omtale efter signingen af Lionel Messi – og med god grund. PSG har noget, der minder om den stærkeste trup nogensinde set.

L’Èquipe har afsløret, at PSG starter med trioen, Messi, Mbappé og Neymar, og selvom den ikke er sikker, så er det en vanvittig trio, som bør kunne skabe chancer i hobetal mod stort set alle modstandere. PSG har uden stjernerne været stærke i de seneste kampe. PSG har vundet alle fem ligakampe med 16 mål til følge, og det snit har man gode muligheder for at bevare.

Man møder Club Brügge, der kommer med en sejr i bagagen, men også viste svaghedstegn mod Gent i forrige runde, hvor man tabte hele 6-1. Club Brügge er uden deres bedste stopper i Eder Balanta, mens Wesley fortsat er ude pga. en alvorlig knæskade og nysignede Iszquierdo endnu ikke er klar. Solide svækkelser hos Club Brügge, der ikke skal lede længere tilbage end 2019 for at finde seneste afklapsning af PSG, da man hjemme tabte 5-0.

Jeg forventer, at overtaget på bolden bliver markant for PSG, og selvom Club Brügge vil stå dybt, så har PSG så meget kreativitet og så meget kvalitet og fart i 1vs1, at jeg ikke kan se en halvleg uden store PSG-chancer. Med Messi får man sandsynligvis mere boldbesiddelse og det giver bedre muligheder for at holde modstanderne fra chancer. Samtidig får Mbappé og Neymar pludselig mere plads, end de er vant til, at Messi vil tiltrække sig stor opmærksomhed.

PSG er fortsat uden Sergio Ramos og Veratti, mens Idrissa Gueye og Angel Di Maria er i karantæne. Voldsomme navne, men navne der snildt erstattes i en uhyggeligt bred og kvalitetsfyldt trup. Brügge er ramt af nogle fravær, men det handler egentlig mere om, at jeg bare synes, prisen for halvleg/fuldtidssejr er for høj på det stjernespækkede mandskab.


Club Brügge – PSG Odds


Club Brügge – PSG Head 2 Head


Skriv første kommentar

Skriv et svar