Vi skal tilbage til Eastern Conference i aftenens kamp, hvor kamp tre mellem Boston Celtics og Miami Heat skal spilles i TD Garden, Boston. Stillingen er 1-1 efter de to første opgør. Spilleren vi skal forsøge os med i dag, er Miami Heat’s Bam Adebayo.
Bam har været decideret passiv gennem det meste af slutspillet, men der er simpelthen ikke råd til, at han kan være det i den her serie. Miami har brug for at han snitter minimum 15 point pr kamp, og gerne tættere på 20. Adebayo snittede igennem sæsonen 19,1 point pr kamp.
Adebayo snitter 13 forsøg pr kamp, men har over de seneste fire kampe kun afsluttet: 7, 5, 4 og 6 gange – hvilket er alt alt for lidt.
Jeg tror personligt at han kommer op på minimum 10 forsøg i dag, og nok mellem 10-13.
I kampe med mellem 10-13 forsøg pr kamp: Over i 26 ud af 30 kampe
I kampe med mellem 8-10 forsøg pr kamp (konservativt): Over i 13 ud af 19 kampe
Miami’s træner, Erik Spoelstra, er en mand, som jeg har ualmindeligt meget tillid til, og jeg ville blive yderst overrasket, hvis ikke de kommer til at bruge Bam mere i dette opgør. De kommer IKKE til at vinde serien, hvis ikke han fylder sit potentiale på begge sider af bolden.
Lidt negative ting ved dette spil:
– Boston er et virkeligt godt forsvar, men der kan, og skal stadig scores mod dem. Miami kan ikke være afhængige af, at Jimmy Butler skal score 40+ for at de kan vinde.
– Adebayo har set meget passiv ud på det seneste.
– Bam har en stor arbejdsbyrde i defensiven, hvilket kan tage energi for offensiven.
Der er en god chance for, at vi ser en linje på 15.5 resten af serien efter aftenens opgør, hvis Miami endelig presser Bam Adebayo til at være mere aggressiv. De har virkeligt brug for det.
Du kan følge mig på Twitter @AndreasKrogh4