Benfica vs Liverpool – 5. april 2022 21:00

Champions League Slutspil | Champions League
Under 2.5 mål
Tippet til 2.45
Units 4/10
Tabt -4,00
Udgivet 4. apr. 12:51

Vi er nået til kvartfinalerne i Champions League, hvor Benfica tirsdag aften byder Liverpool op til dans i det første af to opgør. Bookmakerne forventer som altid et hav af mål når Klopps tropper indtager græstæppet, men med et topopgør mod City på søndag bliver der måske sparet lidt på energien her.

Benfica er ikke spået særlig store chancer her, men det er værd at huske på, at portugiserne allerede har sendt både Barcelona og Ajax ud af turneringen, så ringere er de altså heller ikke. Portugiserne holdte buret rent i fire af seks CL-gruppekampe, samt i udekampen mod Ajax senest.

I Premier League har Liverpool på det seneste halet kraftigt ind på Man.City, som de skal møde på søndag i et vaskeægte topopgør, og i FA-cup semifinalen om to uger. Det er et rimelig heftigt kampprogram, som venter Klopps og co. over de næste par uger med to kvartfinaler mod Benfica og to kampe mod Man.City – de fire kampe kan ende med at blive helt afgørende for Liverpools sæson. Heldigvis er englændernes trup stort set fit for fight, så der er muligheder for at økonomisere lidt med kræfterne.

Liverpool er inde i en stærk resultatmæssig periode, men de blæser altså ikke modstanderne ud af banen for tiden. De seneste seks kampe på tværs af turneringer er alle gået under denne linje med fem sejre på enten 1-0 eller 2-0, og et enkelt 1-0 nederlag til Inter. Defensiven står snorlige, og det er ualmindelig svært at trænge igennem, men chanceskabningen i den anden ende er ikke på sit højeste for tiden. Benfica kommer formentlig ikke til at angribe med hovedet under armen, for Liverpool er dødbringende i omstillingerne, så det bliver nok Liverpool på bolden og Benfica lukrerende på kontrachancer.

Jeg forestiller mig ikke, at det kommer til at vælte ind med mål på Estadio da Luz – Liverpool har et ekstremt vigtigt opgør i weekenden, som de nok gerne vil gemme lidt kræfter til, mens Benfica ikke for alvor har kvaliteterne til at udfordre den stærke engelske defensiv. Der venter et returopgør i næste uge – så Benfica er nok fint tilfredse, hvis der bare er et lille håb tilbage til den tid, mens Liverpool ikke vil være i tvivl om, at de kan afgøre løjerne hjemme på Anfield.


Benfica – Liverpool Odds


Benfica – Liverpool Head 2 Head


Flere Tips

25. apr.
Units 5/10
Tippet til 2.35
Units 5/10
Tippet til 2.40
Units 1/10
Tippet til 1.85
Vis flere

Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar