Barnsley
Peterborough
Tip-boosters:
- Barnsley har frasolgt sin topscorer til Wrexham og fremstår dermed med en svækket offensiv i forhold til tidligere.
- Set over de seneste ti kampe så har Barnsley ligaens absolut svageste defensiv.
- Peterborough har en yderst målfarlig trio i Leonard, Morgan og Lisbye som vil være en alvorlig trussel i dagens kamp.
Analyse
Tirsdag aften skal vi en tur til den tredjebedste række i England, hvor jeg har fremfundet et temmelig interessant opgør, hvor Barnsley tager imod Peterborugh hjemme på Oakwell stadium. Hjemmeholdet er efter min opfattelse gjort til alt for store favoritter her specielt med tanke på holdets defensive egenskaber, men også efter man har givet slip på sin absolut farligeste angriber her i transfervinduet i januar. Der er solid værdi i et spil på udeholdet her, som desperat har behov for point på kontoen for stadig at holde fast i forhåbningerne om en placering blandt play off pladserne.
Barnsley er placeret som nummer seksten i ligaen efter ti sejre, otte uafgjorte kampe og ti nederlag i sæsonen indtil videre. Barnsley har haft en lidt uensartet formkurve på det seneste med pil nedad med to nederlag og to uafgjorte resultater, samt blot en enkelt sejr i denne periode. Barnsley havde en stærk indledning på sæsonen, men over de seneste to måneder synes jeg virkelig holdet har set mere og mere bekymrende ud specielt defensivt og for mig handler det nu mere om overlevelse frem for oprykningsmulighederne for holdet.
Peterborugh er placeret som nummer ti i ligaen og har modset set en fremgang de seneste par måneder efter en svag indledning på sæsonen specielt efter man tilbage i november sidste år hentede Luke Williams ind som ny træner for klubben, hvor man derefter ganske imponerende har hentet hele elleve sejre i disse nitten kampe med ham ved roret. Samlet set er det blevet til fjorten sejre, to uafgjorte kampe og seksten nederlag indtil videre. Der er fem point op til Huddersfield og play off pladserne, hvorfor man fortsat er tvunget til at hente vigtige point hvis man vil blande sig i oprykningskampen.
Læs resten af analysen herunder.
Spilforslag
Barnsley har her i transfervinduet i januar frasolgt sin topscorer Davis Keillor Dunn til Wrexham og fremstår dermed med en svækket offensiv i forhold til tidligere efter min opfattelse med tanke på hans solide præstationer i sæsonen og hans tretten scoringer i ligaen. Man har stadig offensive kvaliteter i spillere som unge Reyes Cleary og irske David McGoldrick, men jeg synes billedet ser ændret ud med Dunn fraværende. Derudover synes jeg også et vigtigere argument for spilforslaget er den defensive krise, som hjemmeholdet befinder sig på i øjeblikket. Set over de seneste ti kampe så har Barnsley ligaens absolut svageste defensiv med hele 22 indkasserede mål i denne periode, hvilket dermed endda overstiger selv samtlige af ligaens bundhold.
Forsvarsspilleren Jack Shepherd hos Barnsley har for nyligt i et interview indrømmet at være decideret flov over den defensive statistik for klubben og pegede på personlige fejl og dårlige beslutninger som hovedårsagen. Fans og kritikere har blandt andet også peget på, at klubben har haft manglet en anerkendt og respekteret førstemålmand, der bedre kan dirigere feltet. Der er i øjeblikket en udtalt mangel på tillid mellem forsvaret og målmændene på holdet og det virker også som om, at træner Conor Hourihane alt for længe har haft for stor fokus på en offensiv og seværdig spillestil, som modsat har efterladt forsvaret sårbart.
På målmandsposten har Barnsley nu indhentet canadiske Owen Goodman i en låneaftale med Crystal Palace som førstemålmand for at dæmme op for målene, men han har endnu ikke fundet melodien med resten af bagkæden med hensyn til at dæmme op for målene eftersom hele seksten mål er blevet indkasseret i hans første syv kampe for klubben.
Peterborough har en yderst målfarlig trio i Harry Leonard, Jimmy Morgan og Kyrell Lisbye som vil være en alvorlig trussel i dagens kamp. Tilsammen har disse tre spillere scoret hele 26 mål i sæsonen, samt lavet elleve assists, hvilket tydeligt fremviser og understreger deres offensive kvaliteter. Selvom Peterborough har set et dyk i formkurven på det seneste med tre nederlag i de seneste fem kampe, så ser jeg rigtig gode muligheder for, at de kan hente vigtige point mod et Barnsley hold, som kæmper med en lav selvtillid og defensiv krise specielt hvis de ønsker ikke at skulle øge distancen til play off pladserne yderligere.
Selvom Peterborough typisk vinder eller taber deres kampe på udebane, hvor man endnu ikke har spillet en eneste kamp uafgjort, så vælger jeg at spille på Peterborough AH + 0.5 mål. Jeg synes oddssammensætningen er helt forkert fastsat og jeg ser en langt større chancevurdering til udeholdet her, hvorfor jeg vælger at sætte hele otte enheder på udfaldet grundet gevinst ved to udfald.



Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |

Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds










