Tre ting der taler for spillet
✅ Atalanta har lignet sit gamle jeg på det seneste med 20 scoringer i de seneste 5 kampe
✅ Atalanta har vundet de seneste fire indbyrdes opgør over Sampdoria, alle med mere end et overskydende mål
✅ Sampdoria ligner mere og mere end nedrykker efter nederlag i de seneste fire kampe, alle kampe tabt uden at score
Atalanta har i denne sæson været meget anderledes fra hvad vi har set i de seneste sæsoner, hvor de var kendt for at spille det mest fremadbrusende og offensive fodbold i Italien. Indtil VM-pausen i november havde det været småt med de sædvanlige målfester, men efter genstarten på klubfodbolden ligner Gasperinis mandskab mere og mere det offensive festfyrværkeri som vi kender. Af den grund kunne der godt ligge en komfortabel sejr at vente her.
I de fem kampe som Atalanta har spillet i det nye år er det allerede blevet til hele 20 scoringer. Blandt andet takket være en brandvarm Rasmus Højlund, som dog kun er én af flere offensive profiler med tur i den. Fx har Lookman disket op med 6 mål i de seneste tre kampe. Hjemmeholdet spiller risikofyldt offensiv fodbold med højt pres og masser af dynamik, og på de gode dage kaster det altså masser af mål af sig.
Et hold man godt tør at stå højt mod, er Sampdoria, hvis offensive folk er stærkere teknisk end de er hurtige. Gæsterne ligger næstsidst i Serie A med sølle 9 point i 19 kampe, er det mindst scorende hold af alle i rækken med blot 8 kasser, og har derudover den næstmest indkasserende defensiv i rækken. Sampdoria har tabt de seneste fire kampe, alle uden at komme på måltavlen. Der er ikke just tegn på forbedring.
Atalanta har et godt tag på Sampdoria som de har slået i de seneste fire tilfælde, alle gange med mere end et mål. Spillemæssigt peger pilen i den grad opad for hjemmeholdet, som virker sprængfyldt med selvtillid. Det samme kan ikke siges om gæsterne, som mere og mere ligner en nedrykker.
Forventede startopstillinger Atalanta – Sampdoria
Atalanta: Skader og karantæner
Sampdoria: Skader og karantæner