Tip-boosters:
- Horiguchi har fordelen på de fleste områder, så meget taler for, at dette bliver en ensidig kamp.
- Horiguchi er i stand til at gøre meget skade på fødderne og er desuden en rigtig farlig finisher.
- Albazi har været inaktiv på det seneste. Skader og helbredsproblemer kan have hæmmet ham.
Analyse
UFC Fight Night 266. Co-main event i Las Vegas. Fluevægt.
Amir Albazi
Irak
32 år (27. oktober 1993)
17-2, 5 KO, 9 sub
Ortodoks
Højde: 165 cm.
Rækkevidde: 173 cm.
Vægt: 57 kg.
Amir ”The Prince” Albazi er rangeret som nummer syv i fluevægtsdivisionen hos Sherdog. Han er tidligere mester på bantamvægt hos UCMMA og FightStar Championship. Han har bl.a. besejret Jamie Powell, Malcolm Gordon, Zhalgas Zhumagulov, Francisco Figueiredo, Alessandro Costa og Kai Kara-France, mens han har tabt til Jose Torres og Brandon Moreno.
Kyoji Horiguchi
Japan
35 år (12. oktober 1990)
35-5, 1 NC, 15 KO, 6 sub
Ortodoks
Højde: 165 cm.
Rækkevidde: 168 cm.
Vægt: 57 kg.
Kyoji ”The Typhoon” Horiguchi er tidligere mester på fluevægt hos Rizin, men han er ikke rangeret i top-10 i divisionen hos Sherdog. Han er desuden tidligere mester på bantamvægt hos Shooto, Rizin og Bellator. Han har bl.a. besejret Hiromasa Ougikubo, Shintaro Ishiwatari, Darrell Montague, Louis Gaudinot, Neil Seery, Ali Bagautinov, Hideo Tokoro, Manel Kape, Ian McCall, Darrion Caldwell, Ben Nguyen, Kai Asakura, Makoto Takahashi, Sergio Pettis, Nkazimulo Zulu og Tagir Ulanbekov, mens han har tabt til samme Asakura og Pettis samt Masakatsu Ueda, Demetrious Johnson og Patchy Mix.
Matchup
Mange frygtede, at Horiguchi var forbi sin prime, da han sidste år fik comeback i UFC efter at have kæmpet andre steder i næsten et årti. Det gjorde det ikke bedre, at han blev sat op mod en glimrende grappler fra Khabibs team, Ulanbekov, som de færreste har haft svar over for. Horiguchi var på ingen måde slidt – han så tværtimod bedre ud end nogensinde. Dagestaneren fik ikke et ben til jorden. Hans takedowns blev stoppet uden problemer, han blev baldret rundt stående, inden han selv blev taget ned og submittet. Horiguchi var klar underdog hos bookmakerne, men selvom Albazi kan være en sværere modstander, så er markedet vendt på en tallerken. Jeg er skam også solgt.
Horiguchi er 35 år, hvilket er meget på de lavere vægtklasser. Han har også haft mange kampe, så før eller siden må han gå ned i tempo. Jeg har dog flere spørgsmål til Albazi. Han lignede en fremtidig mester, da han kom til UFC, men måske har han ramt sit loft. Han har ikke formået at implementere sine styrker, takedowns og kontrol, mod eliten. Han slog Kara-France, hvilket er en flot skalp, men det var meget kontroversielt. Kampen fandt hovedsageligt sted på fødderne, hvor han blev outlanded mere end 2:1. Hans begrænsninger blev endnu mere tydelige i den seneste kamp mod Moreno. Hvis truslen om takedowns ikke er til stede, så falder tingene lidt fra hinanden. Han er skam rimelig habil stående, men han skaber ikke meget damage. Albazi er ikke helt ung længere, så den slags er svært at ændre gevaldigt på. Det hjælper ikke på sagen, at han har mistet en stor del af sin prime til skader og andre problemer med helbredet. Han var ude i over et år op til kampen med Moreno, men der er gået halvandet år mere siden den kamp, hvor han ikke har været i aktion.
Når Albazi ikke formåede at få Kara-France og Moreno ned, mens Horiguchi har stoppet takedowns fra grapplere som Caldwell, Mix og Ulanbekov, så virker det rimeligt at antage, at dette hovedsageligt bliver en stående kamp – medmindre japaneren vil det anderledes. Det er ikke udelukket, at han vil forsøge at bruge sin undervurderede grappling offensivt. Det ligner dog en sværere vej til sejr, hvis han ikke først får etableret et overtag og scorer damage på sin modstander. Selvom Albazi stadig er højtrangeret og et stort navn, så har jeg svært ved at se, hvordan han realistisk set overrasker. Der skal virkelig være sket noget med hans striking, hvis han skal vinde stående. Jeg kunne sagtens se dette blive en ensidig kamp. Albazi er aldrig blevet stoppet. Desuden er kampen kun tre runder. Horiguchi er dog en rigtig farlig finisher, så jeg synes, at en sejr før tid er et forsøg værd. Selv med en forsigtig chancevurdering kommer jeg ikke under 30 procent.


Flere spilforslag
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds












