Tip-boosters
- Almeria er elendige i denne sæson, hvor man fortsat har sin første sejr til gode i 23 kampe. Formkurven viser desuden fire nederlag i de seneste fem kampe.
- Athletic Bilbao har et rigtig godt tag på Almeria historisk, hvor man har vundet hele ti ud af de seneste elleve indbyrdes opgør. Seneste opgør bød på en 3-0 sejr til Athletic Bilbao på hjemmebane i august sidste år.
- Athletic Bilbao øjner en placering blandt Champions League pladserne i tabellen, efter tre hold snublede i weekenden med point indsamlingen. Det kan være medvirkende til at øge motivationen til opgøret.
Analyse
Mandag aften byder på et opgør i den spanske liga mellem den absolutte bundprop Almeria og højtflyvende Athletic Bilbao.
Hjemmeholdet har en katastrofal sæson, hvor man fortsat på chokerende vis har sin første sejr til gode efter hele 23 ligakampe. Almeria har blot formået at samle seks point sammen i sæsonen og det virker ganske usandsynligt, at holdet ikke skal spille fodbold i den næstbedste række i næste sæson. Formkurven taler også sit tydelige sprog med fire nederlag i de seneste fem kampe.
Ganske anderledes ser det ud for Athletic Bilbao, som i øjeblikket er placeret som nummer fem i ligaen. Selvom en titelkamp ikke virker synderligt sandsynligt på nuværende tidspunkt, så er den klare ambition fortsat, at placere sig blandt Champions League pladserne. Klubben har derudover også solid succes i pokalturneringen, hvor man på det seneste både har vundet over Athletico Madrid og Barcelona.
Holdnyt Almeria
Hjemmeholdet er med garanti uden de skadede spillere i form af Luis Suarez og Arnau Puigmal, mens Cesar Montes og Ibrahima Kone begge er tvivlsomme. I transfervinduet hentede man backen Aleksandar Radovanovic, men han er ligeledes meldt tvivlsom.
Derudover er man uden den brasilianske angrebsspiller Leo Baptistao, som har karantæne efter sit røde kort i det seneste nederlag til Valencia. Baptistao fik lidt morsomt sit røde kort, mens han var placeret på bænken.
Fraværet af Leo Baptistao kan give muligheden til Choco Lozano , som man har indhentet på en låneaftale med Getafe.
Holdnyt Athletic Bilbao
Athletic Bilbao må undvære Inigo Lekue og Alex Berenguer med skader. Derudover er begge angresbsspillere Nico Williams og Gorka Guruzeta tvivlsomme til dagens kamp. Nico Williams spillede ikke den seneste kamp mod Athletico Madrid med en mindre skade, mens Guruzeta blev sent indskiftet i anden halvleg. Såfremt begge er ude, så er det klart det svækker offensiven en del hos udeholdet.
Spilforslag
I weekenden tabte tre hold alle terræn i toppen, eftersom det blev til nederlag for både Girona og Athletico Madrid, mens Barcelona spillede uafgjort. Jeg tror meget på det faktum, at det vil spille stort ind hos motivationen hos Athletic Bilbao i dag med hensyn til at placere sig blandt de vigtige Champions League pladser.
Grundet de potentielle offensive fravær hos udeholdet, så forventer jeg ikke at Bilbao kører Almeria fuldstændig over, men der er lang nok styrke og kvalitet til, at hente en sejr hjem på udebane. Sammenkoblet med den absolut ringe formkurve hos Almeria, så det svært at se andet end en udesejr. Jeg vælger at spille fire units på udesejr.
Flere tips
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds
Tid
Tip
Ekspert
Odds