AGF – Vejle-12. September 2021 18:00

AGF – Vejle
Under 2,5
19:00 12. sep.
Tippet til 1.94
Units 5/10
Vundet
Udgivet 12. sep. 01:32

AGF har Nicolai Poulsen i karantæne, og det svækker defensiven. Til gengæld er alle stoppere klar, og man kan stille med 3’er-bagkæden igen.

Faghir er solgt, og det er en kæmpe svækkelse. Andres Ponce er hentet som erstatning og trods fine klubber på CV’et, så ligner han ikke en, der har haft meget succes i sine klubber. Sten Grytebust er hentet til målet, og det er klart en forstærkning.

AGF spillede i perioder med god energi og kvalitet mod OB. Det hjalp at spille med Thorsteinsson og Grønbæk, som skabte en del offensivt, men man blev usikre og bange for at vinde og igen overlod man al initiativ til modstanderne, og så scorede OB til slut til 2-2. AGF var meget udfordrede på bolden, og selvom man nettede to gange mod OB, så var det ikke specielt stærkt, hvad man leverede med bolden. Slet ikke, da OB begyndte at tage kanterne ud af spillet, som var eneste offensive output fra AGF. Aarhusianerne er utvivlsomt ramt på selvtilliden.

Det samme bør Vejle-spillerne være, men det kan hjælpe lidt med en ny træner i Peter Sørensen, selvom starten mod FCK ikke gav meget. Totalt udspillet i perioder, og den defensive base var endnu ikke sat. Vejle ligner et hold uden idéer og med en svag organisation. Det forventer jeg dog, at Peter Sørensen har brugt 14 dage på at ændre. Det handler for Vejle om at få point på kontoen, og jeg tror, det bliver et defensivt udgangspunkt.

Jeg tror, AGF kommer til at trykke på, da Vejle kommer til at stå lavt. Peter Sørensen har brugt landskampspausen på at styrke organisationen og defensiven, og jeg tror, AGF får svært ved at nedbryde den, da man ikke har samme kvalitet som FCK i kombinationsspillet og har svært ved at åbne lavtstående hold op. Vejle med offensive udfordringer og tabet af Faghir, så forventer jeg ikke en offensiv affære. Så længe, det står 0-0, vil Vejle være tilfredse, og derfor forventer jeg først en åben kamp, hvis AGF skulle komme foran med to mål.


AGF – Vejle Odds


AGF – Vejle Head 2 Head


Tilmeld dig for at få spiltips og det nyeste indhold fra SpilXperten.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar