Wozniacki har overtaget mod Pavlyuchenkova
Det er et rutineret møde, der venter, når 34-årige Caroline Wozniacki spiller mod 33-årige Anastasia Pavlyuchenkova. Otte tidligere indbyrdes kampe har givet syv danske sejre, og Miss Sunshine er favorit til at snuppe endnu en sejr. Caroline Wozniacki – Anastasia Pavlyuchenkova går i gang klokken 00:30 fredag d. 16. august 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Caroline Wozniacki spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Caroline Wozniacki fik endelig has på Kalinina efter to nederlag tidligere på året. (Foto: AP Photo / Andy Wong / Alamy Live News)
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Wozniacki vandt over genstridige Kalinina
Caroline Wozniacki må finde sig i de vedholdende rygter om, at hendes comeback står foran endnu et karrierepunktum.
Farmand Piotr fik tidligere på sæsonen spredt den forventning, at danskeren spiller til og med US Open, og så stopper hun karrieren for anden gang.
Det vil være synd og skam, for spillet flyder tydeligvis bedre for hende nu.
Hendes sommer har været absolut godkendt med to gange 3. runde på græs i Bad Homburg og Wimbledon, hvor Emma Navarro og Rybakina sendte hende ud.
Så var der pause frem til OL-turneringen. Hun slog egyptiske Sherif i 1. runde, men den amerikanske veteran, Danielle Collins, der allerede har meddelt, at hun stopper karrieren efter denne sæson, var for stærk i 2. runde.
I Cincinnati Open er der mange minder fra sidste år, for det var her, danskeren gjorde comeback efter tre års fravær fra WTA Touren.
Turneringen i Ohio er ellers én af bare to Masters-turneringer, som danskeren endnu ikke har været i finalen i, men det var altså her, hun valgte at træde tilbage ind på tennisscenen.
Det gjorde hun sidste år med nederlag, så det er allerede bedre i år. For i 1. runde fik Wozniacki gjort kål på ukrainske Anhelina Kalinina, som har besejret danskeren to gange tidligere i 2024.
Her skal danskeren op mod russiske Pavlyuchenkova, som Wozniacki har slået syv gange i otte tidligere møder.
Det seneste møde var dog helt tilbage i 2017, så mon ikke de to kvinder har udviklet sig en del siden da?
Sej russer uden store titler men med mægtigt langt navn
Anastasia Pavlyuchenkova har indtil videre ikke vundet hverken Grand Slam- eller Masters-turneringer, men mon ikke hun tager titlen for det længste navn på WTA Touren?
Hendes hidtil eneste Grand Slam-finale var i 2021 i French Open. Her tabte hun 6:1, 2:6, 6:4 til tjekkiske Krejcikova.
I Cincinnati har hun en stærk fortid med semifinale helt tilbage i 2010 og kvartfinaler i både 2012 og 2015.
Sidste år blev hun dog ekspederet ud allerede i 1. runde af amerikanske Danielle Collins med 6:3, 6:1.
Ud over French Open i 2021 er det blevet til yderligere 20 WTA-finaler, som alle har været enten WTA 500 eller WTA 250. 10 af de 12 finalesejre har været i WTA 250 med den seneste titel i maj 2018.
Dengang slog hun Cibulkova i tre sæt, der alle gik i tiebreak.
I 1. runde i dette års Cincinnati Open skulle der også tre sæt til, før russeren slog brasilianske Haddad Maia 4:6, 7:6, 6:3 efter knap 3 timers spil.
Pavlyuchenkova kan ikke få tingene til at flyde, som hun ønsker for tiden. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Match up: Caroline Wozniacki vs. Anastasia Pavlyuchenkova
De har mødt hinanden otte gange tidligere. Det har givet syv sejre til Wozniacki og kun en enkelt triumf til Pavlyuchenkova.
Det er dog første gang, de mødes efter Wozniackis comeback, så måske er historikken ikke topanvendelig.
Deres seneste duel var i oktober 2017 i Beijing, hvor Wozniacki vandt 6:2, 6:2 i en 2. rundekamp.
Caroline Wozniacki – Anastasia Pavlyuchenkova odds
Wozniacki er favorit til at tage endnu en sejr mod russeren. Betsson* står klar med odds 1,58 på dansk sejr.
Rejser Pavlyuchenkova sig og snupper sejren, kan du snuppe skillingerne hjem 2,45 gange med Betfair*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Caroline suser forbi Pavlyuchenkova
Caroline Wozniacki virker mere og mere solid for hver kamp, hun spiller.
Vi har hele tiden vidst, at niveauet var der, men det var også tydeligt, at tre års fravær kræver tid, før der er rytme, flow og klasse igen – vel det en tidligere fodboldlandstræner kaldte automatismer – og det er ved at være der nu.
Danskeren spiller frisk til og har formået at kombinere sin klassiske fightervilje og evne til at blive i kampene, når det er svært, med en mere offensiv spillestil.
Den offensive tilføjelse gør også, at hun ikke behøver rende rundt i timevis i alle kampe for at slide modstanderen op.
Pavlyuchenkova har ikke vundet to tenniskampe i træk siden Indian Wells Masters i marts, så den nylige statistik taler for, at hendes turnering i Ohio er tæt på overstået.
Dét gør Wozniackis omvendt ikke. Hun satte også flere sejre sammen i Indian Wells, og danskeren gjorde det samme i både Bad Homburg og Wimbledon i sommerens løb.
Vi tror, Wozniacki tager en forholdsvis sikker sejr mod en russer, der godt nok er nummer 28 på ranglisten, men som ikke helt virker i flow aktuelt.
Buddet herfra: Caroline Wozniacki -1,5
*Reklamelink
2,63
Caroline Wozniacki -1,5
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.