18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
sport-icon

Anbefalet til

1.83
1/10
Fortaleza
Corinthians
Tipped at 1.83
Frank Pilantra-avatar
18. sep.
02:30
sport-icon

Anbefalet til

2.05
2/10
Bologna
Shakhtar Donetsk
Tipped at 2.05
BettingGuru-avatar
18. sep.
18:45
sport-icon

Anbefalet til

1.96
1/10
Real Betis
Getafe
Tipped at 1.96
Dagens Spil-avatar
18. sep.
19:00
sport-icon

Anbefalet til

7.50
1/10
Manchester City
Inter
Tipped at 7.50
ConteNestor-avatar
18. sep.
21:00
sport-icon

Anbefalet til

5.00
1/10
Manchester City
Inter
Tipped at 5.00
ConteNestor-avatar
18. sep.
21:00
sport-icon

Anbefalet til

2.43
1/10
Paris SG
Girona
Tipped at 2.43
Dagens BetBuilder-avatar
18. sep.
21:00
sport-icon

Anbefalet til

1.65
1/10
Botafogo RJ
Sao Paulo
Tipped at 1.65
Frank Pilantra-avatar
19. sep.
02:30
sport-icon

Anbefalet til

4.30
2/10
Brest
Sturm Graz
Tipped at 4.30
BettingGuru-avatar
19. sep.
21:00
sport-icon

Anbefalet til

1.65
3/10
Tottenham
Brentford
Tipped at 1.65
MJN1999-avatar
21. sep.
16:00
sport-icon

Anbefalet til

1.92
1/10
Vasco da Gama
Palmeiras
Tipped at 1.92
Frank Pilantra-avatar
22. sep.
21:00
sport-icon

Anbefalet til

1.62
5/10
Palmeiras
Atletico MG
Tipped at 1.62
Frank Pilantra-avatar
28. sep.
23:30
sport-icon

Anbefalet til

1.83
3/10
Molde
Larne
Tipped at 1.83
BettingGuru-avatar
3. okt.
18:45

Wozniacki genopliver fejde med Sara Errani

Det er et møde mellem to af fortidens giganter, når Caroline Wozniacki onsdag eftermiddag åbner WTA Masters i Madrid med duel med italienske Sara Errani. Italieneren har en 5. plads på ranglisten som bedste resultat at prale med, mens hun tabte French Open-finalen til Maria Sharapova i 2012. Sara Errani – Caroline Wozniacki går i gang klokken 17:00 onsdag d. 23. april 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play. 

Du kan i øvrigt altid se, hvem Caroline Wozniacki spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.

Odds og optakt til Sara Errani - Caroline Wozniacki ved Madrid Masters 2024.

Wozniacki skal oppe sig for at slå Errani. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)

Wozniacki har restitueret og plejet sygdom

Et uventet tidligt exit i Charleston først i april blev fulgt op af sygdom under Billie Jean King Cup. Det har været en træls måned indtil videre for Caroline Wozniacki. 

Men nu står hun i Madrid på et wildcard og har brug for yderligere sejre for at arbejde sig hen mod de næste mål, der først er at spille French Open og siden OL også i Frankrig senere på sommeren.

Danskeren har rykket familien til deres europæiske lejr i Monaco, og her har Wozniacki trænet og knoklet, siden hun måtte forlade landsholdslejren i Oeiras i Portugal. 

Med en placering som nummer 117 på verdensranglisten er Wozniacki stadig et stykke fra at sikre sig automatisk adgang til de store turneringer, så hun skal samle alle de point, hun kan. 

I Madrid har lodtrækningen maget det, så vinderen her møder brasilianske Haddad Maia, der er 11. seedet og nummer 14 på ranglisten. 

Sejr dér vil give 3. rundekamp mod enten Podoroska eller amerikanske Navarro. Sidstnævnte er seedet 19 og nummer 23 på ranglisten og den mest sandsynlige modstander. 

4. runde vil efter seedningerne være mod 5. seedede Maria Sakkari. Grækeren er nummer 6 på ranglisten, mens kvartfinalen kan byde på et gensyn med verdensetteren, Iga Swiatek. 

I semifinalen kan vi vist godt regne med, at Coco Gauff, som er 3. seedet og verdens nummer 3 venter, og i finalen kan det blive enten Sabalenka, Rybakina eller måske Vondrousova.

Det begynder dog med en kamp, der for et årti siden havde været et topbrag af dimensioner mod italienske Errani.

Errani kæmper med næb og klør for at forlænge karrieren

36-årige Sara Errani er født i Bologna i Italien og har været på WTA Touren mere end to årtier. 

Hun toppede i begyndelsen af 2010’erne, hvor hun var nummer 5 i verden, og det var også her, hun nåede karrierens hidtil eneste Grand Slam-finale. 

Hun tabte dog på gruset i Paris til Maria Sharapova med 3:6, 2:6. Den største sejr, italieneren har hentet, er en WTA 500, som hun hev i hus i Dubai i 2016 med sejr mod Strycova på 6:0, 6:2. 

Lidt overraskende var sejren i Dubai på hardcourt, for Errani er en udpræget grusspiller, og 12 af karrierens 19 finaler har været på grus. Hun har vundet ni titler i de 19 finaler. 

Errani er en snu spiller med fornem placeringsevne på banen, og hun ynder for eksempel at gå ind i banen på 2. server for at slå dem tidligt retur. 

Et problem for italieneren har altid været en knap så imponerende serv. Eller rettere, hun slår ikke hårdt på serven, men det kompenserer – forsøger i hvert fald – hun for ved at have stort fokus på placeringerne. 

Italieneren fik ingen prangende start på tennisåret med rappe nederlag i WTA 125 i Canberra og igen i Melbourne i Australian Open. 

I Linz WTA 500 spillede Errani sig gennem kvalifikationen, men hun tabte så i 1. runde til Potapova 4:6, 3:6. 

I Cluj blev det til en kvartfinale, mens Masters-turneringen i Dubai gav exit i kvalifikationen. I Indian Wells tabte italieneren i 1. runde, mens hun ikke kom videre fra kvalen i Miami. 

Men så begyndte hendes grussæson. Fra Miami gik det sydpå til Colsanitas i colombianske Bogota, og her nåede Errani til semifinalen, hvor hun dog tabte til lokale Osorio. 

I sidste uge blev det dog til endnu et tidligt exit fra WTA 500 i Stuttgart, hvor Errani godt nok kvalificerede sig til hovedturneringen, men her tabte hun allerede i 1. runde til landsmandinden Paolini, der er nummer 14 på ranglisten.

Odds og optakt til Sara Errani - Caroline Wozniacki ved Madrid Masters 2024.

Sara Errani kan være en fæl modstander på grus. (Foto: Mathias Schulz / ZUMA Press Wire)

Match up: Sara Errani vs. Caroline Wozniacki

De to har mødt hinanden fire gange tidligere. Sara Errani vandt den første duel tilbage i 2008 i semifinalen i Portoroz i Slovenien, hvor italieneren vandt 6:4, 6:4. 

De følgende tre møder har Wozniacki vundet, og den måske mest mindeværdige med rødhvide briller var US Open-kvartfinalen i 2014, hvor de danske sejrscifre lød 6:0, 6:1.

Seneste møde, i Istanbul i 2018, endte med en dyst i tre sæt og med en varighed på knap 2,5 time. Sejr til Wozniacki på 5:7, 6:3, 6:3.

Sara Errani – Caroline Wozniacki odds

Hos Betfair* kan du få odds 1,36 på sejr til Wozniacki, mens der omvendt er 3,75 gange grunkerne at hente hos bet365* på Errani-sejr.  

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Spilforslag: 2 store fightere giver hinanden kamp, kamp, kamp

Det er aktuelt nummer 117 mod nummer 100 på verdensranglisten, der mødes. Det er en 33-årig dansker mod en 36-årig italiener. 

Havde det været oldboys-fodbold i DBU-regi, havde der været fokus på brok, stive ben og formentlig et par fibersprængninger. 

Men det er altså kvindernes WTA, og både Wozniacki og Errani er still going strong. Det er imponerende, hvad de to præsterer i en for tennisspillere moden alder. 

Trods den lavere placering på ranglisten er det Wozniacki, der er favorit hos bookmakerne. Errani gør mest væsen af sig i WTA 125-turneringer i disse år, mens danskeren har vist glimt af høj klasse i sine optrædender på lidt højere hylder. 

Her kommer Wozniacki dog med formentlig lidt for lidt kamptræning i benene. Det har vist sig, at hun har brug for flow og rytme for at ramme et tilfredsstillende niveau. 

Hendes tidlige exit i Charleston og endnu tidligere fra landskampene i Portugal kan betyde, at hun lige skal løbes i gang igen. 

Errani spillede turnering i Stuttgart i sidste uge, og hun har endda været gennem kvalifikationen i Madrid og slået argentinske Riera og spanske Romero Gormaz for at nå 1. runde. 

Begge sejre i kvalen gik i tre sæt for Errani, der slog Riera 2:6, 6:0, 6:2, mens det mod Gormaz lød 7:5, 4:6, 6:1. I alt 4 timer og 20 minutters tennis. 

Så italieneren er nok brandvarm, men måske er hun næsten lige ved at koge over efter to lange kampe?

På den måde har de hver deres at slås med, og vores bud til kampen er, at det endnu engang bliver en kamp, der skal i tre sæt for at finde en vinder. 

Som det skulle i seneste møde i 2018 mellem de to, og som det altså har været tilfældet i Erranis to hidtidige kampe i Madrid. Alle gode gange tre!

Buddet herfra: Over 2,5 sæt 

*Reklamelink

Bet365
2,75
Over 2,5 sæt
Gå til bet365 *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!



Skriv første kommentar

Skriv et svar