Tauson tørner sammen med Kalinskaya i Wimbledon
Clara Tauson er klar til 2. runde af Wimbledon, hvor hun møder russiske Anna Kalinskaya. Det er første gang nogensinde, at Tauson er kommet videre fra 1. runde af den traditionsrige turnering på græsset i London, men hun måtte bruge tre sæt på at komme videre fra sin første kamp. Clara Tauson – Anna Kalinskaya går i gang torsdag d. 3. juli 2025 kl. 19:00, og du kan se kampen direkte på DRTV.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson skal levere fra en høj hylde for at matche Kalinskaya. (Foto: Action Plus Sports Images / Alamy Live News)
Odds på Tauson – Kalinskaya
Clara Tauson kom videre fra 1. runde, og nu venter så russiske Kalinskaya i 2. runde.
Hvem vinder kampen?
Hvad ender kampen?
Tauson skriver lille stykke historie for sig selv
Clara Tauson har været i fremgang i hele 2025, og det er sådan set bare en logisk kulmination på en stærk sæson, at hun nu står midt i sin bedste præstation nogensinde i Wimbledon.
For danskeren havde før tirsdagens sejr mod engelske Heather Watson aldrig prøvet at vinde en kamp i hovedturneringen ved Wimbledon, og det tørstede hun naturligvis efter.
Det så dog kulsort ud efter 1. sæt mod den 33-årige englænder, der tog sættet hjem med bekymrende sikre 6:2.
Clara Tauson tog sig en toiletpause efter sættet, og da hun kom tilbage på banen, var danskeren som forvandlet, så hun tog de følgende to sæt med 6:4, 6:3.
Dermed er hun nu klar til 2. runde, og her bliver modstanden så endnu stærkere i skikkelse af russiske Anna Kalinskaya.
Efter sejren mod Watson i 1. runde ligger Tauson nu an til at bryde ind i top 20 på verdensranglisten for første gang i karrieren, og det vil være et imponerende step for danskeren.
1. runde bød på flere overraskelser, hvor både 2. seedede Gauff, 3. seedede Pegula, 5. seedede Zheng og 9. seedede Badosa er ude, ligesom de to profiler Ons Jabeur og Ostapenko også allerede er ude. Måske er det Tausons tur på græsset?
Kalinskaya har svært ved at leve op til flot 2024
26-årige Kalinskaya var for mindre end et år siden helt oppe som nummer 11 i verden, men siden er hun dalet ned af listen og ligger nu som nummer 44.
Det ændrer dog ikke på, at russeren imponerede Clara Tauson stort, da de mødtes i Rom Masters sidste år, og danskeren er absolut ikke begejstret ved udsigten til endnu en duel med russeren.
I sidste års Wimbledon nåede Kalinskaya for første gang i karrieren længere end 1. runde på græsset, for hun slog ungarske Udvardy, tjekkiske Bouzkhova og landsmandinden Samsonova, der alle fik klø i to sæt.
I 4. runde var Kalinskaya dog nede 6:3, 3:0, da hun måtte trække sig fra duellen med kasakhiske Rybakina.
2024 var i det hele taget et fremragende år for Kalinskaya, der var i kvartfinalen i Australian Open og finalen i Dubai Master, som hun dog begge tabte.
På græsset i Berlin i WTA 500 nåede hun helt til finalen, hvor hun dog tabte til Pegula i tre sæt, men det fortæller jo, at russeren ikke er ueffen på græsset.
I år tabte hun til tyske Seidel i 1. runde i Berlin, mens det altså i London blev til sejr mod serbiske Nina Stojanovic med 6:3, 7:6 på 1 time og 38 minutter.
Anna Kalinskaya nåede sidste år helt til 4. runde ved Wimbledon. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Anna Kalinskaya
De har mødt hinanden én gang før, og det var i maj 2024 i Rom Masters, hvor Clara Tauson måtte gennem kvalifikationen for at komme til hovedturneringen.
Her tabte hun dog i 2. runde til Kalinskaya med 6:1, 6:2.
Clara Tauson vs. Anna Kalinskaya odds
Clara Tauson står med favoritrollen i opgøret, og du kan hapse odds 1,62 hos Campobet* på dansk sejr.
Klarer Kalinskaya at sikre sejren, kan du sende skejserne retur til kontoen 2,22 gange med Campobet*.
Spilforslag: Tauson skal finde storspillet frem igen
Det er lidt bekymrende, at Tauson udtrykker så stor respekt for og ærgrelse over at møde Kalinskaya. For det lyder, som om russeren er kommet under huden på Clara.
Men danskeren har tidligere vist, at hun reagerer godt på stærk modstand, så vi kan jo håbe, at den udtalte respekt udmønter sig i en stærk kamp af Clara, så hun kan kravle en runde videre og honorere den forholdsvis klare favoritrolle hos bookmakerne.
Kalinskaya viste sig i storform i 2024, men det har knebet at finde de samme takter frem i denne sæson, og hun er dalet ned af ranglisten.
Selvfølgelig har russeren ikke glemt at spille tennis og heller ikke på græs, men hun har trods alt kun to kampe på underlaget i sæsonen, hvor Clara Tauson nu er oppe på seks kampe.
Det må give en lille fordel til danskeren, og kan hun først få skudt hul på Kalinskaya, er chancerne pæne.
Danskeren fik stryg, da de mødtes på grus sidste år i en kamp med bare 15 partier. Men jeg synes, Tauson er vokset i denne sæson og er blevet bedre til at blive i kampe med modgang.
Som hun for eksempel gjorde det mod Heather Watson. Det kan sagtens blive en kamp i tre sæt endnu engang, men jeg kigger mod et overspil på antallet af partier, så der også er en bagdør for to højtscorende sæt som 6:4, 7:6 eksempelvis.
Buddet er over 22,5 partier i opgøret.
Buddet herfra: Over 22,5 partier
*Reklamelink
1,95
Over 22,5 partier
|
Gå til Campobet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Optakten er sponsoreret af Campobet.