18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Novak Djokovic – Nick Kyrgios: Odds og optakt den 10. juli 2022

Novak Djokovic er verdensranglistens nummer tre. Søndag spiller serberen sin ottende Wimbledon-finale. Han har vundet seks af de syv foregående. De tre seneste Wimbledonturneringer – 2018, 2019 og 2021 – har Djokovic vundet. Over for ham står Nick Kyrgios. Australieren er nummer 40 på ranglisten. Og i sin første Grand Slam-finale nogensinde. Men han har aldrig tabt et sæt til Djokovic. Novak Djokovic – Nick Kyrgios går i gang klokken 15:00 søndag d. 10. juli 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport og TV2 Play. 

Novak Djokovic var temmeligt glad for semifinalesejren mod Cameron Norrie. (Foto: Daniel Leal/AFP/Scanpix)


Spirende ‘bromance’ efter Australian Open

Der har været voldsomme bemærkninger fra Nick Kyrgios mod Djokovic i tidens løb. Australieren har blandt andet kritiseret Djokovic for at være besat af at være likeable, og så har Kyrgios sagt, at Djokovic for ham ikke er blandt de største tennisspillere gennem tiden, fordi Kyrgios har vundet de to kampe, de har spillet. Så kan man altså ikke være verdens bedste, mener australieren med et befriende glimt af selverkendelse. 

Men i januar skete der noget. Djokovic blev nægtet indrejse i Australien i forbindelse med Australian Open, og her var Kyrgios uforbeholden i sin opbakning til serberen – som den eneste på ATP-touren. Og nu fortæller Kyrgios, at deres forhold er blevet en del bedre, og at de udveksler beskeder med hinanden på Instagram. En slags bromance kalder Kyrgios det. 

Men om det så udmønter sig i en mere venlig kamp end forventet er tvivlsomt. Djokovic er nu engang, som han er. Dygtig selv men måske i virkeligheden endnu dygtigere til at afkode modstanderens styrker, afvæbne dem og vende dem til egen fordel. I både kvartfinalen mod den fremstormende italiener, Sinner, og semifinalen mod hjemmebanehåbet Norrie, tabte Djokovic første sæt – mod Sinner endda de første to – for så at vinde de tre følgende. Han er en mester i at aflæse en kamp og tage kontrollen. 

Nick Kyrgios er langt fra lige så stabil som Djokovic. Men den australske enfant terrible har et enormt højt topniveau. Det bliver dog ofte skæmmet af hans verbale udbrud mod linjedommere, bolddrenge, dommere, modstandere og publikum. Tidligere i turneringen fik Kyrgios en bøde for at spytte efter publikum, og siden fik han endnu en bøde for usportslig opførsel. Og så gik det endda nogenlunde upåtalt hen, da han tillod sig at have røde sko og rød kasket på. The Audacity!


Pause er både godt og skidt

Er det en fordel for Kyrgios, at han bare kunne stå på anlægget og slå bolde, mens Djokovic spillede semifinale mod Norrie? Der er jo hele lørdagen til hvile og restitution, og Djokovic er vant til de her lange turneringer med kampe, kampe og kampe. Sådan er det, når man kommer langt i de fleste turneringer. 

Omvendt har Kyrgios så haft en dag mere til at opbygge nervøsitet. Selv om han vel ikke er prototypen på en, der bliver nervøs, er det trods alt hans første store finale. Det ville være underligt, hvis det ikke gemte sig et sted under huden på australieren. Så det kan vel gå begge veje, om pausen er en fordel eller en ulempe.

Utvetydig fordel har Kyrgios af at have vundet de to foregående møder, men det er trods alt mere end fem år siden. Og Djokovic har omvendt fordel af den store erfaring med de hersens finalekampe i Grand Slam. Vinder serberen, er det hans Grand Slam-titel nummer 21 i karrieren. Vinder Kyrgios, er det hans allerførste Grand Slam-titel.

Nick Kyrgios er i sin første Grand Slam-finale i karrieren.
(Foto: Glyn Kirk/AFP/Scanpix)


Match up: Novak Djokovic vs. Nick Kyrgios

De to spillere har mødt hinanden to gange tidligere i karrieren. Begge gange var tilbage i 2017. Og begge gange endte det med sejr til Nick Kyrgios på 2:0.

Første møde var i Acapulco i Mexico den 3. marts 2017, hvor de mødtes i en kvartfinale, som Kyrgios vandt efter to tætte sæt, der endte 7:6 (11:9) og 7:5. Kyrgios tabte i øvrigt semifinalen dagen efter mod amerikanske Querrey, som siden vandt finalen mod Nadal. 

Bare 12 dage senere rendte de ind i hinanden igen. Nu var det i turneringen i Indian Wells i USA, hvor de mødtes i ottendedelsfinalen. Denne gang var cifrene 6:4, 7:6 (7:3) i australierens favør. Og igen røg Kyrgios ud i den følgende runde, da han trak sig fra kvartfinalen mod Federer med et maveonde. 


Novak Djokovic – Nick Kyrgios odds

Bookmakerne er ikke i tvivl om, at det bliver til sejr til serbiske Djokovic. Du får i skrivende stund dine penge tilbage 1,28 gange hos Marathonbet på sejr til verdensetteren. Skulle Nick Kyrgios i stedet lande et hattrick og slå Djokovic for tredje gang af tre mulige, kan du hapse odds 4,50 hos samme bookmaker.

Det er muligt at live streame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Det ligner et brag af en kamp

Godt nok har Djokovic tabt sæt i fire af hans seks kampe på vej til finalen. Men det har stadig været en temmeligt stabil præstation, hvor han har lukreret på sin store erfaring, sine fabelagtige grundslag og en evne til at blive i kampene, selv om det kortvarigt går modstanderens vej.

Har Djokovic en anelse tendens til at begynde kampe forsigtigt, plejer Kyrgios til gengæld at sende alle kanoner i kamp fra første bold. Et varieret repetoire på højt niveau med stopbolde, risikable vinderslag og en serv, der kan redde ham ud af mange pressede situationer gør, at australieren spiller med maksimal risiko stort set altid.

Han leger tennis. Og forsøger at have det sjovt – også selv om det indebærer store risici. Det gør det underholdende at se på, men tilsyneladende er det også af og til frustrerende at være i for Kyrgios selv, der har et heftigt temperament og en stemme på niveau med de største operasangere – i hvert fald volumenmæssigt. 

Statistikker, erfaring og fornuften siger, Djokovic vinder. Det er ottende gang, serberen er i en Wimbledon-finale. Han har vundet seks af de syv foregående. Men kommer han en anelse tøvende fra start, vil der være mulighed for Kyrgios til at brage ind i kampen, og så kan det udvikle sig derfra. Anbefalingen tror ikke på, det her bliver en kamp i tre sæt. Så vi går med det vindermæssigt ganske neutrale bud, at der bliver mindst fire sæt, før vi har en vinder søndag eftermiddag.

Buddet herfra: Over 3,5 sæt

*Reklamelink

Nordicbet
1,72
Over 3,5 sæt
Gå til Nordicbet *

Anbefaling kl. 12:00 d. 9. juli 2022. Odds kan ændre sig.


Skriv et svar