Ka’ Clara banke Iga i Wimbledons 4. runde?
Clara Tauson løber ind i verdens nummer 4, polske Iga Świątek, i 4. runde af Wimbledon. Danskeren har imponeret stort med tre sejre indtil videre, men Świątek er med afstand den skrappeste modstand, Tauson har stået over for indtil videre på græsset. Clara Tauson – Iga Świątek går i gang mandag d. 7. juli 2025 kl. 20:00, og du kan se kampen direkte på DRTV.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson har en herlig sommer på græsset ved Wimbledon. Er der mere i vente fra den stærke dansker? (Foto: Action Plus Sports Images / Alamy Live News)
Odds på Tauson – Świątek
Nu bliver det for alvor alvorligt for Clara Tauson. Efter sejr mod den tidligere Wimbledon-vinder, Rybakina, står hun over for verdens nummer 4, polske Iga Świątek.
Hvem vinder kampen?
Hvad ender kampen?
Tauson tager det ene imponerende skridt efter det andet på græsset i Wimbledon
Clara Tauson har haft et helt forrygende Wimbledon i 2025 med sejre i de første tre runder.
Hun havde før i år aldrig tidligere været længere end 1. runde, men hun virker meget bedre tilpas, og det er jo givetvis et resultat af det fysiske arbejde, hun har udført med træner Elsvad, som både handler om generel fysik og måske allermest om evnen til bevægelse på banen.
Det har virket.
Det er den simple konklusion efter præstationerne i 2025 i det hele taget og i særdeleshed på græsset i London, hvor danskeren tidligere har følt sig meget utilpas.
I den første uge af den mest traditionsrige af alle tennisturneringer har Clara Tauson banket verdens nummer 143, Heather Watson, med 2:6, 6:4, 6:3.
I 2. runde vandt danskeren over verdens nummer 39, russiske Anna Kalinskaya, med 6:3, 7:6 på 1 time og 33 minutter.
Og i lørdagens duel i 3. runde med den tidligere Wimbledon-vinder og nuværende nummer 11 på ranglisten, Elena Rybakina, vandt Clara Tauson i to sæt med 7:6, 6:3 i en kamp, der varede lidt mere end to timer.
Der er al mulig grund til optimisme for danskeren, der med de flotte kampe indtil videre rykker ind i verdens top 20 for første gang i karrieren, og hvis hun kan holde den imponerende kadence, bliver det meget interessant at se hende i efterårets hardcourt-turneringer.
Men først skal vi jo altså lige holde øje med, om tredje gang er lykkens gang mod polske Iga Świątek, når de mødes mandag.
Bomstærk polak, der mangler en græs-titel
Den 24-årige polak, Iga Świątek, er aktuelt nummer 4 i verden, men for tre år siden toppede hun ranglisten som verdens bedste kvindelige tennisspiller.
Det er blevet til 22 titler i 27 WTA-finaler, og fem af titlerne er Grand Slams, hvor Dronningen af Grus, som polakken kaldes, har vundet fire gange i French Open og en enkelt gang i US Open.
Det er blevet til semifinale i Australian Open og kvartfinale i Wimbledon som hendes bedste resultater i de øvrige Grand Slams.
12 gange har Świątek stået i en Master-finale, og det har givet 10 titler, hvor den seneste kom på gruset i Rom Master i 2024 med sejr mod Aryna Sabalenka på 6:2, 6:3.
I år har hun været i en enkelt finale indtil videre, og det var i juni måned på græsset i Bad Homburg, hvor Tauson jo røg ud i 2. runde, men hvor polakken via sejre mod Azarenka, Alexandrova og Paolini spillede sig frem til finale mod Jessica Pegula. Her tabte Świątek dog i to sæt med 6:4, 7:5.
Nederlaget i Bad Homburg betyder, at Świątek ikke har vundet en turnering siden French Open-titlen i 2024, hvor hun slog Jasmine Paolini 6:2, 6:1.
Iga Świątek har været i Wimbledon-kvartfinalen én gang tidligere. Nu har hun chancen igen, men det kræver sejr mod Clara Tauson. (Foto: UPI / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Iga Świątek
De har mødt hinanden to gange tidligere, og det er polakken, der har overhånden med sejr i dem begge.
Første indbyrdes duel var i Billie Jean King Cup helt tilbage i 2019, hvor en meget ung Tauson tabte i to sæt med 6:3, 7:6.
Andet møde var i 2022 i 3. runde af Indian Wells Masters, og igen var det Świątek, der vandt men denne gang i tre sæt med 6:7, 6:2, 6:1. Świątek fortsatte hele vejen til finalen og nappede titlen.
Clara Tauson vs. Iga Świątek odds
Clara Tauson skal igen finde sit allerbedste spil frem, for bookmakerne har hende som outsider. Derfor kan du få pengene igen 3,75 gange hos Campobet* på dansk sejr.
Campobet* har meget mere tro på Świątek, der er vurderet til odds 1,27 for sejr i opgøret.
Spilforslag: Er der snart mere i tanken, Clara?
Clara Tauson har spillet fornem græstennis ved Wimbledon indtil videre, og det er helt fortjent, at hun står i 4. runde.
Som hun selv begejstret gjorde opmærksom på efter sejren mod Rybakina: Hun er en af de allerbedste spillere i verden på græs, og jeg slår hende. Ikke fordi hun spiller dårligt, men fordi jeg spiller godt.
Det er en vigtig pointe, for danskeren har nemlig spillet rigtig flot med god bevægelighed, stærke server og en voldsom effektivitet fra særligt forhånden og den defensive baghånds-slice.
Iga Świątek er en allround og meget komplet tennisspiller, der ynder en aggressiv og offensiv tilgang til tennisspillet.
Serven er præcis og hård. Grundslagene er stærke, og trangen til at spæne frem til nettet er hyppig, og hendes flugtspil er fremragende.
Tauson har jo mange af de samme kvaliteter, og danskeren virker til at være i god balance og meget fokuseret.
Med de udbudte odds kommer vi ikke uden om, at Tauson er undertippet, men kan hun ramme samme niveau som mod Rybakina, bør det blive en mere lige kamp, end tallene viser.
Derfor går jeg med sejr til danskeren til næsten 4 gange pengene igen.
Det er for fristende, som Tauson har spillet. Er det stensikkert? Nej for Søren. Er det muligt? Ja for Søren. Jeg siger Clara Tauson.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder
*Reklamelink
3,75
Clara Tauson vinder
|
Gå til Campobet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Optakten er sponsoreret af Campobet.