18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Jannik Sinner storfavorit mod Djokovic i Wimbledon

| Sidst opdateret:


Jannik Sinner og Novak Djokovic mødes for 4. gang i historien i Wimbledon. I de tre tidligere møder har Sinner vundet én, mens Djokovic har vundet to. Deres første duel i Wimbledon var i 2022, og dengang gik kampen i fem sæt, mens de to seneste – i 2023 og 2025 – begge er afgjort i tre sæt. Jannik Sinner – Novak Djokovic går i gang klokken 16:30 fredag d. 10. juli 2026, og du kan se kampen direkte på HBO Max eller bet365. 

Tennis græs 2026

Sinner jagter årets første Grand Slam-finale

Den 24-årige italiener, Jannik Sinner, er forsvarende mester i Wimbledon. 

Sidste år slog han sin ærkerival, Alcaraz, i finalen med 4:6, 6:4, 6:4, 6:4.

I det hele taget var 2025 et forrygende år for Jannik Sinner, der var i alle fire Grand Slam-finaler og vandt to titler. 

Det har knebet mere i denne sæson, for Sinner har endnu ikke været i en Grand Slam-finale i år.

Han tabte i januar i Australian Opens semifinaler og tabte overrumplende i French Open allerede i 2. runde med nederlag til Cerundolo i fem sæt efter at have ført 2:0.

Tilbage i januar var det Djokovic, der var bøddel, da han sendte Sinner ud af Australian Open i fem sæt efter mere end fire timers kamp. 

Siden fandt Sinner vinder-ketsjeren frem, og italieneren har vundet alle sæsonens fem foreløbige Master-turneringer i henholdsvis Indian Wells, Miami, Montecarlo, Madrid og Rom. 

Dén flotte form har han dog ikke rigtigt haft med sig ind i Wimbledon endnu, hvor det er blevet til 3:2 mod Kecmanovic i 1. runde, mens det godt nok har været sejre i tre sæt i de følgende fire runder, men fire gange har Sinner været i tiebreak og under pres. 

I kvartfinalen mod tyske Struff vandt italieneren igen i tre sæt men 7:5, 7:6 og 6:3 på to timer og 37 minutter viser, at det ikke var en tur i parken for Sinner.  

Djokovic i historiens længste Wimbledon-kvartfinale

Hvis det er fair at sige, at Sinner måtte arbejde for at slå Struff i tre sæt i sin kvartfinale, er det vist på sin plads at mene, at Djokovic kravlede op af et af verdens højeste bjerge i sin kvartfinale mod Felix Auger-Aliassime. 

De to var ude i fem sæt, tre tiebreaks og fem timer og 14 minutters tennis, før den 39-årige sejrsvante serber kunne juble over sejren og endnu en Grand Slam-semifinale efter den længste kvartfinale nogensinde i Wimbledons historie. 

Karrieren har budt på 24 Grand Slam-titler fra i alt 38 finaler, og Nole har været i semifinalen i Grand Slams yderligere 16 gange, så det her er hans semifinale nummer 55 i de fire fineste turneringer. 

I Wimbledon er det 15. gang, at Djokovic er nået blandt de fire sidste, og han har hapset titlen på græsset syv gange tidligere. 

Det er en monsterkarriere, og serberen har slået et hav af rekorder og vundet hjerter alle vegne med sin flotte, flotte karriere. 

Nu lakker det trods alt nok mod enden, men han kan altså stadig hive flotte kampe ud af ærmet, og kvartfinalen mod Auger-Aliassime tog så lang tid, at Sinner kunne have spillet sin kvartfinale mod Struff to gange på samme tid. 

Der har været to hviledage siden kvartfinalerne, så forhåbentlig bliver det ikke træthed eller andre former for fysisk forfald, der afgør fredagens semifinale.

Match up: Jannik Sinner vs. Novak Djokovic

De har stået over for hinanden i alt 14 gange i karrieren. 11 gange i ATP-regi, to gange i Six Kings Slam og en enkelt gang i Davis Cup. 

Sinner har vundet otte gange og Djokovic seks, og af deres tre møder på græs – alle tre i Wimbledon – har Djokovic vundet to, men det var tilbage i 2022 og 2023, mens deres duel i sidste års semifinale i London endte med Sinner-sejr i tre sæt på 6:3, 6:3, 6:4.

Jannik Sinner vs. Novak Djokovic odds

Jannik Sinner er klar og overbevisende favorit i denne semifinale.

Spilforslag: Djoko er jo Djoko, mens Sinner ikke helt er sig selv

Novak Djokovic har fået lov at arbejde for føden ved årets Wimbledon. Kun en enkelt af hans foreløbig fem kampe har varet under tre timer, men han ser næsten uopslidelig ud rent fysisk.

Sinner er 15 år yngre end serberen, og det er måske ikke fysikken, der bliver problemet for Sinner, men det kan blive dyrt for ham, at han har svært ved at få spillet til at flyde, og hans ellers næsten maskinelt perfekte tennis er præget af flere fejl og mere usikkerhed, end vi er vant til. 

I kvartfinalen mod Struff hev Sinner 16 serveesser frem, og han nærmer sig nu 100 esser ved årets Wimbledon (97). Dét har været hans redning undervejs i år, men som Djokovic spiller, er det tvivlsomt, om det rækker for Sinner, hvis ikke spillet bliver bedre. 

Italieneren er kæmpe favorit hos bookmakerne, men til et odds på mere end 4 for sejr til Djokovic i en semifinale er jeg mere fristet af serbisk sejr.

Buddet herfra: Novak Djokovic vinder

*Reklamelink

Marathonbet
4,55
Novak Djokovic vinder
Gå til Marathonbet *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Jannik Sinner vs. Novak Djokovic live stream

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar