Anbefalet til
3.40
Clara Tauson – Viktoria Hruncakova: Odds og optakt den 29. juni 2023
Clara Tauson mangler nu bare den sidste hurdle af tre i kvalifikationen til Wimbledon. I kvalfinalen står danskeren over for slovakiske Hruncakova. Mens danskeren er nummer 91 på verdensranglisten, holder slovakken til som nummer 127. Clara Tauson – Viktoria Hruncakova går i gang klokken 14:00 torsdag d. 29. juni 2023, og du kan se kampen direkte på bet365.com.

Foto: Bildbyrån
Tauson fortsætter med at imponere
Clara Tauson kom til Wimbledon-kvalifikationen helt uden kampe på græs, så det var med en vis bæven, at vi kunne se frem til, hvordan hun ville tackle skiftet fra grus.
Det har vi så svaret på nu efter de første to kampe i kvalifikationen: Det har hun tacklet helt og aldeles fremragende.
Først blev det til sejr mod Emina Bektas i to sæt: 6:4, 6:4, og onsdag gik det ud over slovakiske Sramkova, der også blev slået i to sæt med 6:4, 6:2 på knap halvanden time.
Sejrene er flotte. Men spillet og attituden på banen er endnu flottere. Tauson har altid været en spiller med et stort fokus på spillet og på næste point, og dét fokus virker til at være skærpet endnu mere.
Og så føles det – ja, sådan helt u-tangibelt – som om hun har fået større tro på egne evner. Som om arbejdet med træner Martinez har fået hende til at indse det fulde omfang af potentialet.
For der er ikke stress. Der er ikke panik. Der er bare solidt, vedholdende og grundigt arbejde på højt niveau.
Det kan bære hende langt, og forhåbentlig kan det i første omgang bære hende ind i hovedturneringen på græsset i Wimbledon.
Hruncakova er et seriøst solidt slovakisk på hård fight
Viktoria Hruncakova er en 25-årig slovakisk tennisspiller. Hun er aktuelt nummer 127 på verdensranglisten, men i 2019 var hun helt oppe som nummer 43.
Det var også i 2019, at hun nåede helt frem til 3. runde i French Open, som til dato er hendes bedste præstation i en Grand Slam.
I år nåede hun ikke længere end 1. runde i kvalen i Australian Open, mens hun lige akkurat nåede hovedturneringen i French Open men blev sendt ud med det samme.
Hruncakova er vokset op med grus som det eneste underlag, og naturligt nok er det derfor hendes foretrukne underlag.
Hun trives også på hardcourt, og da hun er en offensiv spiller med både en forrygende forhånd og baghånd samt en stor serv, er hun godt klædt på til spillet på græs også.
Det er blevet til 25 finaler i karrieren, men de har alle været på ITF-Touren. 14 af de 25 finaler har Hruncakova vundet, men kun én af dem har været på græs, og det var helt tilbage i 2017 i Australske Mildura.
I denne sæson er Hruncakova indtil videre 18-17, så hun er ikke decideret flyvende helt generelt.
Hendes to første kampe i kvalifikationen har dog været med klare sejre via først 6:2, 6:1 mod argentinske Ormaechea og derefter 6:1, 6:3 mod australske Fourlis. Ingen af kampene varede en time.
Match up: Clara Tauson vs. Viktoria Hruncakova
De har ikke tidligere stået over for hinanden.
Clara Tauson – Viktoria Hruncakova odds
Danskeren er 3. seeded i kvalen til Wimbledon, og hun er da også temmeligt klar favorit til dette opgør, hvor Marathonbet* tilbyder odds 1,38 på sejr til danskeren.
Hælder du mere til slovakiske Hruncakova, skal du vende blikket mod ComeOn*, hvor der er pengene igen 3,10 gange på slovakisk sejr.
Det er muligt at livestreame kampen hos flere bookmakere.
Spilforslag: Clara klarer også Hruncakova
Begge spillere har været imponerende indtil nu i Wimbledon-kvalifikationen, og de virker også begge til at trives ganske udmærket på græsset.
Hruncakova har spillet fem kampe i sæsonen før Wimbledon-kvalen på græs, så det er ikke underligt, slovakken er ved at være vænnet til underlaget.
Mere overraskende og meget flot er det, at danske Tauson ser ud til at have taget et stort skridt frem på græsset.
Som hun selv siger, har hun fået bedre forståelse for bevægelsesmønstrene, og det giver hende større frihed på banen.
Det kan godt blive en tæt kamp. Hruncakova er god. Hendes placering som nummer 43 for fire år siden vidner om kvalitet, og hun har været i god rytme og nådesløs i hendes to første kampe.
Nådesløs har Tauson nu også været. Hun har gjort det nødvendige uden store armbevægelser men slet og ret sørget for at vinde kampene.
Her skal der formentlig arbejdes mere for tingene, og det kan godt blive en kamp, der må i tredje sæt for at finde en afgørelse.
Men vores bud er, at Tauson viser sig for stærk. Hendes aktuelle udvikling har klart pil i den rigtige retning.
Hendes spil på græsset har været overbevisende indtil nu. Og hun har set bomstærk ud fysisk. Vi tror på dansk sejr og indtræden i hovedturneringen.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder
*Reklamelink
1,38
Clara Tauson vinder
|
Gå til Marathonbet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.