18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Clara Tauson – Mai Hontama: Odds og optakt den 27. juni 2022

Danmarks bedste kvindelige tennisspiller Clara Tauson har været ude med rygproblemer siden 29. april, hvor hun tabte i Madrid Open til ukrainske Kostyuk. Mandag er der comeback til Tauson, når hun i 1. runde af Wimbledon møder japanske Mai Hontama. Clara Tauson – Mai Hontama går i gang ca. klokken 18:50 mandag d. 27. juni 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport og TV2 Play. 

Efter en lang skadespause er Clara Tauson tilbage. Forhåbentlig finder hun hurtigt tilbage til formen, der sendte hende op som verdens nummer 33. Foto: Bildbyrån


Er Tauson i omdrejninger igen?

19-årige Clara Tauson har fuld af begejstring fortalt, at hun nu endelig er helt smertefri. Rygskaden har i en periode forhindret hende i overhovedet at træne, men nu er hun i gang igen.  Selv om hun hverken fik spillet French Open eller har spillet opvarmningsturneringer på græs for Wimbledon, er hun fysisk helt klar. Forhåbentlig. 

Da hun blev skadet, var hun oppe som verdens nummer 33, men nu er hun dalet til en aktuel plads som 54. Det bør dog være overkommeligt for hende at banke Mai Hontama. 

Japaneren er godt nok 22 år, men hun er bare nummer 139 på verdensranglisten og har stadig sin første turneringssejr til gode på WTA-touren. Hontama røg ud allerede i 1. kvalrunde til French Open, og siden har hun spillet to kampe i turneringen på græsset i Ilkley. Her slog hun først lettiske Marcinkevica men tabte så til lokale Jodie Burrage, der er nummer 216 i verden. 

Det er første gang, Hontama har spillet sig frem til en Grand Slams hovedrunde, og hun har været gennem tre kvalifikationskampe for at komme til denne match mod Clara Tauson. Hun har slået tyske Stephanie Wagner (291), australske Lizette Cabrera (192) og schweiziske Lulu Sun (262). Japaneren er måske nok placeret en del lavere på verdensranglisten, men hun har altså hele fem kampe på græs som optakt til denne 1. rundekamp.


Tauson tager tingene bold for bold

Clara Tauson er meldt klar. Men selv om hun altså ikke har smerter i træningen længere, må det være et handikap, at hun slet ikke har kamptræning på græsset forud for Wimbledon. I sidste års turnering på græsset tabte Tauson til tjekkiske Krejcikova, der dengang var verdens nummer 17, mens danskeren lå som nummer 93. 

Tauson er altså kravlet lidt frem siden sidste års turnering, og hendes form først på året var imponerende. Kan hun finde lignende takter frem, bør Hontama være mulig at slå. Danskeren har som blot 19-årig allerede to turneringssejre hentet i henholdsvis Lyon og Luxembourg. 

Som junior vandt hun Australian Open, og hun toppede verdensranglisten. Der er krummer i Tauson, og selv om forventningerne er afdæmpede med en besked om, at hun tager Wimbledon-turneringen ‘bold for bold’, er hun dog klar favorit mod Hontama, der som junior toppede med en plads som nummer 15 i verden.

Hontama har været gennem 3 kvalifikationskampe for at sikre sig en plads i Wimbledons hovedturnering. Foto: Bildbyrån


Match up: Clara Tauson vs. Mai Hontama

Det er første gang, Tauson og Hontama mødes. Japaneren har som sagt ikke været med i hovedturneringen i en Grand Slam tidligere, så måske vil der være lidt nerver, men omvendt er det så også Hontamas sjette kamp på græs i denne sæson. 

For Tauson er det første betydende kamp på græs i sæsonen og efter en skade, der har holdt hende ude i næsten to måneder. Det er træls, men nu er det forhåbentlig overstået. Spillestilen er aggressiv og fysisk udfordrende, så det kræver, hun er helt ovenpå efter rygskaden, men er hun det, ligger vejen åben et godt stykke ind i Wimbledon med udsigten til et møde med Kaia Kanepi i 2. runde. 

Esteren er godt nok seedet som nummer 31 i turneringen og er nummer 38 på verdensranglisten, men hun er trods alt blevet 37 år. Når Tauson så frem til 3. runde, kan tunesiske Ons Jabeur vente, og selv om hun aktuelt er nummer 2 på ranglisten, udgik hun jo altså skadet af sidste uges double-eventyr med Serena Williams. Værsgo Tauson – så er vejen klar!


Clara Tauson – Mai Hontama odds

Bookmakerne tror på, at danske Tauson er tilbage i fin form, og de har hende som favorit mod Hontama. Der er i skrivende stund odds 1,62 på sejr til Tauson hos Marathonbet, mens du får 2,62 på japansk sejr hos Bet365.

Det er muligt at live streame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Clara Tauson buldrer løs og banker Hontama

Japaneren er tre år ældre end Clara Tauson, men det er alligevel første gang, hun slår sig igennem til en Grand Slam. Clara Tauson har allerede spillet alle fire Grand Slams, og nej, hun er ikke nået længere end til 2. runde i nogen af dem, men hun har omvendt kun én gang tabt en kamp i 1. runde. Det var så til gengæld i sidste års Wimbledon-turnering. 

Alligevel er anbefalingen overbevist om, at Tauson både er en stærkere spiller helt generelt, og at det tunge baglinjespil, Hontama anvender, bliver buldret af banen af Tausons aggressive spillestil. Begge spiller er i øvrigt temmeligt begejstrede for stopbolde, så dem kan vi nok forvente en hel del af på græsset. Buddet herfra er, at det ender med sejr til Tauson i hendes comebackkamp.

Buddet herfra: Clara Tauson vinder

*Reklamelink

Marathonbet
1,62
Clara Tauson vinder
Gå til Marathonbet *

Anbefaling kl. 17:28 d. 26. juni 2022. Odds kan ændre sig.


Skriv et svar