Sinner klar favorit mod Auger-Aliassime i US Open
Jannik Sinner og Felix Auger-Aliassime mødes i semifinalen af herrernes US Open. Den italienske verdensetter er storfavorit i opgøret, og han bankede canadieren, da de mødtes for tre uger siden i Cincinnati Master. Jannik Sinner – Felix Auger-Aliassime går i gang klokken 01:00 lørdag d. 6. september 2025, og du kan se kampen direkte på HBO Max.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Jannik Sinner kan med sejr mod Auger-Aliassime spille sig i sin 5. Grand Slam-finale på stribe. (Foto: ZUMA Press Inc / Alamy Live News)
Odds på Sinner – Auger-Aliassime
Jannik Sinner spiller semifinale i US Open mod canadiske Auger-Aliassime, og italieneren er kæmpestor favorit.
Hvem vinder kampen?
Hvad ender kampen?
Sejrsvante Sinner på (endnu en) Grand Slam-finalekurs på hardcourt
Jannik Sinner spiller, som om han slet ikke tidligere på sæsonen var tvunget til en kamppause som følge af karantæne.
Italieneren er i særdeleshed skarp på hardcourt, hvor han i Grand Slam-regi (Australian Open og US Open) nu er på helt forrygende 26 sejre på stribe. Han har vundet de to seneste år i Melbourne, og han vandt sidste år i New York.
Med kvartfinalesejren mod landsmanden Musetti, der blev banket 6:1, 6:4, 6:2 er Sinner altså bare to sejre fra at snuppe den fjerde hardcourt Grand Slam-titel på stribe.
Og ja, Musetti fik klø og bare syv partier, men det er jo en tsunami af point sammenlignet med, hvad stakkels Bublik måtte nøjes med i 4. runde, hvor Sinner tævede ham 6:1, 6:1, 6:1.
Italieneren er altså i rødglødende form, og han har vundet 36 af sæsonens 40 kampe. Seneste nederlag var i Cincinnati Master, hvor Sinner i finalen måtte trække sig mod Alcaraz, da han var nede 5:0 i 1. sæt.
I New York har Sinner indtil videre slået Kopriva, Popyrin, Shapovalov og altså Bublik og Musetti. Verdensetteren har bare afgivet et enkelt sæt i 3. rundekampen mod Shapovalov.
Sinner vil med sejr mod Auger-Aliassime spille sig i sin femte Grand Slam-finale på stribe. Det er vanvittigt konsistent arbejde på meget, meget højt niveau af Sinner.
Auger-Aliassime har meldt sig ind på topniveau igen
Den 25-årige canadier, Felix Auger-Aliassime var før US Open nummer 27 i verden, men tilbage i 2022 var han helt oppe som nummer 6.
Med præstationen i New York er canadieren foreløbigt kravlet til en 13. plads, og vinder han semifinalen her, vil han stige yderligere og endda overhale Holger Rune og overtage 11. pladsen.
I 2021 nåede han helt til semifinalen i US Open, og det er til dato stadig hans bedste Grand Slam-resultat. Dengang slog han i øvrigt Carlos Alcaraz i kvartfinalen, før han tabte til Medvedev i semifinalen.
Siden er det blevet til kvartfinale i Australian Open i 2022, men i de følgende 14 Grand Slam-forsøg er canadieren ikke kommet forbi 4. runde.
Før nu. For nu står han her igen. Ældre. Mere erfaren. Men stadig sulten.
Auger-Aliassime tabte i Cincinnati Master med 6:0, 6:2 til Carlos Alcaraz, så forventningerne var ikke tårnhøje forud for US Open, men det er jo gået fint alligevel.
Sejre i de første runder mod Harris og Safiullin fik ikke mange til at løfte bryn, men fra 3. runde har de slagne heddet Zverev, Rublev og De Minaur. Tre fra top 20. To af dem endda i top 10.
Auger-Aliassime har i alt vundet syv titler i karrieren, og to af dem er kommet i 2025 med triumfer både i Adelaide og Montpellier, der begge er ATP 250-turneringer, og året har også budt på en tabt finale i ATP 500 i Dubai.

Felix Auger-Aliassime er for anden gang i karrieren i semifinalen i US Open. (Foto: Mpi04 / Media Punch / Alamy Live News)
Match up: Jannik Sinner vs. Felix Auger-Aliassime
De er noteret for fire tidligere møder, men det ene af dem blev aldrig til noget, fordi Sinner trak sig.
Auger-Aliassime er på tre sejre – altså inklusive én walkover – mod verdensetteren.
Men Sinner vandt deres seneste møde, da de i august mødtes i Cincinnati Master i kvartfinalerne. Italieneren vandt den kamp 6:0, 6:2 på 1 time og 15 minutter.
Jannik Sinner vs. Felix Auger-Alisassime odds
Jannik Sinner er enorm favorit i kampen, hvor du kan hente odds 1,04 hos Campobet* på italiensk sejr.
Fortsætter Felix Auger-Aliassime med at overraske, kan du lade dig overraske over 15 gange indskuddet i selskab med Campobet*.
Spilforslag: Sinner er storfavorit, men mon ikke Auger-Aliassime kan snuppe mindst ét sæt?
Jannik Sinner er så tysk, man overhovedet kan være, når man er fra Italien.
Han stammer fra regionen Südtirol i det nordlige Italien, og det røde hår og den lyse hud minder meget mere om tyskere, schweizere og østrigere end om de varmblodede italienere.
Sinner har taget alle de gode germanske karakteregenskaber som overblik, kølighed, driftstabilitet, pålidelighed, kontrol og kompetent repetition.
Han er som en Volkswagen. Han er ikke et uforudsigeligt festfyrværkeri, for han minder mere om et pålideligt schweizisk urværk.
Derfor vinder og vinder og vinder Sinner, for han spiller på et meget, meget højt og konstant niveau.
Auger-Alissime er så undertippet som Tommeliden mod Iron Man, men bolden er rund, ketsjeren opstrenget, og de skal spille om tingene først.
Det ender med allerhøjeste sandsynlighed med sejr til Sinner, men jeg kan godt se en formstærk og selvtillidsfyldt canadier hapse minimum et sæt i kampen.
Buddet herfra: Over 3,5 sæt
*Reklamelink
|
2,54
Over 3,5 sæt
|
Gå til Campobet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Optakten leveres i samarbejde med Campobet.







