18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Tidligere topdommer: Holger Rune er vidunderlig

Vi fangede Enric Molina til en snak om Danmarks helt store tennisstjerne Holger Rune, og den tidligere topdommer var fuld af roser, men erkender også, at danskeren er en type, der deler vandene. 

Enric Molina er en vaskeægte legende, når det kommer til tennis. Han har dømt fire Grand Slam single finaler som dommer, men i dag har han skiftet spor. Han arbejder som agent og er udpeget som turneringsdirektør for Hamborg Open, som SpilXperten dækker intenst live fra Rothenbaum. 

Alamy

Rune er vigtig for dansk tennis

Rune er ubestridt Danmarks største stjerne på tennis scenen, men han er også et stort navn i udlandet, og derfor var han vigtig for ATP 500 turneringen at få bekræftet som spiller allerede i god tid. 

“Én af årsagerne til, at vi annoncerede Rune så tidligt, er, at han er en fantastisk spiller, som er virkelig sjov at se spille. Han er en topspiller, men selvfølgelig har han haft sine op- og nedture, særligt på det seneste. Personligt synes jeg, at han spiller virkelig god tennis, og jeg ved, at han glæder sig helt vildt til at komme til Hamborg og spille.”

“En anden årsag er, at det her er den største turnering nær Danmark, så vi håber virkelig, at der kommer en masse danskere til Hamborg for at se Rune spille tennis. Det er virkelig vigtigt for os, at danskerne føler sig rakt ud til og velkomne, så de har lyst til at komme til Hamborg for at se deres største danske stjerne spille fantastisk tennis.”

“Jeg talte med Aneke og Holger for nyligt, og de fortalte mig, at de håber på at se en masse danske fans i Hamborg, Derfor samarbejdede vi også både med Aneke, Holger og det danske tennisforbund om at promovere denne turnering.”

Alamy

En god dreng, som aldrig skal ændre sig

Rune er vant til opmærksomheden omkring sin personlighed – både på godt og ondt, men Enric Molina kommer med en opfordring til danskeren om aldrig at ændre sig. 

“Holger er en virkelig god dreng. Selvfølgelig har han en masse passion, men han er så ung, så han modner stadig, og det er kun naturligt. Han er en vidunderlig og meget vigtig karakter for tennis. Han bringer noget helt unikt til publikum.”

“Holger vil aldrig ændre sig, og det skal han heller ikke. Han er en type, som man enten elsker eller hader, og det er virkelig dét, vi har brug for – personligheder på banen. En type som ham er vigtig for tennis, men i særdeleshed også for dansk tennis. Fansene elsker at se ham spille.”

Holger Rune starter turneringen ud med at møde ungarske Fabian Marozsan, og den kamp spilles tirsdag. Husk, at du altid kan holde øje med, hvor du kan se Runes næste kamp. 

Skriv første kommentar

Skriv et svar