Tauson tager hul på OL mod Bianca Andreescu
Clara Tauson møder canadisk-rumænske Bianca Andreescu i 1. runde af den olympiske tennisturnering. Andreescu er aktuelt nummer 171 på ranglisten, men hun har været skadet i næsten et år. Hun har tidligere været helt oppe som nummer 4, og hun har også vundet US Open. Det er en træls 1. runde-modstander for danskeren. Bianca Andreescu – Clara Tauson går i gang klokken 13:30 lørdag d. 27. juli 2024, og du kan se kampen direkte på Max eller bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.

Clara Tauson skal tilbage på sporet efter en trist – og kort – græssæson. (Foto: BSR Agency / Alamy Live News)
Tauson kommer veludhvilet og forelsket
Clara Tauson har ikke spillet en tenniskamp, siden hun blev verfet ud af Wimbledon af Danielle Collins. 6:3, 7:6 blev det til amerikaneren.
Det afsluttede endnu en skidt græssæson for Tauson, der helt sikkert glæder sig over, at OL-turneringen foregår på grus og ikke på græs.
Det har nemlig været en mere end godkendt sæson for Tauson på grus. Tilbage i april spillede hun Billie Jean King Cup for landsholdet og vandt fem kampe på stribe i portugisiske Oeiras.
Efterfølgende blev hun i Portugal og nåede finalen i en Challenger-turnering.
Derfra blev det til fire kampe i Rom Masters, og i French Open nåede hun 4. runde, hvor det blev til nederlag til Ons Jabeur.
Derfor kan danskeren godt gå til OL-turneringen i Paris med oprejst pande og tro på tingene.
At hun har holdt fri siden Wimbledon, kan vise sig at være en god ting for Tausons fysik, der i perioder har været skrøbelig i forhold til for mange kampe i rap.
Sådan har foråret ikke set ud for hende, men derfor er det formentlig godt for kroppen med mulighed for restitution, mens hjernen slapper af og får nye oplevelser.
Tauson fortalte pressen ved OL, at hun er forelsket, og den slags kan jo give livet helt nyt perspektiv og måske også smitte positivt af på banen.
Skadesplagede Andreescu rejser sig igen og igen
24-årige Bianca Andreescu er en fremragende tennisspiller. I de gode perioder bliver hun sammenlignet med tidligere storspillere som Hingis og Clijsters.
Andreescu spiller et varieret og dynamisk spil, hvor der er stor variation både i selve slagene og tempoet i de valgte slag.
Som 19-årig var Andreescu nummer 4 på verdensranglisten, og hun vandt US Open med finalesejr i to sæt mod Serena Williams. På vejen til finalen slog hun i øvrigt danske Caroline Wozniacki.
Med en Grand Slam på præmiehylden allerede som teenager lå verden åben for Andreescu, der er født i Canada, men som har rumænske forældre, og hun har flere gange fortalt, at hun nyder at have to fanbaser, da hun er beundret både i Canada og Rumænien.
Verden lå – og ligger stadig – åben for den 24-årige canadier, men hendes karriere har været hårdt plaget af voldsomme skader, og det er da også derfor, at hun aktuelt er nummer 171 på ranglisten.
Hun har været ude fra august 2023 til dette års French Open. Det er cirka ni måneder på sidelinjen. I Paris blev det dengang til tre kampe med nederlag og exit efter mødet med italienske Paolini.
Derfra fortsatte Andreescu på græs, så hun har ikke meget grustræning efter den lange pause, og hun er helt generelt mere begejstret for at spille på hardcourts.
Bianca Andreescu er tidligere Grand Slam-vinder og har været nummer 4 på verdensranglisten. (Foto: ZUMA Press, Inc. / Alamy Live News)
Match up: Bianca Andreescu vs. Clara Tauson
De har ikke spillet mod hinanden før.
Bianca Andreescu – Clara Tauson odds
Der er odds 2,02 hos Unibet* på sejr til Andreescu.
Det betyder samtidig, at bookmakerne holder Clara Tauson som kneben favorit. Du kan hapse pengene retur 1,80 gange hos Betfair* på dansk sejr.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson træder ind med olympisk selvtillid
Sommerferie og forelskelse kan udrette mirakler for de fleste mennesker. Således nok også for Clara Tauson.
Måske er det netop den hemmelige ingrediens, der har manglet for at tage toppen af det danske temperament?
Et liv uden for banen, hvor der også er ting – eller mennesker – der betyder noget for alvor.
Det giver stor tro på, at Tauson kan løfte sig yderligere, også selv om hun har fået en barsk lodtrækning med Andreescu i 1. runde.
Og selv om Vekic er modstander i 2. runde, før Gauff venter i en eventuel 3. runde, kan danskeren vise sig at levere en stærk turnering i Paris.
Vores bud til lørdagens kamp er, at Clara Tauson tager sejren mod den dygtige og hårdtarbejdende canadier, fordi underlaget og formen er på danskerens side trods en miserabel græssæson.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder
*Reklamelink
1,80
Clara Tauson
|
Gå til Betfair * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.