Tauson tager 1. skridt i Beijing Master mod Sönmez
Clara Tauson træder ind i 2. runde af Beijing Master mod tyrkiske Zeynep Sönmez. Tauson er nummer 12 på verdensranglisten, hvor Sönmez holder til som nummer 82. Så Tauson må finde sig i rollen som favorit. Clara Tauson – Zeynep Sönmez går i gang lørdag d. 27. september 2025 kl. 07:35, og du kan se kampen direkte på TV2 Play eller bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson leder efter succes i China Open. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Tauson med få point at forsvare og meget at opleve
Clara Tauson debuterede sidste år i Beijing Master, og her nåede hun til 2. runde efter sejr mod Dart i 1. runde, men det blev til nederlag mod Paolini i 2. runde. Begge kampe gik i tre sæt.
Det gjorde de ikke i sidste uge, da Tauson indledte den asiatiske del af sæsonen med to kampe i WTA 500 i Seoul i Sydkorea.
Hun slog Eva Lys i to sæt med 6:2, 7:6, men så gik det galt i den følgende runde mod australske Maya Joint, der efterlod danskeren lettere omtåget med en afklapsning på 6:0, 6:3.
Nu har Tauson haft en uge til at sunde sig og vænne sig endnu bedre til tidszonen i det østlige Asien, og nu gælder det så tyrkiske Zeynep Sönmez, som Tauson aldrig tidligere har stået over for.
Tauson er seedet som nummer 10 i turneringen i Beijing, og vinder hun mod Sönmez, vil 3. runde byde på vinderen af årets Canada Open-vinder, 19-årige Mboko, og russiske Potapova.
I en eventuel 4. runde vil kinesiske Qinwen Zheng, der er seedet 7 i Beijing, være det mest oplagte bud på en modstander, men det kan også blive den 26. seedede tjekke Noskova.
I kvartfinalen kan Tauson naturligvis løbe ind i sin onde ånd, Mirra Andreeva, og russeren er som 4. seedet mest oplagt fra sin turneringsdel, hvor andre seedede er Kasatkina og Shnaider.
Spiller Tauson sig til semifinalen, vil det være turneringens 1. seedede, Swiatek, der venter. Hvis altså polakken spiller sig forbi en potentielt tricky kvartfinale mod en af Pegula, Osaka eller Raducanu.
Og i finalen står så formentlig enten amerikanske Gauff eller Anisimova klar.
Den tid, den glæde.
Sönmez bevæger sig frem i verden – og på ranglisten
Den 23-årige tyrker Zeynep Sönmez er aktuelt nummer 82 på verdensranglisten, hvor hun tidligere har været helt fremme som nummer 74.
Hun nåede otte finaler på ITF Touren fra 2018 til januar 2023, hvor det blev til titler i fire af dem.
I september 2023 nåede Sönmez karrierens hidtil eneste Challenger-finale i slovenske Ljubljana, men hun tabte til Ribera 6:0, 7:6.
Det tog dog ikke pippet fra tyrkeren, der for et lille år siden nåede til finalen i WTA 250 i mexicanske Merida og slog amerikanske Ann Li i to sæt med 6:2, 6:1.
I denne sæson har Sönmez som den første tyrker nogensinde spillet sig til 3. runde i en Grand Slam, da hun tilbage i juli nåede så langt i Wimbledon med sejre mod rumænske Cristian og kinesiske Wang, før hun tabte til Alexandrova i 3. runde med 6:3, 7:6.
Sönmez har haft en hård sæson trods succesen i Wimbledon, og formen er ikke formidabel med bare to sejre i de seneste seks kampe med den ene af de to sejre i 1. runde i Bejing, hvor hun slog det kinesiske wildcard, Sijia Wei, 6:2, 6:0.

Zeynep Sönmez skal spille op til sit allerbedste for at tumle Tauson. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Zeynep Sönmez
Det er første gang, Tauson og Sönmez står over for hinanden.
Clara Tauson vs. Zeynep Sönmez odds
Du kan hapse odds 1,25 hos bet365* på sejr til Clara Tauson.
Vinder Sönmez, kan du vinde pengene igen 4,00 gange hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.


Spilforslag: Tauson tager sikker sejr mod tyrkiske Sönmez
Clara Tauson skuffede i Seoul med en tam indsats i nederlaget til unge Maya Joint. Australieren er en glimrende spiller, bevares, men Clara Tauson bør være for god til at blive overrumplet af en 19-årig på vej frem.
For danskeren har styrker, der skal gøre den slags kampe forholdsvis tilgængelige.
De store server skal sikre et fundament, og de kraftfulde slag fra grundlinjen skal bygge videre og give de breaks, der er brug for.
Så simpelt er det for Clara, der har fået de helt naturlige egenskaber til at vinde sine kampe.
Det har træner Kasper Elsvad formentlig også arbejdet med, så danskeren nu er klar til Masters i Beijing og tyrkiske Sönmez.
Tyrkeren er løbestærk og rap på futterne, og så har hun en herligt offensiv tilgang til spillet, som sender hende til nettet i tide og utide.
Dét kan Tauson udnytte, hvis hun holder hovedet koldt og træffer de rigtige beslutninger. Det tror jeg, hun gør. Jeg siger 2:0 til Tauson.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
|
1,80
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.







