Tauson sigter mod hovedturneringen i Madrid
Alting har en ende. Således også Clara Tausons sejrsstime i Portugal. Søndag tabte hun en voldsomt dramatisk finale til hollandske Lamens. Og allerede mandag er der så kvalifikation til Masters i Madrid, hvor slovakiske Sramkova er modstander. Clara Tauson – Rebecca Sramkova går i gang klokken 17:30 mandag d. 22. april 2024, og du kan se kampen direkte på bet365.com.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Clara Tauson måtte se sejren glide ud mellem fingrene i Oeiras, men så kan hun tage revanche i Madrid Masters i stedet. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Ka’ Clara rejse sig allerede mandag?
Det har været en fest at følge Clara Tauson i portugisiske Oeiras. Lutter sejre i Billie Jean King Cup med det danske landshold.
Det blev fulgt af en godkendt uge i WTA 125, hvor Tauson nåede finalen efter meget flot og overbevisende spil.
Derfor var det da også lidt antiklimatisk, at hun måtte se sig slået i en rutsjebanetur af en finale mod hollandske Lamens.
Danskeren var foran 3:1 efter et tidligt break i første sæt, men hun blev brudt i sine følgende tre servepartier og tabte sættet 4:6.
Andet sæt var helt i skoven, og Tauson tabte sine to første servepartier og var bagud 0:5. Derfra tog hun fat og brød Lamens tre gange på stribe og vandt sættet 7:5.
I tredje sæt kunne stadig ingen af spillerne få greb om egen serv, men Clara Tauson bragte sig dog på vinderkurs med 4:1, før hun så igen tabte tre servepartier på stribe og sættet 4:6. Av.
Dét kan dog ikke slette det samlede indtryk af en dansker på vej frem og i balance og medvind. Hun skal rejse sig lynhurtigt, for allerede mandag begynder kvalifikationen til Masters-turneringen i Madrid.
Kampen mod Sramkova er semifinale i kvalen, og i en finale kan Tauson stå over for Hailey Baptiste, som sendte Tauson ud af kvalen til Indian Wells, så her er mulighed for en herlig hævn.
Tauson har kun spillet én eneste kamp i Madrid Masters tidligere. Det var tilbage i 2022, hvor hun i 1. runde tabte til ukrainske Kostyuk med 3:6, 2:6.
Sramkova har samlet energi en lille uges tid
27-årige Rebecca Sramkova er født i Bratislava i Slovakiet, og hendes aktuelle placering på verdensranglisten er som nummer 117.
Sramkova har også spillet WTA 125 i Oeiras i den forgangne uge, men hun var slet ikke så aktiv som danske Tauson.
Sramkova røg ud allerede i 1. runde, hvor hun mødte amerikanske Varvara Lepchenko, som vandt 7:6, 7:5. Amerikaneren er nummer 258 på ranglisten, så det var ikke imponerende af slovakken.
Det betyder så, at Sramkova ikke har spillet siden tirsdag, og dermed kommer hun med en helt anden mængde restitution til opgøret.
Dét får slovakken helt sikkert også brug for, hvis Tauson fortsætter de flotte takter fra Oeiras. Sramkova nåede i 2023 til kvartfinalen af WTA 250 i Warszawa, hvor hun blev standset af Tatjana Maria med 3:6, 6:1, 1:6.
Senere på året nåede hun finalen i WTA 125 i Bari, hvor det dog også blev til nederlag mod en tysker, denne gang Tamara Zidansek.
I denne sæson har Sramkova allerede hentet en titel, men det var trods alt på ITF-niveau, hvor hun vandt en W50-turnering i Porto med sejr i tre sæt mod spanske Maneiro.
Masterturneringen i Indian Wells var også vellykket for Sramkova, der spillede sig igennem kvalifikationen og slog kinesiske Wang i 1. runde men tabte til brasilianske Haddad Maia i 2. runde.
Rebecca Sramkova har allerede tabt til Clara Tauson 2 gange tidligere. Er 3. gang lykkens gang for slovakken? (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Rebecca Sramkova
De har mødt hinanden to gange tidligere, og begge gange har Clara Tauson taget sejren med 2:0.
Første gang var helt tilbage i april 2019, hvor de mødtes i kvalifikationen til Lugano. Tausons sejr lød på 6:1, 6:2 på 53 minutter.
Seneste duel var også i en kvalifikation. Det var i Wimbledon 2023, hvor Tauson vandt 6:4, 6:2.
Clara Tauson – Rebecca Sramkova odds
Clara Tauson er favorit, når hun mandag eftermiddag møder Sramkova. Du kan hente odds 1,42 hos Nordicbet* på sejr til Tauson.
Ser du en slovakisk sejr for dig, kan du se 2,88 gange skillingerne trille din vej hos Betfair* på sejr til Sramkova.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Hvis der er mere energi, er der dansk sejr i vente
Clara Tauson fik lov at sidde over lørdag, da topseedede Bernarda Pera trak sig fra semifinalen i Oeiras, så mon dog det bliver et problem for Tauson, at hun skal spille igen godt og vel 24 timer efter finalenederlaget i Oeiras?
Det tæller klart op til danskeren, at rejsetiden fra Lissabon til Madrid er knap halvanden time, så mon ikke Tauson får en god nats søvn og lidt massage, og så er hun klar til kamp mandag?
Det er i hvert fald vores bud. Efter den mildest talt aparte oplevelse i finalen med i alt 13 servegennembrud må Tauson være ekstremt fokuseret på igen at introducere egne server som et anvendeligt våben.
Sramkova er ikke en ringe spiller, men selv om der aktuelt kun er 30 pladser mellem de to på verdensranglisten, må Tauson være ovenpå.
Både på grund af de to tidligere sejre mod slovakken, og fordi Tauson i den forløbne uge viste aldeles meget bedre kvaliteter end Sramkova.
Vores bud til kampen er, at Tauson vinder i to sæt og dermed lynhurtigt finder tilbage i den positive rytme. Frem med de effektive og tunge server og den store forhånd. Så er slovakken til at tumle. Kom så Clara.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
2,05
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til Betsson * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.