Tauson på fransk mod brasilianske Haddad Maia
Clara Tauson varmer op til French Open med WTA 500 i Strasbourg. Her møder hun brasilianske Beatriz Haddad Maia i 1. runde. Tauson gør fine fremskridt på gruset, mens Haddad Maia er i gang med en mareridtssæson. Tauson havde først trukket Elina Svitolina, men hun har trukket sig, så nu er der brasiliansk modstand til danskeren. Clara Tauson – Beatriz Haddad Maia går i gang mandag d. 19. maj 2025 kl. 12:30, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson forbereder sig til French Open med WTA 500 i Strasbourg. (Foto: dpa / Alamy Live News)
Tauson træder et skridt ned for at blive bedre
Clara Tauson måtte bøje sig i 4. runde af Rom Masters, da hun for tredje gang i sæsonen stod over for russiske Mirra Andreeva, og for tredje gang tabte til den unge russer.
Der var fine takter fra danskeren, der glæder sig til at møde knap så skarp modstand og måske også et mindre pres, når hun skifter fra WTA 1000 til WTA 500.
Der er dog lumsk modstand fra start med brasilianske Haddad Maia, så Tauson kan næppe læne sig tilbage og hygge sig til sejr.
Forhåbentlig bliver der nu alligevel plads for danskeren til at træne et par elementer i spillet, som hun selv har identificeret for at kunne forbedre sig frem mod French Open.
Hvis Tauson slår Haddad Maia, venter formentlig i 2. runde amerikanske Ashlyn Krueger, der er nummer 37 i verden.
Sejr mod amerikaneren vil sende Tauson i kvartfinalen og i favnen på endnu en amerikaner, Emma Navarro, som Tauson mødte for godt en uge siden på gruset i Rom.
Tauson vandt den kamp 2:1 med cifrene 3:6, 6:0, 6:4, så der må være dansk optimisme før mødet med Navarro, der er 2. seeded i Strasbourg.
Semifinalen kan byde på 4. seedede Rybakina, som er nummer 12 på ranglisten, eller måske tjekkiske Krejcikova, der er verdens nummer 15.
Finalen er ifølge seedningen et opgør med verdens nummer 3 og topseeded i turneringen, Jessica Pegula. Hun skal dog først slå 3. seedede Paula Badosa fra Spanien, der er verdens nummer 9.
Haddad Maia i modvind i 2025
Brasilianske Beatriz Haddad Maia er 28 år gammel, og hun er aktuelt nummer 22 på verdensranglisten, hvor hun for to år siden nåede karrierens højeste som nummer 10.
2025 har absolut ikke været et år til toppen af hitlisterne for brasilianeren. Hun er aktuelt nummer 87 på sæsonens race-liste.
Det var måske et hint, at hun åbnede med nederlag og kramper i United Cup mod den upåagtede kineser Gao Xinyu.
Ugen efter røg hun ud i første forsøg i Adelaide med nederlag til Maddison Keys, mens der var lidt opmuntring i Australian Open med sejre mod Julia Riera og Erika Andreeva, før hun tabte i 3. runde til Kudermetova.
Siden har Haddad Maia spillet 11 kampe, og det er blevet til én – 1! – sejr i de 11 forsøg. Det er altså en brasilianer helt ude af form, der dukker op i Strasbourg.
Seneste kamp for Haddad Maia var ved Rom Masters, hvor hun tabte til tjekkiske Bouzkova 6:0, 6:3.
Beatriz Haddad Maia har vundet én og tabt én til Clara Tauson i deres to hidtidige møder. (Foto: dpa picture alliance / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Beatriz Haddad Maia
Clara Tauson og Beatriz Haddad Maia har mødt hinanden to gange tidligere, og de står hver med én sejr efter de to dueller.
Begge opgør var helt tilbage i 2022.
Begge kampe blev vundet i to sæt.
Begge kampe blev spillet på hardcourt.
Clara Tauson vs. Beatriz Haddad Maia odds
Clara Tauson er favorit i dette opgør, og det betyder, der er odds 1,44 hos bet365* på dansk sejr.
Beatriz Haddad Maia er altså outsider hos bookmakerne, og bet365* byder på 2,75 gange gysserne for sejr til Haddad Maia.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson blæser brasilianeren bagud af banen
Clara Tauson er stadig fokuseret på at blive bedre og leder hele tiden efter marginaler eller procenter, hun kan vippe sin vej.
Det er et herligt sted at være for danskeren, der med tilgangen af partner Kasper Elsvad som træner har fået et løft rent mentalt.
Tauson bliver næppe et mentalitets-monster som Holger Rune, men hun er på rette vej til varige forbedringer, og som aktuel nummer 21 i verden er hun allerede en del af verdenstoppen i kvindetennis.
Her møder hun brasilianske Beatriz Haddad Maia, der er i gang med en helt igennem horribel sæson, og hun får store klø igen og igen og igen.
Dét skal Clara Tauson kynisk og effektfuldt udnytte og sætte sig på kampen og banke brasilianeren helt ubesværet.
Frem med de store slag og endnu større server, så kampen kan køres sikkert i land helt ubesværet.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
2,20
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.