Tauson forsøger at tampe Hibino i Tokyo
Clara Tauson fik akkurat hevet sig med i det fine selskab i WTA 500 i japanske Tokyo, og i 1. runde møder hun Nao Hibino. Tauson tabte ellers sin kvalfinale, men danskeren er med i turneringen som Lucky Loser efter afbud fra blandt andre Badosa og Kalinskaya. Clara Tauson – Nao Hibino går i gang klokken 04:00 tirsdag d. 22. oktober 2024, og du kan se kampen direkte på bet365.com eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Clara Tauson sneg sig med i WTA 500 i Tokyo som Lucky Loser. (Foto: ZUMA Press Inc. / Alamy Live News)
Tauson griber chancen som Heldig Taber
Det har været en ganske udbytterig tur til Asien for Clara Tauson, hvor hun nåede finalen i WTA 125 i Hongkong og derefter kvartfinalen i WTA 250 i Osaka i sidste uge.
Så det var med optimisme, at danskeren tog hul på kvalifikationen til WTA 500 i Tokyo, og det begyndte fint med 6:0, 6:1 mod Koyama.
Men i kvalfinalen gik det galt mod, hvad man kun kan antage er en niece til O-Ren Ishii, Sayaka Ishii, der er nummer 285 på verdensranglisten, men som altså behandlede Tauson, som om danskeren havde bragt Ishii’s kulturelle baggund op som noget negativt.
I hvert fald blev det til dansk nederlag 1:6, 7:5, 7:5 efter knap 2 og en halv times kamp. Dermed var Ishii videre, og hun møder i 1. runde landsmandinden Sara Saito.
Clara Tauson fik dog en opløftende nyhed på en trist baggrund, for både Paula Badosa og Anna Kalinskaya – der var seedet 4 og 5 – måtte trække sig fra turneringen.
Dermed blev der plads til en Lucky Loser, så Clara Tauson fik sig en chance mere.
Hun møder tirsdag morgen dansk tid i 1. runde Nao Hibino.
Sejr dér sender Tauson i favnen på vinderen af Xinyu Wang og Sofia Kenin, mens kvartfinalen kan blive en duel med 3. seedede Kasatkina, der i 2. runde møder vinderen af Cocciaretto og Kessler.
Det mest oplagte bud på en semifinalemodstander er brasilianske Haddad Maia, som dog skal overkomme blandt andre Katie Boulter og Andreescu i den del af lodtrækningen.
1. seedet er kinesiske Zheng, der i sin turneringshalvdel har fornøjelsen af blandt andre Leylah Fernandez og Diana Shnaider som 6.- og 8. seedede.
Nao Hibino ser næppe frem til endnu en danskerduel
Av den var værre, hvad Nao? Den 29-årige japaner, Nao Hibino, møder for tredje gang i 2024 en dansk modstander.
Første gang var i januar, hvor hun mødte Caroline Wozniacki i Australian Open. Dengang tabte Hibino klart i to sæt 6:0, 6:1.
Anden gang var for godt to uger siden, hvor Clara Tauson på præcis én time vandt 6:1, 6:1.
Så det var næppe, fordi Hibino drømte om at møde endnu en dansker i 1. runde ved WTA 500 i Tokyo.
Japaneren har tidligere i karrieren været helt oppe som verdens nummer 56, men aktuelt er hun 100 pladser længere nede på listen som nummer 156.
Nao Hibino må være træt af at møde danske spillere. Hun har tabt både til Wozniacki og Tauson i to sæt og fået i alt 3 partier. (Foto: SportsPress JP / AFLO / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Nao Hibino
Det er tredje gang, Tauson og Hibino mødes.
Seneste duel var godt to uger siden i kvartfinalen i WTA 125 i Hongkong, hvor danskeren vandt i to sæt med 6:1, 6:1.
Hibino vandt deres første duel helt tilbage i 2019, da Tauson stadig var bare 16 år gammel, og Hibinos sejr var ganske klar med 6:2, 6:0.
Clara Tauson vs. Nao Hibino odds
Clara Tauson er temmelig klar favorit i dette matchup, og det afspejler sig i oddsene på kampen, hvor du kan hente pengene hjem 1,30 gange hos bet365* på dansk sejr.
Har Hibino hevet sig selv op ved hårrødderne siden seneste møde, kan du hive dine skejser hjem 3,70 gange med Unibet*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson tager sikker sejr igen
Nao Hibino har et ry som en offensiv og aggressiv spiller, men det er, som om japaneren bliver håndsky, når der er stærke danske kvinder i nærheden.
Hibino fik ét parti, da hun i januar fik klø af Caroline Wozniacki, mens det for 14 dage siden blev til to partier i 1:6, 1:6 mod Clara Tauson.
Danskeren tabte en knudret kamp mod Sayaka Ishii i kvalfinalen, hvor Tauson ellers vandt første sæt overlegent 6:1, men i de to følgende sæt blev der ikke givet mange muligheder i Ishii’s serv, og så kunne japaneren afgøre kampen med to breaks.
Det må Clara Tauson have taget ved lære af. Der skal ikke løftes så meget som en lilletå fra gaspedalen.
En kamp varer helt, til den er slut. Bolden er rund og ketcheren strenget op, og hvad der ellers findes af letkøbte klicheer, der kan få danskeren til at gøre arbejdet færdigt.
Det tror vi på, hun gør her mod Hibino. Det må være et wakeup-call at tabe til Ishii, og det sker ikke igen. Klar sejr til Tauson.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
1,83
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.