Tager Tauson storformen med mod Starodubtseva?
Clara Tauson er klar til 3. runde i Montreal Master-turneringen, hvor hun står over for ukrainske Yuliia Starodubtseva. Det er hun efter en 2. runde-kamp mod stakkels Lucia Bronzetti fra Italien, der fik smæk med 6:1, 6:2 på 1 time og 15 minutter i en kamp, hvor danskeren spillede uimodståeligt godt. Clara Tauson – Yuliia Starodubtseva går i gang klokken 18:30 fredag d. 1. august 2025, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson var i storform, da hun bare afgav tre partier mod italienske Bronzetti i sin første kamp i Montreal. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Tauson tog de store kanoner frem i 2. runde
Det var lidt en blød mellemvare i sidste uge, da Tauson røg ud af WTA 500 i Washington allerede i 2. runde mod russiske Kalinskaya.
Spørgsmålet var, om det var knap tre ugers pause efter Wimbledon, der havde sat sig i danskeren som knuder og rust.
Dét fik vi forhåbentlig svaret på i onsdagens kamp mod Lucia Bronzetti i 2. runde af Montreal Master-turneringen i Canada.
For det var ganske overbevisende, hvad danskeren diskede op med, da hun bankede verdensranglistens nummer 66, Bronzetti, i to sæt med 6:1, 6:2.
Danskeren førte endda 5:0 i 2. sæt, før hun lige faldt en anelse i niveau og fokus men altså hurtigt genfandt balancen og vandt sættet 6:2.
Nu står hun over for ukrainske Yuliia Starodubtseva, der er nummer 73 i verden, og hun er overraskende videre fra sin kamp mod polske Magdalena Frech, der ellers var seedet 21 og er nummer 25 i verden.
Kursen for Tauson peger stadig mod 2. seedede Swiatek i 4. runde, og kan hun komme forbi polakken, er vejen til endnu en Master-finale åben for danskeren.
Starodubtseva tog fræk hævn mod Frech
Den 25-årige Yuliia Volodymyrivna Starodubtseva er født i Kakhovka i det sydlige Ukraine, men allerede som 17-årig drog hun til USA for at spille college-tennis.
Hun har endnu sin første WTA-titel til gode, men i år nåede hun for første gang 3. runde i en Grand Slam, da hun på gruset i Paris bankede Korpatsch og Potapova, før hun blev slået af Paolini i 3. runde.
Starodubtseva måtte gennem kvalkampe for at komme med, og hun slog Vandewinkel og Zidansek men tabte i kvalfinalen til Sara Bejlek.
Så hun kom altså med i hovedturneringen som Lucky Loser og greb chancen eftertrykkeligt. Flot arbejde.
Tidligere på sæsonen nåede ukraineren 4. runde i Madrid Master efter to kvalkampe, og her måtte hun først neje sig, da modstanderen var Mirra Andreeva. Det kender Clara Tauson alt for godt.
I sidste uge i Washington spillede Starodubtseva kval og nåede 1. runde, hvor hun tabte til Magdalena Frech.
På den baggrund var det sikkert en herlig følelse, da ukraineren i 2. runde i Montreal tog hævn mod den stærke – og seedede – polak og sendte hende ud med cifrene 6:1, 6:1 på knap 1 time og 10 minutter.
I 1. runde vandt ukraineren mod kinesiske Wang i tre sæt med 6:7, 6:4, 6:4 i en kamp, der strakte sig over 3 timer og 26 minutter.

Yuliia Starodubtseva slog overraskende Magdalena Frech i 2. runde. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Yuliia Starodubtseva
Tauson og Starodubtseva har ikke spillet mod hinanden tidligere.
Clara Tauson vs. Yuliia Starodubtseva odds
Clara Tauson går ind til kampen som klar favorit med odds 1,36 hos bet365* på dansk sejr.
Snupper Starodubtseva endnu en sejr, kan du proppe 3,20 gange skillingerne tilbage i lommen med bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson vinder klart mod Starodubtseva
Clara Tauson så i hendes kamp mod Bronzetti ud til at være i kontrol det meste af kampen, og der var også noget af den herlige balance og ro, der har præget hendes sæson indtil nu.
Måske trængte hun bare lige til et par ugers kamppause, for hvis hun finder roen, serverne og de offensive grundslag frem igen, kan det blive et vidunderligt 2. halvår på sæsonen.
Det så i hvert fald lovende ud mod Bronzetti, og her venter så ukrainske Starodubtseva, der som verdens nummer 73 ser ud til at have ramt loftet for sine fremskridt.
Ukraineren buldrede frem i 2023 på ITF-Touren, og så forsøgte hun i 2024 at tage skridt yderligere frem i større turneringer. Det er gået ok, men det kniber altså for hende at komme meget længere op end lige omkring 70.
Dét bør være guf for Tauson, der med sin power, omtanke og kalkulerede tilgang til spillet skal sikre sig en forholdsvis let og klar sejr mod ukraineren.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
|
2,00
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.









