18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Super-journalist hylder Elmer Møller

Elmer Møller skyder sæsonen i gang natten til tirsdag, hvor han møder portugisiske Jaime Faria, og i den forbindelse har vi talt med den portugisiske journalist Jose Morgado, der er anerkendt som en af de største tennis journalister i verden. 

Elmer Møller er Danmarks næst højest rangerede danske herre tennisspiller, og der er store forventninger til den unge dansker. 

Faktisk så store forventninger til danskeren, at han flere gange har fanget opmærksomheden hos Jose Morgado, der har mere end 250.000 følgere på sociale medier. 

Foto: Alamy

Potentiale til minimum top 50

En sjov historie omkring Elmer Møller er, at han brugte venstre hånd til at skyde, da han var yngre og gik til håndbold. Det forklarer måske den noget spektakulære baghånd, som næsten ligner en regulær forhånd med venstre hånd. 

Det er også noget, som portugisiske Morgado har lagt mærke til. 

“Jeg elsker Elmer Møllers baghånd, fordi han simpelt og nemt genererer en masse power fra hans venstre håndled. Det er meget usædvanligt i herretennis”, indleder Morgado til SpilXperten. 

Møller døjede med lidt småskavanker i løbet af efteråret, og bedst som den unge tennisspiller troede, at hans sæson var ovre, tog han alligevel til Portugal, hvor han endte med at vinde en Challenger-titel i Maia. 

Morgado tror på, at danskeren har et højt potentiale, såfremt han forbliver skadesfri – og journalisten og kommentatoren tror endda på, at Møller har en fremtid i top 50. Som minimum. 

“Jeg tror, at han hurtigt vil bryde ind i top 100, hvis han kan forblive skadesfri. Jeg synes virkelig, at han som minimum bør være en top 50 spiller”, afslutter Morgado.

Foto: Alamy

Møller har inspireret dansker

I slutningen af 2025 havde SpilXperten den danske tennisspiller Carl Emil Overbeck i studiet i Dobbeltfejl, hvor den fjerdebedste danske herrespiller også fortalte, at en spiller som Elmer Møller har inspireret ham qua den rejse, Møller har været på. 

“Jeg vil sige, at den vej Elmer har taget (har inspireret mig, red.). Han har taget den hårde vej. Ingen wildcards, ikke noget hjælp på den front. Det er noget, jeg er inspireret af.” 

Der er altså store roser til Møller, som starter sin sæson i nat mod Jaime Faria. Du kan læse optakt til den kamp her. 

Challenger 125 turneringen i Canberra er Møllers sidste forberedelse inden Australian Open, hvor han skal forsøge at kvalificere sig til hovedturneringen i Melbourne. 

Husk, at du altid kan se på SpilXperten, hvornår Elmer Møller spiller sin næste kamp – samt hvordan du kan se danskeren i aktion. 

Skriv første kommentar

Skriv et svar