18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sød Cincinnati-hævn til Holger Rune mod Tiafoe

| Sidst opdateret:


Holger Rune og Frances Tiafoe leverer en genopførsel af sidste års semifinale i Cincinnati Master. Denne gang mødes de allerede i 4. runde, når det går løs onsdag. Danskeren er forholdsvis klar favorit, og Rune har været velspillende i de første kampe i Ohio. Holger Rune – Frances Tiafoe går i gang onsdag d. 13. august 2025 kl. 17:00, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.

Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Odds og optakt til Holger Rune - Frances Tiafoe onsdag den 13. august 2025 klokken 17:00.

Holger Rune har set stærk ud i sine første to kampe. Rækker det mod Tiafoe? (Foto: AKPhoto / Alamy Live News)

Holger har tacklet varmen på imponerende vis

Alle taler om varmen i Cincinnati i Ohio, hvor Holger Rune og resten af det store tenniscirkus spiller Master-turnering. 

Mandag måtte franske Arthur Rinderknech opgive at gennemføre sin kamp mod canadiske Auger-Aliassime, da han fik et ildebefindende i heden. 

Holger Rune har gjort det fremragende i varmen indtil videre med sejre i 2. runde mod Roman Safiullin og i 3. runde mod Alex Michelsen. Begge sejre i to sæt. 

Nu gælder det så amerikanske Frances Tiafoe, der sendte danskeren ud af turneringen sidste år, hvor de mødtes i semifinalen. 

At danskeren nåede semifinalen sidste år betyder, at der er mange point på ranglisten på højkant, og ryger han ud allerede i 4. runde, risikerer danskeren at blive sendt uden for top 10 på verdensranglisten. 

Omvendt er der måske god ræson i ikke at spille en lang og udmarvende turnering i varmen i Ohio, når US Open venter fra søndag den 24. august.

Men mon ikke danskeren trods alt gerne vil have hævn mod Tiafoe?

Tiafoe uden store udsving i denne sæson

Den 27-årige amerikaner Frances Tiafoe har aldrig været bedre placeret end 10. pladsen på ranglisten, mens han aktuelt er nede som nummer 12, og lige som Rune har mange point at forsvare efter finalepladsen sidste år i Cincinnati. 

Han var også i semifinalen i US Open sidste år, og det var en tangering af hans hidtil bedste Grand Slam-præstation, som han opnåede samme sted i 2022. 

På Master-niveau er det ud over finalen i Cincinnati sidste år blevet til semifinale i Indian Wells i 2023 og kvartfinaler i henholdsvis 2019 i Miami og 2022 i Paris. Alle fire jo altså på hardcourt. 

Det er blevet til i alt 10 finaler gennem tiden på ATP-Touren for Big Foe, som amerikanerens kælenavn er, og han har vundet tre titler. 

De kom i hus i Delray, Houston og Stuttgart, og det er en skønsom blanding af hardcourt, græs og grus. Den seneste titel var på græs i Stuttgart i juni 2023. 

2025 har været en sæson på det jævne for Tiafoe, hvor kvartfinalen i French Open er blandt de absolutte højdepunkter.

I marts nåede Tiafoe finalen i ATP 250 i Houston, men her tabte han til landsmanden Jenson Brooksby.

Odds og optakt til Holger Rune - Frances Tiafoe onsdag den 13. august 2025 klokken 17:00.

Frances Tiafoe jagter endnu en finale i Cincinnati Master. (Foto: AKPhoto / Alamy Live News)

Match up: Holger Rune vs. Frances Tiafoe

De har mødt hinanden én gang tidligere. 

Det var i sidste års turnering i Cincinnati, hvor Tiafoe vandt i tre sæt i semifinalen med 4:6, 6:1, 7:6 efter 2 timer og 11 minutter.

Tiafoe tabte derefter finalen i to sæt mod Jannik Sinner.

Holger Rune vs. Frances Tiafoe Odds

Holger Rune er favorit i kampen med odds 1,80 på dansk sejr hos Betano*.

Tror du mere på Tiafoe, kan du tage indsatsen hjem 2,10 gange med bet365*.

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Spilforslag: Det bliver en lang og tæt kamp

Der har været stigende udfordringer med varmen i Cincinnati, hvor flere spillere har døjet med vanskeligheder ved temperaturer over 30 grader og bagende sol. 

Dét skal spillerne løse i denne duel, men det er to erfarne herrer, der efterhånden har prøvet de fleste forskellige vilkår på ATP Touren. 

Så forhåbentlig kan de bare spille tennis, og hvis de begge spiller op til deres bedste, kan det blive en lang kamp. 

De har begge vundet deres to første kampe i to sæt, men Rune har været i to tiebreaks og vundet ét sæt 7:5.

Danskeren har vist sig at være særdeles kapabel i varmen til både at tage tempo ud og skrue tempoet op på de rigtige tidspunkter og til at udnytte sin stærke serv. 

Holger Rune har set bedre ud end Tiafoe i de første runder i Cincinnati, men amerikaneren elsker at spille hjemme i USA. 

Og han har gode erfaringer fra netop turneringen i Ohio med finalepladsen sidste år. 

Jeg tror, det bliver en tæt kamp, hvor de må ud i tre sæt for at finde en vinder.

Jeg hælder til dansk sejr, men til spillet her er det altså nok, hvis de havner i et tredje sæt. 

Buddet herfra: Over 2,5 sæt

*Reklamelink

Betsson
2,19
Over 2,5 sæt
Gå til Betsson *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar