Rune tørner sammen med Bautista Agut i Queen’s Club
Holger Rune spiller kvartfinale på græsset i Queen’s Club Championship mod spanske Bautista Agut. Danskeren spillede en besynderlig kamp mod amerikanske McDonald i 2. runde, hvor der måtte tre sæt til, men de to sidste vandt Holger 6:1, 6:1. Sært. Men dejligt. Holger Rune – Roberto Bautista Agut går i gang fredag d. 20. juni 2025 kl. 19:00, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Holger Rune fandt vejen frem efter et miserabelt 1. sæt mod amerikanske McDonald i 2. runde. (Foto: Action Plus Sports Images / Alamy Live News)
Dr. Holger og Mr. Rune fik has på McDonald
Hillemænd, det var som nat og dag, som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, som sort og hvid og som Holger Rune i 1. sæt og Holger Rune i 2. og 3. sæt.
Danskeren åbnede sin kamp i 2. runde mod amerikanske Mackenzie McDonald med at tabe 1. sæt 6:2. Svagt. Umotiveret. Ufokuseret.
Og så vågnede Holger fra sin skønhedssøvn og smadrede igennem i de to følgende sæt, som han vandt 6:1, 6:1 på bare 50 minutter.
Nu er Rune så klar til kvartfinalen i Queen’s Club Championships i London, hvor han i 2023 nåede helt til semifinalen, som han også er seedet til denne gang.
Modstanderen er nu spanske Roberto Bautista Agut, der sendte tjekkiske Jakub Mensik ud, selv om tjekken var seedet 8 i turneringen og altså den forventede modstander til Holger her.
Allerede i 1. runde røg 3. seedede Taylor Fritz, 5. seedede Alex De Minaur, 6. seedede Ben Shelton og 7. seedede Frances Tiafoe ud.
For Holger Rune betyder de mange frafald, at han kan slippe for at møde seedet modstand hele vejen til semifinalen, hvor han dog er sat til at brage sammen med den topseedede spanier, Carlos Alcaraz.
Fra den anden turneringshalvdel kommer en eventuel finalemodstander, og her er Jack Draper seedet 2 og ligner stadig en sandsynlig finalist, før han i kvartfinalen møder Brandon Nakashima.
Bautista er mere solid end spektakulær
Den 37-årige spanier Roberto Bautista Agut er stadig nummer 51 i verden, men der er et stykke vej til karrierens bedste placering, som han hentede i 2019 som nummer 9 på verdensranglisten.
Dengang nåede han kvartfinalen i Australian Open og semifinalen på græsset i Wimbledon. I øvrigt så stor en overraskelse for ham selv, at han måtte udsætte en ellers planlagt polterabend for at spille de afsluttende kampe i Wimbledon.
Bautista Agut er ikke en spektakulær tennisspiller. Hans slagmæssige force er forhånden, mens baghånden er så meget svagere, at det ofte er der, modstanderne sætter ind. Man skulle jo tro, den så blev bedre, men alas …
Serven er heller ikke noget særligt, men spanieren er præcis og taktisk i sin placering af slagene, og så er han en eventyrlig fighter, der aldrig giver op og slås ekstremt hårdt defensivt.
I slutningen af 2023 var han ude med en fæl skade i læggen, der truede med at sætte pensionsplanerne i femte gear, men han har kæmpet sig tilbage og er stadig tæt på top 50 i verden.
I 2025 har det dog ikke været lutter lagkage for spanieren, hvis eneste bemærkelsesværdige resultat er, at han nåede kvartfinalen i ATP 500 i Hamburg i maj med sejre mod Giron og Tiafoe i to sæt, før han tabte til italienske Cobolli med 7:6, 6:0.
Bautista Agut har 12 titler på ATP-niveau i karrieren fra i alt 23 finaler. To af de 23 finaler har været på græs – i 2014 og 2022 – og spanieren vandt den første i Rosmalen mod tyske Benjamin Becker i tre sæt.
Spanieren har ikke spillet med i Queen’s Club Championships siden 2016, og hans stats forud for i år var to sejre og tre nederlag med en kvartfinale i 2016 som bedste udfald,
Nu står han her så igen efter sejre mod portugisiske Borges og tjekkiske Mensik, der begge er nedkæmpet i tre sæt.
Bautista Agut har tabt tre gange i tre forsøg mod Holger Rune. Samme skæbne i denne omgang? (Foto: Taka Wu / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Roberto Bautista Agut
Det er fjerde gang, de to spillere står over for hinanden, og Holger Rune har vundet alle de tre første.
I 2022 i Basel og 2024 i Montreal vandt Holger på hardcourt, mens seneste duel var 1. runde i årets French Open, og dén vandt Holger Rune i fire sæt.
Holger Rune vs. Roberto Bautista Agut odds
Holger Rune er favorit til at vinde kvartfinalen, og du kan hapse odds 1,36 hos Unibet* på sejr til danskeren.
Roberto Bautista Agut er underdog i kampen, så du får nydelige odds 3,40 hos bet365* på spansk sejr.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Holger hæver barren og banker Bautista
Engang i de unge dage svarede Holger Rune pressen kækt efter et nederlag: Jeg laver aldrig den samme fejl to gange.
Hvis det passer, kommer danskeren bedre ud til kampen mod Bautista end mod McDonald i 2. runde. For det var en fejl.
Rune skal holde fast i de gode ting fra de to sidste sæt, og der var virkelig mange gode ting. Bevares, McDonald meldte sig også helt ud af kampen, men serverne fra danskeren blev meget, meget bedre.
Dén del skal han holde fast i, og så skal han spille tålmodigt og sikkert, så bør han også kunne banke Bautista for fjerde gang i fjerde forsøg på touren.
Buddet er, at Holger har lært af den tøvende start onsdag og kommer buldrende ud og vinder kampen i to sæt.
Bautista falder næppe helt sammen som McDonald, men sejr i to sæt bør det blive til for danskeren alligevel.
Buddet herfra: Holger Rune -1,5
*Reklamelink
2,04
Holger Rune -1,5
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.