Rune rider videre på Davis Cup-succes mod Sonego
Holger Rune fik løftet sig til andendagsgilde i Davis Cup og bidrog til dansk sejr. Nu står han på egne ben igen og møder italienske Sonego. Det er i Rotterdam Open, som er en ATP 500. Holger Rune er seedet 5 i turneringen, hvor Alcaraz og Medvedev er topseedede. Holger Rune – Lorenzo Sonego går i gang tirsdag d. 4. februar 2025 kl. 21:00, og du kan se kampen direkte på TV2 Play eller bet365.com.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Holger Rune må være i højt humør efter det flotte Davis Cup-comeback i weekenden. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Et skridt tilbage og tre skridt frem i Royal Arena
Er du da helt rundtosset, der var skidt af Holger Rune i fredags i Royal Arena. I Davis Cup-kampen mod serbiske Medjedovic blev Rune spillet ud af banen i både 2. og 3. sæt.
Det satte danskerne under et gevaldigt pres, men så rejste Holger Danske sig fra – ikke Kronborg – men taberstolen og tog enormt ansvar lørdag.
Danmark var nede 0:2, men Holger Rune tog depechen og spillede double med Johannes Ingildsen. Det var sejr, og så kunne Rune selv udligne i kampen i singledysten med Kecmanovic.
Det lykkedes også, og spillet var meget, meget bedre, og attituden og gejsten hos danskeren var også tilsvarende forbedret.
Da Elmer Møller så vandt sin sidste kamp, tog Danmark den samlede sejr, og det var en tydeligt rørt Holger Rune, der jublede over sejren.
Nu står han så igen på egne ben og uden et hold, og han skal fortsætte de lovende takter fra januar, når det går løs i Rotterdam. Det er en stærkt besat turnering, og Sonego er første modstander.
Sejr mod italieneren sender Rune i favnen på en spanier – enten Bautista Agut eller Pedro Martinez.
I kvartfinalen kan modstanden så blive topseedede Alcaraz – altså endnu en spanier – eller det kan blive hollandske Van De Zandschulp eller måske Auger-Aliassime, der møder en kvalspiller i 1. runde.
Lykkes det at vinde kvartfinalen, kan en semifinale meget vel byde på Rublev eller Hurkacz, der dog også har stærke Marozsan og Lehecka i deres del af turneringstræet.
Endelig er det Medvedev, De Minaur og Tsitsipas, der er de højest seedede i den anden turneringshalvdel og dermed mest sandsynlige finalemodstandere.
Australsk Grand Slam-kvartfinale fortæller om Sonegos niveau
Lorenzo Sonego er 29 år og nummer 35 på verdensranglisten.
I den netop overståede Australian Open spillede Sonego sig frem til kvartfinalerne med flotte sejre mod Wawrinka, Joao Fonseca, Marozsan og Learner Tien – fire meget stærke modstandere – før han løb ind i Ben Shelton og tabte i fire sæt.
Faktisk var Sonego i alle kampe ude i mindst fire sæt, mens en enkelt – mod Fonseca i 2. runde – måtte helt ud i fem sæt på 3 timer og 41 minutter.
Fysikken fejler altså ikke noget hos Sonego, der fyrede karrierens bedste Grand Slam-resultat af i Melbourne.
Han har været i seks ATP-finaler, og af dem har fem været ATP 250, som har givet fire titler. En enkelt finale var i ATP 500. Det var i 2020 i Wien, hvor han tabte finalen til Rublev 6:4, 6:4.
I 2021 var Sonego nummer 21 på ranglisten, og det er hans bedste placering nogensinde.
Hvilken der er den bedste af hans tre musikalske udgivelser, må hver enkelt afgøre med sig selv, men Un solo secondo har rundet 1,5 millioner streams hos Spotify. Så måske er den et mulehår bedre end SWING og Cielo Aperto.
Kvartfinale i Australian Open er et karriere-højdepunkt for Lorenzo Sonego. Nu gælder det hans rædselsturnering i Rotterdam, hvor han aldrig har vundet et sæt. (Foto: Ma Ping / Xinhua / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Lorenzo Sonego
De har mødt hinanden to gange tidligere, og Holger Rune har vundet begge opgør.
Det første var tilbage i september 2021 på hardcourt i 2. runde i franske Metz. Dengang vandt Rune 6:7, 6:4, 6:4.
Godt et år senere – i september 2022 – mødtes de igen, og denne gang var det i Sofia, men det var igen på hardcourt og igen i 2. runde.
Rune vandt 6:7, 6:4, 6:3 og nåede helt til finalen, som han dog tabte til schweiziske Hüssler.
Holger Rune vs. Lorenzo Sonego odds
Holger Rune må slæbe rundt på favoritrollen, for du kan få odds 1,50 hos bet365* for dansk sejr.
Sejrer Sonego, kan du triumferende se frem til 2,75 gange grunkerne tilbage hos Unibet*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Flyvende Rune rydder Sonego af banen
Man skal jo ikke lægge alverden i fortiden, men det må dog være opløftende for Holger Rune, at han har vundet de to hidtidige indbyrdes møder, der begge har været på indendørs hardcourt.
Nu mødes de igen. På indendørs hardcourt. Sonego kommer godt nok fra en stor præstation i Australian Open med kvartfinale, hvor Holger Rune blev standset af en anden italiener, Sinner, en runde tidligere.
Men Sonego har ikke spillet siden Melbourne, mens Rune fik tre kampe med stigende intensitet i weekendens Davis Cup-kamp. Danskeren må være i bedre gear.
Og ellers kan han glæde sig over, at Sonego har spillet Rotterdam Open tre gange tidligere – i 2021. 2023 og 2024.
Det er blevet til tre nederlag for italieneren mod Tommy Paul, Felix Auger-Aliassime og Grigor Dimitrov. Sonego har endnu ikke vundet et sæt i Rotterdam.
Derfor er jeg også helt tryg ved at gå med dansk sejr i to sæt, for Rune har set stærk ud i 2025, og han bør kunne tumle Sonego.
Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0
*Reklamelink
2,25
Holger Rune vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.