Rune har hævn til gode mod Griekspoor
2. runde af Madrid Masters byder søndag på duel mellem Holger Rune og hollandske Tallon Griekspoor. Danskeren var presset ud i tovene i 2. runde mod verdens nummer 41, Navone, og nu gælder det så nummer 25 på ranglisten. Det kan også blive besværligt. Tallon Griekspoor – Holger Rune går i gang klokken 11:00 søndag d. 28. april 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.
Holger Rune måtte hive alle kræfter frem for at vinde kampen mod Mariano Navone. (Foto: Miguel Reis / SOPA Images / ZUMA Press Wire))
Der er altid håb tilbage for Holger
Det er næsten, som om den danske tennisstjerne lever og ånder for de umulige situationer. Som om han trives allerbedst, når kampene balancerer på en fin, tynd linje.
Det er i hvert fald ofte dér, at Holger Rune for alvor løfter sig og viser, hvad han indeholder af kvaliteter. I kampen i 2. runde mod argentinske Mariano Navone fik vi det hele.
Det var en fremragende tenniskamp, hvor Holger Rune godt nok lavede for mange uprovokerede fejl, men han spillede ikke ringe. Navone spillede bare bedre.
Argentineren, der allerede er kravlet 80 pladser på ranglisten siden nytår, spillede en stærk kamp og slog det ene flotte vinderslag efter det andet. På den måde tog han 1. sæt og havde det hele på et sølvfad i 2. sæt.
Navone førte 6:5 og kunne serve sættet og sejren hjem, men så leverede han to dobbeltfejl og yderligere en fejl i åbent spil og tabte serven.
Dermed skulle de i tiebreak, og så ved vi efterhånden godt, hvad klokken er slået. Holger Rune vandt sin 11. tiebreak (11!) på stribe, og i 3. sæt var danskeren helt ovenpå.
Eller … så alligevel ikke helt. Han buldrede af sted til 5:1 og kunne serve kampen hjem ved 5:2. Dér brød Navone, og argentineren havde pludselig igen forvandlet sig til Navones Kanoner, der sendte det ene mesterstykke efter det andet mod danskeren.
Rune servede dog kampen hjem ved 5:4, men der skulle 6 matchbolde til. Der er altså meget ofte ekstremt god underholdning, når Rune er på banen. Drama. Intensitet. Og et væld af følelser.
5:7, 7:6, 6:4 stod der til slut på tavlen efter næsten 3 timers kamp.
Søndag gør vi det hele igen, når Tallon Griekspoor venter.
Solidt, stabilt og meget, meget hollandsk
Tallon Griekspoor har ikke taget særligt mange kvantespring i sin karriere på tennisbanen. Hollænderen, der er født i Nieuw-Vennep nær Amsterdam, har arbejdet hårdt og vedvarende, og han er kravlet tættere og tættere på de sjove pladser.
Hans far var motocrosskører og moderen tennisinstruktør, så han er vokset op med professionel sport tæt inde på livet. De to ældre tvillingebrødre, Scott og Kevin, spillede begge på ATP Touren, men de toppede med positioner som 205 og 655.
Dén topper nu 27-årige Tallon Griekspoor. Han er aktuelt nummer 25 på verdensranglisten, og sidste år i november var han helt oppe på karrierens hidtil bedste – nummer 21.
To år i træk har han nået 3. runde i Australian Open. To år i træk er det blevet til 3. runde i Indian Wells, og i alt har han fire 3. rundepræstationer på Masters-niveau.
Karrieren har budt på tre ATP-finaler. To gange ATP 250 – i Maharashtra i Indien på hardcourt og på græs hjemme i Rosmalen i Holland – som han begge har vundet.
Den tredje finale var også i 2023, men det var ATP 500 i Washington, og her tabte Griekspoor.
I 2024 har han indtil videre præsteret den førnævnte 3. runde i Australian Open og en semifinale i ATP 500 i Rotterdam med sejre mod Musetti, Hurkacz og Ruusuvuori, før Jannik Sinner blev stopklods i semifinalen.
I de seneste måneder har der været meget stop n’go med sejre i 1. kamp og nederlag i den næste i fire turneringer på stribe. Men nederlagene har været mod Bublik, Zverev, Sinner og De Minaur. Det er stærk modstand.
Det er Holger Rune også, så måske Griekspoor igen får en turnering med én sejr og så et nederlag.
Fredag var hollænderen ude i en to timer lang dyst med Taro Daniel, som Griekspoor vandt 4:6, 6:3, 6:4.
Griekspoor var ude i 3 sæt mod Taro Daniel fredag aften. (Foto: Mutsu Kawamori / AFLO / Alamy Live News)
Match up: Tallon Griekspoor vs. Holger Rune
De har mødt hinanden en gang tidligere. Det var i juli 2022, hvor de tørnede sammen i 1. runde på gruset i ATP 500 i Hamburg. Griekspoor vandt 7:6, 7:5 i en kamp på knap 2 timer.
Tallon Griekspoor – Holger Rune odds
Holger Rune er favorit hos bookmakerne, og du kan hente skejserne retur 1,44 gange hos bet365* på dansk sejr.
Hælder du til hollandsk sejr, står Griekspoor til 2,75 gange gysserne hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Hvilken Holger dukker op?
Det er fristende at tro på, at sejren mod Navone løfter Holger Rune til nye højder.
Og det er også nærliggende at tro på, at hans for det meste forbedrede spil i den kamp hænger sammen med forberedelserne, der peger mod en formtop til French Open.
Endnu mere nærliggende er det at lade sig begejstre og gå all-in på sikker dansk sejr mod Griekspoor, men …
Der har været sving, ups and downs og store udfald i danskerens spil. Cazaux i Australian Open. Shevchenko i Rotterdam. Marozsan i Miami og Struff i München. Der er en del dårlige eksempler at hive frem.
Der er også gode eksempler. Dimitrov både i Brisbane og i Monte Carlo. Sinner i Monte Carlo. Og nu også Navone i Madrid.
Så tilgiv undertegnede for at være en kende usikker på hvilken udgave af Holger Rune, der sjosker på banen for at møde Griekspoor.
Derfor bliver buddet til kampen også en kende defensivt. Vi siger ren sejr til Rune. Om det så er efter to overbevisende sæt og bum!
Eller om det er efter drama, op- og nedture og tre timers tennis med tre sæt, tiebreaks og tænders gnidsel. Vi aner det ikke. Men vi tror trods alt på dansk sejr.
Buddet herfra: Holger Rune vinder
*Reklamelink
1,44
Holger Rune
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.