

























Rune brager sammen med Humbert i Indian Wells
Holger Rune står over for franske Ugo Humbert i 3. runde af Master-turneringen i Indian Wells. Begge spillere er i top 20 på verdensranglisten, så det bør blive en fremragende tenniskamp. Holger Rune – Ugo Humbert går i gang tidligst klokken 22:00 søndag d. 9. marts 2025, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Holger Rune kom stærkt fra land med sikker sejr mod Moutet i 2. runde. (Foto: Francisco Canedo / Xinhua / Alamy Live News)
Vidunderligt at se Rune i vigør igen
Efter en måned plaget af alskens sygdomme og madforgiftning var Holger Rune endelig tilbage dér, hvor det handler om tennis, da han i 2. runde i Indian Wells mødte Corentin Moutet.
Det var dog ikke uden forstyrrelse, for det automatiske linjedommer-system var i udu, så spillerne måtte vente næsten 20 minutter på, at det blev fikset.
Dét tacklede danskeren flot, for han var hele kampen igennem fokuseret og holdt egen serv helt frem til 4:0-føring i 2. sæt.
Her kom Moutet på banen og tavlen og brød danskeren to gange, så sættet blev forlænget, men det endte med, at Rune tog kampen 6:2, 6:4 på godt halvanden time.
Nu venter så endnu en franskmand, og det er endnu engang en venstrehåndet én af slagsen.
Det behøver dog ikke betyde bøvl for Rune, der har vundet de tre hidtidige opgør mod Humbert.
I danskerens turneringshalvdel har der allerede været et par overraskende exits til topseedede Zverev og 4. seedede Casper Ruud, mens også de tjekkiske stjerner Machac og Lehecka er ude.
Vinder Rune mod Humbert, venter en kamp i 4. runde mod vinderen af Berrettini og Tsitsipas.
Humbert er nået til sit sædvanlige stop i Indian Wells
Ugo Humbert åbnede sin turnering i Indian Wells med sejr i to sæt mod japanske Nishikori. Cifrene lød 6:4, 6:3.
Dermed er franskmanden allerede et skridt længere end i Dubai Master, hvor han tabte til Griekspoor i 2. runde i tre sæt.
Det var en skuffelse, for Humbert kom direkte fra sejr i ATP 250 i Marseille, hvor han slog Bublik, Sonego og Bergs, før det i finalen gik ud over serbiske Medjedovic med 7:6, 6:4.
Humbert var i finalen i en Master for første gang i november 2024, hvor han blev slået af Zverev i Paris.
Karrierens største titler er to sejre i ATP 500 i henholdsvis Dubai og Halle.
Det er femte gang, Humbert prøver lykken i Indian Wells, hvor han aldrig tidligere er kommet forbi 3. runde – i 2022 tabte han endda til en ung dansker, Holger Rune, i 1. runde med 6:3, 6:2.

Humbert har rigtig, rigtig dårlige erfaringer fra de indbyrdes kampe med Holger Rune. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Ugo Humbert
Det er fjerde gang, ‘Olger og Ugo står over for hinanden. Holger Rune har vundet de tre første helt uden at afgive et eneste sæt.
Seneste indbyrdes møde var ved Australian Open i 2023, hvor de mødtes i 3. runde. Rune vandt 6:4, 6:2, 7:6.
Holger Rune vs. Ugo Humbert odds
Det er ranglistens nummer 13 – Rune – mod nummer 19 – Humbert.
Hos bookmakerne udløser det odds 1,90 hos Nordicbet* på sejr til Rune, mens en eventuel sejr til Humbert står til 1,91 hos Nordicbet*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Holger tilbage med saft, kraft og fokus
Det var en fornøjelse at se Holger Rune afmontere en mere og mere frustreret Corentin Moutet i 2. runde.
Danskeren holdt fokuseret fast i sin stærke serv. Han spillede varieret og sikkert, og det fik franskmanden fra koncepterne.
Det var samtidig ekstremt opmuntrende på danskerens vegne efter en træls måned med afbud, oversidning og sygdom.
Holger Rune er tilbage – with a vengeance, som de ville sige i en filmtrailer – og han er klar til eventyr og store præstationer.
Det inkluderer sejr mod Ugo Humbert, der tre gange tidligere i karrieren er verfet til side af danskeren, og der er intet, der tyder på, at Humbert pludselig har tilføjet sit spil elementer, der kan true Holger Rune i topform.
Og topform var præcis, hvad han så ud til at være i, da han mødte Moutet.
Kan Holger holde det høje niveau, banker han også Humbert.
Buddet herfra: Holger Rune vinder
*Reklamelink
1,90
Holger Rune vinder
|
Gå til Nordicbet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.