18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rafa Nadal – Casper Ruud: Odds og optakt d. 5. juni 2022

Rafa Nadal har mulighed for at sikre sig sin 22. Grand Slam-titel, når han indtager Court Philippe-Chatrier for at duellere mod Holger Runes norske banemand, Casper Ruud, i finalen ved Roland Garros 2022. Slaget står søndag d. 5. juni kl. 15:00, og du kan se kampen direkte på Eurosport og Eurosport Player.

Rafa Nadal jagter karrierens 22. Grand Slam-titel. Foto: Bildbyrån

Rafa Nadal jagter karrierens 22. Grand Slam-titel. Foto: Bildbyrån


Den spanske gruskonge er klar til sin 14. finale ved French Open

Rafa Nadal har spillet 13 finaler ved French Open i karrieren indtil videre. Hvor mange har han vundet? 13.

Den spanske gruskonge elsker underlaget i Paris, og selvom titlen glippede i 2021, hvor han tabte semifinalen til Novak Djokovic, tyder noget på, at han ikke er færdig med sin pokalhøst i det franske. I hvert fald fik han revanche mod serberen i kvartfinalen i år (6-2 4-6 6-2 7-6), og så slap han også for at yde den helt store kraftanstrengelse i semifinalen, eftersom Alexander Zverev vrikkede om på anklen og måtte udgå sent i 2. sæt (7-6 6-6 ret.).

Dermed har Rafa Nadal rigeligt med restitutionstid frem mod søndagens finale, så han kan få hvilet den fod, der har drillet ham meget de seneste år.

Rafa Nadal trøster en Alexander Zverev på krykker. Foto: Bildbyrån

Rafa Nadal trøster en Alexander Zverev på krykker. Foto: Bildbyrån


Casper Ruud i karrierens første Grand Slam-finale

Der er lige mange bogstaver i både for- og efternavn, men der står Casper Ruud i overskriften og ikke Holger Rune. Nordmanden var stærkest i tredje sæts tiebreak i en kvartfinale, der syntes at være en tand for stor for danskeren, som ikke kun duellerede med sin ketsjer.

Casper Ruud er kendt for at være et ganske roligt gemyt på touren, men tennisfans vil vide, at han (og i særdeleshed Holger Rune) endte i noget af et mediecirkus i kølvandet på kvartfinalen. Det rykkede dog ikke ved koncentrationen i en sådan grad (og det gjorde semifinale-”baneløberen” heller ikke i øvrigt), at Casper Ruud fik nævneværdige problemer i semifinalen mod kroatiske Marin Cilic, som han ekspederede ud med sætcifrene 3-6 6-4 6-2 6-2.

Casper Ruud besejrede Marin Cilic i semifinalen. Foto: Bildbyrån


Match up: Rafa Nadal vs. Casper Ruud

Rafa Nadal og Casper Ruud står foran deres første officielle møde nogensinde.

Begge er spillere, der foretrækker gruset. Rafa Nadal er meget eksplosiv, mens Casper Ruud udmærker sig særligt ved sin store driftssikkerhed. Nordmanden har afgivet sæt i flere af sine kampe i turneringen, men han virker utrættelig – og utroligt nok bliver Rafa Nadal ved med at være så ærgerrig, at han kan finde de ekstra ressourcer, selvom der står årgang 86 på fødselsattesten (Djokovic-kampen er et godt eksempel herpå, og Australian Open-finalen mod Daniil Medvedev er et endnu bedre).


Nadal – Ruud odds

Oddsene på Nadal – Ruud afslører, at spanieren er storfavorit til at tage finalesejren.

Rafa Nadal kan spilles til odds 1,22 hos Marathonbet*, mens Casper Ruud giver pengene 5,50 gange igen hos bet365*. Ifølge bookmakerne er det med sandsynlige sætscenarie en spansk 3-0-sejr (odds 2,01 hos bet25*).

Det er muligt at live streame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Kan Rafa Nadal vinde sin 22. Grand Slam-titel?

Rafa Nadal kunne ikke have fået en meget bedre optakt til finalen end en sejr over ærkerivalen, efterfulgt af en kort kamp i den tidlige semifinale. Hans finalestatistik i Paris er uhyggelig, og selvom Casper Ruud viser forrygende form, er det svært at se nordmanden trodse oddsene søndag eftermiddag.

Et norsk sæt, eller måske endda to, er dog ikke urealistisk. Jeg har fidus til, at Casper Ruud kan presse kampen ud i mindst fire sæt. Det er opgaver, som både Felix Auger-Aliassime og Novak Djokovic allerede er lykkedes med mod Rafa Nadal tidligere i turneringen, og Alexander Zverev var også uhyre tæt på senest (missede fire sætbolde i 1. sæt, inden han som nævnt blev skadet i andet sæt).

Casper Ruud har flere gange svaret igen, efter at have tabt et sæt, og nordmandens psyke på gruset er til fight, så længe der eksisterer et håb. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Rafa Nadal, hvis det skulle ende med norsk sætsejr i første sæt.

Buddet herfra: Rafa Nadal vinder med 3-1 eller 3-2 i sæt.

*Reklamelink

ComeOn
2,64
Rafa Nadal vinder i 4 eller 5 sæt
Gå til ComeOn! *

Odds 2,64 er det effektive odds ved denne fordeling: 67 % af indsatsen sættes på 3-1 til odds 3,95 / 33 % af indsatsen sættes på 3-2 til odds 8,00.

Anbefaling d. 4. juni kl. 07:40. Odds fra ComeOn!, odds kan ændre sig.


Hvem tror du på som vinder? Stem her.

Skriv første kommentar

Skriv et svar