18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Pablo Carreno Busta – Holger Rune: Odds og optakt d. 13. juni 2022

To ugers pause har Holger Rune haft siden det succesrige og turbulente French Open. Nu begynder græssæsonen med ATP 500-turneringen i tyske Halle. Danskeren er rykket frem som nummer 28 på verdensranglisten, men her har han fået en stærk modstander i spanske Carreno Busta, som holder til på 19. pladsen og er 6. seeded i Halle. Pablo Carreno Busta – Holger Rune går i gang klokken 12:00 mandag d. 13. juni 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X og TV2 Play. 

Holger Rune går i kødet på græs-sæsonen med en match mod verdens nummer 19, Pablo Carreno Busta (Foto: Bildbyrån)


Grusspillerne skal vænne sig til græsset

30-årige Pablo Carreno Busta har spillet 14 kampe på græs i sin karriere. Han har vundet fire og tabt 10. Det er altså ikke en stor græsspiller, vi har med at gøre. Holger Runes karriere er som 19-årig en del kortere end Bustas indtil videre, men danskeren foretrækker at spille på enten grus eller hardcourt. Han er slet ikke noteret for officielle græskampe endnu ifølge ATPs hjemmeside. 

Men hvis de traditionsrige Wimbledon nogensinde skal blive en fornøjelse for de to spillere, må de give sig tid til at lære spillet på græs. Derfor kan det blive en lidt urytmisk kamp, hvor de to leder efter deres spil, og måske også skal spore sig ind på, hvad deres spil på græsset egentlig er for noget. Carreno Busta har i hvert fald haft meget svært ved at tilpasse sig, og i hans foreløbig seks forsøg i Wimbledon er han hver gang blevet ekspederet ud i første forsøg. Av. 

Det kan være, Holger Rune vise sig at have de samme vanskeligheder, men danskeren er endnu så ung, og han virker ekstremt ærgerrig, at der er masser af tid og muligheder for at udvikle spillet, så han bliver i hvert fald knap så elendig som Carreno-Busta på græs.


Sigtekornet indstillet på Grand Slams – men hvilke?

Holger Rune har nu spillet tre af de fire Grand Slams. Han måtte gennem kvalifikation for at nå til 1. runde i US Open sidste år, hvor han så tabte til Djokovic i første runde. Derefter var han direkte kvalificeret til første runde i Australian Open, hvor han også tabte i første runde. Og så kender de fleste historien fra French Open, hvor han bankede ranglistens nummer fire Tsitsipas og nåede kvartfinalen. Ganske imponerende. Så danskeren vil da givet forsøge at gøre sit indtog også i den fjerde af de store turneringer. 

Pablo Carreno Busta er to gange nået semifinalerne i US Open, og hans bedste French Open-resultat er også en kvartfinale. Sidste år vandt han OL-bronze efter at have slået både Djokovic og Medvedev undervejs. Men på Wimbledons ‘Green, Green Grass’ er det i seks forsøg blevet til seks nederlag. Han har selv udtalt, at han er meget bevidst om, at græsset ikke er hans bedste underlag, men han har flere gange fortalt, at han ønsker at forbedre sig, og at han træner for at blive bedre. Det er så ikke rigtig lykkes endnu.


Match up: Pablo Carreno Busta vs. Holger Rune

Den 30-årige spanier og den 19-årige dansker har mødtes én gang tidligere. Det var i september 2021 i Metz. Her vandt Carreno Busta en tæt kvartfinale 2:1 i sæt med cifrene 6:4, 3:6, 6:4. Danskeren spillede en forrygende kamp og havde hele hallen på sin side, men han måtte altså til slut se den rutinerede spanier snuppe sejren alligevel. 

Nu mødes de så på græs for første gang, og hvis vi kan bruge deres indsats i grussæsonen til noget, ligner Rune klart en spiller i bedst form og med pilen pegende i den rigtige retning. Carreno Busta var i finalen i Barcelona i slutningen af april, hvor han tabte til Carlos Alcaraz, men siden er det blevet til 2 gange exit i første runde og en enkelt gang i anden runde. Holger Rune spillede sig først i semifinale på gruset i Lyon, og nåede så kvartfinalen i French Open. 


Carreno Busta – Rune odds

Det er sparsomt med odds på kampen netop nu, men dem der er fortæller, at bookmakerne har Carreno Busta som favorit, da han står i odds 1,78 hos Nordicbet, mens du kan få pengene tilbage 2,00 gange på Rune-sejr. 

Det er muligt at live streame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Tvivlen kommer Holger Rune til gode

Spansk rutine over for dansk power-tennis. Kampen er sat til start klokken 12:00, men selv om det giver risiko for varmt frokostvejr, lover vejrudsigten omkring 20 grader og overskyet. Det er fine betingelser. En let vind bør ikke blive et problem, men det kan de byger, der trues med fra vejrguderne. Men det er selvfølgelig ens for begge spillere. 

Pablo Carreno Busta har gennem sin lange karriere ikke just forfulgt læssevis af tenniskampe på græs, og når han endelig har spillet dem, taber han altså oftere, end han vinder. Omvendt ser det absolut heller ikke ud til, at Holger Rune for alvor er fascineret af spillet på græs, men han skal jo først nu til at vise og bevise, om det er noget, han har flair for. To ugers pause efter den pulserende oplevelse i Paris har givet været godt for danskeren med det enorme potentiale. 

Baseret på potentiale hælder anbefalingen mest i retning af dansk sejr. Spanieren har en lang og flot karriere bag sig, men det er næppe nok til at standse den danske opkomling, der spiller med optimisme og stor energi i sit spil. Det bør være nok til at sikre sejren.

Buddet herfra: Holger Rune vinder

*Reklamelink

Nordicbet
2,00
Holger Rune vinder
Gå til Nordicbet *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar