18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Møller og Ymer slås om Australian Open kvalfinale

| Sidst opdateret:


Elmer Møller og svenske Elias Ymer brager sammen i 2. kvalrunde til Australian Open. Danskeren er nummer 119 på ranglisten, hvor vi finder Ymer som nummer 175. Men svenskeren vandt deres hidtil eneste indbyrdes opgør med 2:0 i sæt. Elmer Møller – Elias Ymer går i gang klokken 3:00 onsdag d. 14. januar 2026, og du kan se kampen direkte på MAX og bet365.

Du kan i øvrigt altid se, hvornår Elmer Møller spiller næste kamp på vores site.

Odds og optakt til Elmer Møller - Elias Ymer mandag den 29. september 2025 klokken 11:00.

Elmer Møller rækker ud efter hovedturneringen i Australian Open, når han i 2. kvalrunde møder svenske Elias Ymer. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)

Elmer Møller rækker ud efter stor – men vanskelig – drøm

Elmer Møller slog sig overbevisende videre fra den første af forhåbentlig tre kampe i Australian Open-kvalen. 

Men danskeren skal hive sine allerbedste tricks og fine baghåndsslag frem, hvis han skal spille sig i hovedturneringen på hardcourt, som altså er langt fra at være det foretrukne underlag for grusspecialisten. 

Natten til tirsdag spillede Møller sig forbi australske Marc Polmans med 6:4, 7:6, så nu venter en duel med svenske Elias Ymer, som Møller tabte til i deres hidtil eneste møde. 

Deres møde i februar sidste år i indiske New Delhi var på hardcourt, og her vandt svenskeren 2:0, så det lover ikke godt for Møllers muligheder. 

Men han har udviklet sig enormt det seneste år med mange store kampe mod svære modstandere, og selv om de oftere har givet nederlag end sejre, er det det stof, udvikling er lavet af. 

Nu skal han så bevise, at han har udviklet sig nok til at besejre Ymer og kravle et skridt tættere på drømmen om en plads i hovedturneringen. 

Vinder Møller mod Ymer, venter en kvalfinale mod vinderen af spanske Llamas Ruiz og Coleman Wong fra Hong Kong.

Talentfulde Ymer har aldrig helt forløst talentet

29-årige Elias Ymer er Sveriges bedst rangerede tennisspiller hos herrerne. 

Det er jo flot i et land med stolte, stolte tennistraditioner, men en placering som nummer 175 fortæller også, at de stolte traditioner hos broderlandet har trange kår i disse år. 

Ymer var i 2018 fremme som nummer 105, men det blev altså ikke til et gennembrud og en plads blandt de 100 bedste i verden. 

Svenskeren var tilbage i 2016 i finalen i ATP 250 i Stockholm, men det var i double sammen med brormand Mikael, og dengang vandt de turneringen med sejr på 6:1, 6:1 mod kroatisk/newzealandske Pavic/Venus.

I single er det blevet til 17 finaler på ITF- og Challengerniveau med i alt 11 titler. 

Den seneste skal vi dog helt tilbage til 2018 for at finde, og siden har Elias Ymer tabt seks Challenger-finaler med den seneste i november 2025 mod japanske Watanuki.

Odds og optakt til Elmer Møller - Elias Ymer onsdag den 14. januar 2026 klokken 03:00.

Elias Ymer er Sveriges bedst rangerede mandlige tennisspiller netop nu. (Foto: TT News Agency / Alamy Live News)

Match up: Elmer Møller vs. Elias Ymer

Det bliver anden duel mellem de to, og den første var for knap et år siden i indiske New Delhi, hvor de mødtes i 1. runde af en Challenger. 

Dengang var det med svensk sejr i to sæt via 6:3, 6:1.

De havde også trukket hinanden i september i portugisiske Braga, men her trak Ymer sig før kampstart, så statistikken lige nu er altså 1:0 til svenskeren.

Elmer Møller vs. Elias Ymer odds

Oddsene på kampen indikerer, at bookmakerne har mest fidus til Elias Ymer.

Spilforslag: Knæhøj Ymer eller velmalende Møller?

Elias Ymer har gode muligheder for at slå sig videre i denne kamp. 10 gange tidligere har svenskeren været i hovedturneringen i en Grand Slam, og en enkelt gang nåede han endda 2. runde. 

Det var tilbage i 2018 i French Open, mens det i Melbourne sidste år blev til exit i 1. kvalrunde. 

Elmer Møller er på udebane i enhver forstand her.

Danskeren foretrækker at spille på grus, men med to af de fire Grand Slams på hardcourt er Møller nødt til at forbedre sig her for at kravle yderligere frem på ranglisten og for at få flere af de helt sjove kampe på CV’et. 

Det så lovende ud mod Polmans, men Elias Ymer er altså klar favorit hos bookmakerne her.

Det er da også ganske sandt, at han trives bedre på hardcourt end Elmer Møller, men danskeren går og gemmer på så meget mere niveau, end vi har set indtil nu.

Jeg tror, han slipper det hele løs down under mod svenske Ymer, så Elmer Møller spiller sig et trin tættere på Australian Opens hovedturnering. Kom så Elmer!

Buddet herfra: Elmer Møller vinder

*Reklamelink

Bet365
2,75
Elmer Møller vinder
Gå til bet365 *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Elmer Møller vs. Elias Ymer live stream

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar