Milos Raonic – Holger Rune: Odds og optakt den 9. marts 2024
Det kan blive en fremragende kamp, når canadiske Milos Raonic og Holger Rune mødes lørdag aften ved Masters 1000-turneringen i Indian Wells. Canadieren slog sig videre fra 1. runde mod indiske Sumit Nagal, mens Holger Rune som 7. seeded træder ind i turneringen nu. Milos Raonic – Holger Rune går i gang klokken 19:00 lørdag d. 9. marts 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.

Mouratoglou peger for Holger Rune: ‘Lige herovre ligger en krukke med titler og succes’. (Foto: IMAGO / PanoramiC)
Rune oser af tilfredshed, balance og velgørenhed
Der stråler overskud ud af Holger Rune for tiden. Han hyggede sig tydeligvis med Caroline Wozniacki i Tiebreak Ten tidligere på ugen med at indsamle penge til velgørenhed.
Faktisk så meget, at han under Indian Wells donerer penge til Børnenes Vilkår for hvert serve-es, han laver.
Og meldingerne fra lejren med Mouratoglou og Kenneth Carlsen er også positive. Danskeren træner godt, og han arbejder fokuseret på de elementer, de mener, der skal arbejdes på.
Finale i Brisbane og semifinaler i både Montpellier og Acapulco fortæller også om en dansker, der stille og roligt arbejder sig i bedre og bedre form.
De to store amerikanske Masters-turneringer – The American Swing – er rent ranglistemæssigt en god mulighed for at skrabe point sammen, for i 2023 røg han ud i 3. runde i Indian Wells og 4. runde af Miami. Det bør han kunne gøre bedre i år.
Det mest opmuntrende for Rune i 2024 er fornemmelsen af, at han er i balance. Følelsen af, at han igen er på vej ind i en god zone. Et sted, hvor han nyder sin tennis, glæder sig over alle fremskridt og arbejder hårdt på at opnå endnu flere.
The Missile har været frygteligt plaget af skader
I Forsvaret kalder man det en funktionsfejl, når udstyret ikke fungerer som ønsket. Dét kan Milos Raonic med rette bebrejde sin krop, når han ser sig i spejlet.
Den serbiskfødte canadier har alle værktøjerne til at præge verdenstoppen i tennis, og i 2016 var han da også både nummer 3 på ranglisten og nåede finalen i Wimbledon og semifinalen i Australian Open.
Siden har han været noget så forskrækkeligt ramt af skader af snart sagt enhver slags, og her i 2024 har han indtil videre deltaget i to turneringer. Og han har trukket sig fra dem begge med en skade.
Raonic er i dag 33 år, og han er måske mere end nogensinde afhængig af sin formidable serv, der bliver nævnt i samme åndedrag som Karlovic og Isner.
Vi er helt oppe blandt ATP Tourens allerbedste servere. Det er også fra den frygtede serv, at kælenavnet The Missile kommer.
Canadieren er 196 centimeter høj, og det medvirker helt sikkert også til servernes høje niveau, men i løbet af karrieren har højden også fået skylden for manglende mobilitet og fart på banen.
Siden nytår har Raonic – der aktuelt er nede som nummer 224 på ranglisten men er med i Indian Wells på Protected Ranking – deltaget i Australian Open, hvor han måtte trække sig ved stillingen 1:1 i sæt mod Alex De Minaur.
Og så forsøgte Raonic sig igen i Rotterdam for en måned siden, hvor han slog Jesper De Jong og verdens nummer 23, Alexander Bublik, før han i kvartfinalen mod Jannik Sinner måtte trække sig med en skade. Ved stillingen 1:1 i 2. sæt efter at have tabt det første 6:7.
Raonic server. Og han server godt. Faktisk bedre end de fleste andre. (Foto: IMAGO / BSR Agency)
Match up: Milos Raonic vs. Holger Rune
De har ikke tidligere stået over for hinanden.
Milos Raonic – Holger Rune odds
Holger Rune er favorit hos bookmakerne. Du får i skrivende stund odds 1,44 hos bet365* på sejr til danskeren.
Bliver det i stedet Raonic, der render med sejren, kan du rende med 2,75 gange grunkerne retur hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Fokus, fokus, fokus
Der er ingen let måde at gå til Milos Raonic på. Canadieren giver ikke mange muligheder væk i sine egne server, så der er et par vigtige rettesnore at holde sig for øje, når han er modstanderen.
Ekstremt fokus på at holde egen serv. Heldigvis er Raonic ikke en haj til returneringer, så det er muligt at holde serv selv, hvis man er koncentreret.
Det gælder om at være på spring hele tiden for at snuppe eventuelle bittesmå åbninger i canadierens serv. Der er ikke plads til et væld af spildte breakmuligheder. Når chancen er der, skal man slå til.
Men så er det heller ikke værre. Holger Rune er nummer 7 på ranglisten. Det er blevet til en finale og to semifinaler i årets første måneder, og han virker godt tilpas.
Der er gået en uge siden nederlaget til Casper Ruud i Acapulco, Mexico, så fysikken er helt sikkert, hvor den skal være, og så handler det bare om, at hovedet skal følge med.
Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0
*Reklamelink
2,25
Holger Rune vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.