18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Legende hylder Wawrinka

Richard Krajicek hylder Stan Wawrinka, som har gang i sin sidste sæson på ATP Touren, og den tidligere Wimbledon-vinder kalder ham en af de bedste spillere gennem tiden i et eksklusivt interview med SpilXperten

Mange vil nok huske Stan Wawrinka for den smukke baghånd og de tre Grand Slam titler, Schweizeren formåede at vinde i sin karriere. Det blev til en titel ved både French Open, Australian Open og US Open. 

Krajicek vil særligt huske ham for at være en fantastisk rollemodel, fortæller hollænderen til SpilXperten. 

Fantastisk rollemodel

Krajicek fungerer som turneringsdirektør for ABN Amro Open, som afholdes i Rotterdam. Det er en turnering, Wawrinka har vundet en enkelt gang tilbage i 2016, og derfor betød det også meget for Krajicek, at Wawrinka kom tilbage for at få en sidste dans. 

“Wawrinka er en fantastisk rollemodel, som har haft en meget stor karriere, og det betød meget for os, at han valgte at spille her i Rotterdam for sidste gang.”

Krajicek uddyber,  hvad der gør Wawrinka til en stor rollemodel i hans øjne. 

“Når jeg taler om ham som en rollemodel, så handler det om mange ting. Det er ret åbenlyst, at han i ugen i Rotterdam var den mest populære spiller, også blandt børnene – og han tager sig så meget tid til at tale med dem, tage billeder og skrive autografer. 

“Du kan høre et brøl, hver gang han kommer gående i gangene, og han siger aldrig nej. Du ved jo selv, at han altid kommer ret sent til Mixed Zone, fordi han lige skal tage sig tid til alle sine fans.”

Og det er ganske rigtigt, hvad Krajicek siger. Når man står i Mixed Zone og venter på den tredobbelte Grand Slam vinder, så kan man altid forvente, at det tager ham minimum 15 længere end alle andre at gøre sig klar til interviews, da et utal af billeder skal tages først. 

Alamy

Wawrinkas eftermæle er blandt de største

Ikke mange spillere kan prale af at have vundet tre Grand Slams. Det er i sig selv ganske usædvanligt at have flere Grand Slam titler end Masters 1000 titler, men det er altså tilfældet for Wawrinka. 

Krajicek bemærker også, at de tre Grand Slam titler ikke er kommet på en billig baggrund. 

“Det har været en stor ære for os at have en af de bedste spillere gennem tiden så ofte her i Rotterdam. Han har tre Grand Slams og har slået Nadal en enkelt gang og Djokovic to gange i en Grand Slam finale. Det er fuldstændig unikt, og hans eftermæle er blandt de største.”

Wawrinka slog Thijs Boogaard i første runde  i Rotterdam, og herefter stødte han ind i Alex de Minaur, hvor modstanden var for stor, men Krajicek er glad for, at Wawrinka fik en god afsked i Rotterdam. 

“Han har altid været en ægte gentleman, og hvis du taler med modstandere, dommere og så videre, så vil de alle sige, at de har så uendelig stor respekt for ham. Det er fantastisk, hvad han har opnået, og han fortjener en flot afsked på sin karriere. Det fik han også i Rotterdam, hvor han fik en meget svær lodtrækning, men spillede fantastisk tennis undervejs.”

Wawrinka har altså gang i sin sidste sæson på ATP Touren, som han har været en del af i mere end 20 år. Schweizerens bedste rangering nogensinde er som nr. 3 i verden, men kan altså bryste sig af hele tre Grand Slams. 

Hvis du er interesseret i at finde odds på tennis, så kan du finde Bet365`s bonuskode på SpilXperten.

Alamy

Skriv første kommentar

Skriv et svar