18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Ingen overraskelser i dansk Davis Cup opstilling

For kort tid siden blev Danmarks holdopstilling til Davis Cup kampen mod Kroatien offentliggjort, og som ventet bliver det Elmer Møller og August Holmgren, der skal spille Danmarks singlekampe, mens August Holmgren og Johannes Ingildsen tager sig af doublekampene.

SpilXperten har modtaget holdopstillingerne til weekendens Davis Cup opgør, og selvom der ikke var overraskelser set med danske briller, så er det værd at notere sig, at kampene bliver uden den kroatiske stjerne Marin Cilic. Den tidligere US-Open vinder trak sig tidligere på ugen, hvorfor Matej Dodig skal spille i stedet for.

Sådan stiller holdende op

Fredag kl. 16:00 skal Danmarks 1. single spille mod Kroatiens 2. single. Det betyder, at Elmer Møller spiller mod Matej Dodig.

Efterfølgende skal Danmarks 2. single i kamp mod Kroatiens 1. single, hvilket vil sige, at August Holmgren møder stortalentet Dino Prizmic.

Lørdag vendes rækkefølgen om, således at de to danskere bytter modstander.

Inden da skal der dog afvikles en doublekamp, som skydes i gang kl. 13:00 lørdag. Her er det blevet valgt, at August Holmgren og double-specialisten Johannes Ingildsen spiller. Det gør de mod verdensklasseparret Nikola Mektic og Mate Pavic.

Det er dog vigtigt at notere sig, at det er tilladt for holdende at bytte ud undervejs.

Davis Cup kampene skydes, som nævnt, i gang fredag eftermiddag, men SpilXperten har allerede nu haft adgang til eksklusive interviews med både Elmer Møller, August Holmgren og Frederik Løchte Nielsen, som allesammen bringes i løbet af fredagen op til kampen.

Foto: Thomas Hansen, Dansk Tennis Forbund

Skriv første kommentar

Skriv et svar