Hvem blinker først, når Clara møder Blinkova?
Clara Tauson er for første gang i karrieren klar til 2. runde i en WTA-hovedturnering på græs. Her venter russiske Anna Blinkova. Danskeren er seedet nummer to i hele WTA 250 i Nottingham, så Tauson er favorit endnu engang, Clara Tauson – Anna Blinkova går i gang torsdag d. 19. juni 2025 kl. 16:05, og du kan se kampen direkte på bet365.dk.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.
Clara Tauson fik endelig en hovedturnerings-sejr på græs. Nu kan hun slippe tøjlerne og buldre løs. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Tauson var ét stort smil efter sejren mod Birrell
Det var jo sådan set ikke uventet, at Clara Tauson formåede at slå verdensranglistens nummer 69, Kimberly Birrell, i 1. runde af turneringen på græsset i Nottingham.
Men det var alligevel en slags milepæl, da sejren kom i hus med 7:5, 6:2 efter 1 time og 40 minutter, for det var simpelthen første gang i karrieren, at danskeren vandt en kamp i hovedturneringen på græs. Derfor var smilet og lettelsen da også tydelig hos danskeren.
Forhåbentlig er proppen nu så grundigt af flasken, at den bliver svær at finde igen.
Næste test er verdensranglistens nummer 71, russiske Anna Blinkova, som Clara Tauson har mødt tre gange tidligere.
Tauson fører den indbyrdes duel 2:1 og har vundet de to seneste, men deres hidtil eneste kamp på græs vandt Blinkova tilbage i 2021.
Sejr sender Tauson i kvartfinalen, hvor hun formentlig skal tumle med 6. seedede Magda Linette, som i sin 2. runde-kamp møder vinderen af amerikanske Katie Volynets og det 17-årige engelske wildcard Mingge Xu.
Blinkova er solid uden at være prangende
Den 26-årige russer Anna Blinkova er nummer 71 på verdensranglisten, og hun har stadig sin første titel på WTA-touren til gode.
Hun har vundet én enkelt Challenger tilbage i 2019 i New Haven, USA mod amerikanske Usue Maitana Arconada, der blev slået 6:4, 6:2.
Siden har Blinkova været i yderligere to Challenger-finaler, som hun begge har tabt – en på grus og en på hardcourt.
På ITF-touren vandt hun i 2024 sin fjerde titel af i alt 10 finaler, og det gjorde hun i Macon, USA med sejr over Ann Li på 2:6, 6:2, 7:6.
19 sejre i foreløbig 34 kampe i sæsonen dækker over, at højdepunkterne har været kvartfinalen i WTA 500 i Linz, hvor hun tabte til Clara Tauson 6:4, 6:3, og en kvartfinale i WTA 250 i Austin med nederlag til Pegula på 6:2, 6:2.
Russeren scorede 10 gange så mange præmiepenge på at nå 3. runde i Madrid Masters, men det er jo trods alt ikke tættere på titler end kvartfinaler.
Blinkova åbnede sin græssæson i hollandske Hertogenbosch, hvor hun slog tjekkiske Siniakova 6:3, 6:1 i 1. runde men tabte til den 30-årige landsmandinde Alexandrova med klare 6:0, 7:5.
Blinkovas profil på WTA-tourens hjemmeside afslører, at russeren ikke har et favoritunderlag, for hun kan lide at spille på dem alle sammen, og hun har heller ikke en favoritturnering, for hun elsker at spille tennis alle vegne.
Så er den jo parkeret.
Anna Blinkova har to kvartfinaler som sæsonens bedste resultater indtil nu. (Foto: BSR Agency / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Anna Blinkova
De har mødt hinanden tre gange tidligere. Clara Tauson har vundet de to seneste, som begge har været på hardcourt.
Anna Blinkova vandt deres første indbyrdes møde helt tilbage i juni 2021 på græsset i Bad Homburg. Dengang lød sejren på 7:6, 4:6, 6:2.
Clara Tauson vs. Anna Blinkova odds
Clara Tauson er favorit i kampen, og du kan få odds 1,50 hos bet365* på sejr til danskeren.
Snupper Blinkova i stedet sejren og billetten til kvartfinalen, kan du stemple ind med odds 2,63 hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson ondulerer Blinkova uden at … blinke!
Det er bemærkelsesværdigt, at Clara Tauson skulle helt hen til 16. juni 2025, før det lykkedes for danskeren at vinde en kamp i hovedturneringen på græs.
Men nu er det sket, og så kan hendes mange forcer måske også stråle på græsset. For med en stor serv og enorm power er redskaberne til græstennis sådan set til stede.
Der er stadig lidt med bevægeligheden, men Tauson har trænet og trænet og trænet med fysikken, siden hun fik Kasper Elsvad i trænersædet. Mon ikke det efterhånden også kan ses på banen?
I hvert fald er der intet, der tyder på, at stabile og solide Blinkova for alvor kan finde et gear, der bør bekymre eller genere Tauson.
Buddet er, at danskeren igen snupper en sejr i to sæt og spiller sig videre til kvartfinalerne.
Buddet herfra: Clara Tauson -1,5
*Reklamelink
2,48
Clara Tauson -1,5
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.