Holger Rune – Tomas Etcheverry: Odds og optakt den 27. oktober 2023
Så blev det endelig til to sejre på stribe igen for Holger Rune med sejren mod argentinske Baez torsdag aften. Fredag møder danskeren endnu en argentiner i skikkelse af Tomas Martin Etcheverry. De har mødt hinanden to gange tidligere og har en sejr hver. Holger Rune – Tomas Etcheverry går i gang klokken 18:00 fredag d. 27. oktober 2023, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Holger Rune spiller kvartfinale mod argentinske Tomas Etcheverry i ATP 500 i Basel. (Foto: IMAGO / Camilla Stolen)
Vidunderlig torsdag for Holger
Ikke nok med at Holger Rune torsdag endelig lykkedes med at sætte to sejre sammen igen for første gang i månedsvis.
Samtidig skete også det, at både den andenseedede, Casper Ruud, og tredjeseedede, Taylor Fritz, røg ud af turneringen i Basel.
Vi er nået til kvartfinalerne, og ud over topseedede Holger Rune er der kun to seedede spillere tilbage.
Det er fjerdeseedede Hubert Hurkacz og sjetteseedede Felix Auger-Aliassime, som møder verdensranglistens nummer 83, russiske Shevchenko, i kampen om at blive Runes potentielle modstander i semifinalen.
Holger Rune leverede torsdag mod Baez en absolut godkendt kamp endnu engang. I et tæt første sæt ville ingen af spillerne afgive serv, så det endte i en tiebreak. Her brød Rune så Etcheverry hele tre gange og vandt 7:2.
Det gik lettere i andet sæt, hvor danskeren brød argentinerens serv to gange og sikrede sig sættet med 6:1 på kun lidt mere end en halv time. Bum! Færdigt arbejde.
To kampe er et spinkelt grundlag, men det ser ud som om, at Boris-effekten er en ting for Holger Rune.
Danskeren virker mere fokuseret. Mere målrettet. Og mere både modig og sikker i sit spil. Det er næsten en fornøjelse at kigge på igen.
Nu har der med Ruuds og Fritz’ exit åbnet sig en motorvej for danskeren hele vejen til turneringssejren i Basel, så det er med at gribe chancen og slå til, mens ketsjeren er brandvarm.
Etcheverry minder en hel del om Baez
Det er ikke kun, fordi de begge er argentinere, at der er en del lighedspunkter mellem gårsdagens modstander, Sebastian Baez, og fredagens, Tomas Etcheverry.
De foretrækker begge at spille på grus, og hvor Baez er nummer 29 på verdensranglisten, holder Etcheverry aktuelt til på 32. pladsen. Hans bedste placering var nummer 30 tilbage i juni.
27 sejre i 52 kampe i sæsonen er udbyttet blevet til for 24-årige Etcheverry, der endnu ikke har vundet nogen ATP-titler.
Men i 2023 har han været i sine to hidtil eneste ATP-finaler i ATP 250-turneringerne i henholdsvis Houston og Santiago, som begge er grusturneringer. Finalerne lå tilbage i marts og april.
I maj var han i Challenger-finalen i Bordeaux og nåede kvartfinalerne i French Open, men siden er det blevet til 10 sejre i 22 kampe og sparsomt med serier af sejre.
I Basel har Etcheverry dog slået 8. seedede Sebastian Korda fra USA i 1. runde og Andy Murray i 2. runde. Begge kampe i tre sæt, og sejren mod Murray tog mere end tre timer at hive i land.
Tomas Etcheverry foretrækker grus, men han bider fra sig på hardcourten i Basel i denne uge. (Foto: IMAGO / Camilla Stolen)
Match up: Holger Rune vs. Tomas Etcheverry
Rune og Etcheverry har mødt hinanden to gange tidligere men endnu ikke på ATP-niveau.
Første gang var tilbage i september 2020, hvor de tørnede sammen i schweiziske Casiano. Etcheverry vandt på grus 6:3, 6:0.
Året efter i juni 2021 mødtes de igen på grus. Denne gang i italienske Biella, hvor Holger Rune snuppede sejren i tre sæt med 7:5, 2:6, 6:2.
Holger Rune – Tomas Etcheverry odds
Det er med Holger Rune som favorit med odds 1,42 hos Unibet*, at de to spillere går i kamp fredag aften.
Du kan høste noget mere hæderlige odds 3,00 hos bet365* på sejr til Etcheverry.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Træk vejret! 1 kamp af gangen, tak
Øj, det er let at lade sig forblænde af situationens gunstighed og kigge lidt hen af vejen til samlet turneringssejr, tidlige nederlag til Fritz og Ruud og en fordelagtig position på Race-listen i forhold til sæsonfinalen.
Men selvtillid kan være en skrøbelig ting. Efter en lang periode med nederlag på nederlag vil Holger Rune gøre klogt i bare at zoome helt og aldeles ind på Etcheverry.
Det er næste kamp, der tæller. Næste kamp, danskeren kan gøre noget ved.
Og mon ikke hans nye cabriolet-stil uden kasket – som han selv kalder det Air to the Hair – gør det muligt at se klart og fokusere på det nære?
Ellers bør hans Super-Coach Boris Becker hjælpe ham med den del.
Etcheverry er ingen typisk hardcourt indendørs-spiller, men argentineren har medvind i turneringen indtil nu.
Han har dog været i tre sæt i begge de første runder, så måske begynder fysikken at gøre knuder.
Vores bud til denne kamp er, at Holger Rune bruger al sin genfundne gnist, gejst og motivation til at sikre sig sejren i to sæt.
Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0
*Reklamelink
2,16
Holger Rune vinder 2:0
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.