Holger Rune tager livtag med Müller i Washington
Holger Rune spiller ATP 500 i Washington, hvor han møder franske Alexandre Müller i 2. runde. Danskeren er aktuelt på 9. pladsen på verdensranglisten, hvor Müller holder til som nummer 39. Rune er seedet 3 i turneringen og storfavorit mod franskmanden. Danskeren vandt også deres hidtil eneste møde, som var tilbage i 2021. Holger Rune – Alexandre Müller går i gang klokken 01:00 onsdag d. 23. juli 2025, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Holger Rune leder efter topformen, når han spiller ATP 500 i Washington. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Svingende sæson, André Agassi og nye input
Det har været en svingende sæson for Holger Rune indtil videre.
Lad os tage de oplagt positive ting først: Sejren i ATP 500 i Barcelona og finalen i Indian Wells Masters er flotte præstationer.
Omvendt har danskeren hele seks gange måttet forlade en turnering allerede i 1. runde.
Ofte har det været med sygdom, maveforgiftning eller fysiske skavanker som årsag ifølge danskeren selv, men uanset hvad årsagen er, er det for ofte, der er noget, der står i vejen for succes.
Måske er det derfor, at Team Rune har haft besøg af tennislegenden André Agassi, der har delt ud af sin erfaring og peget på mulige forbedringspunkter til Holger Rune.
Om det så er godt eller skidt, at der endnu engang er mudder i trænerkonstellationen, må tiden vise. At Holger Rune selv altid er åben for flere input og gode råd, er der til gengæld ingen tvivl om længere.
Nu spiller han ATP 500 i Washington, og danskeren er 3. seedet i turneringen, der dog mest fungerer som forberedelse til de to Master-turneringer i henholdsvis Toronto og Cincinnati.
Lykkes det for Holger at besejre Müller, kan han i 3. runde løbe ind i amerikanske Alex Michelsen. Det er en god spiller, men verdensranglistens nummer 34 kan Holger Rune godt slå.
Bliver det til kvartfinale for danskeren, venter formentlig enten Medvedev eller Popyrin, som er placeret som henholdsvis nummer 14 og 24 på ranglisten.
Semifinalen kan byde på verdens nummer 7, Musetti, eller nummer 13, De Minaur. Svære modstandere men ikke uløselige opgaver.
Og i en finale kan modstanderen meget vel være topseedede Taylor Fritz, som er nummer 4 på ranglisten, eller måske Ben Shelton, der er verdens nummer 8.
Müller fik første sejr i 6 kampe, da han slog Zhukayev
Den 28-årige franskmand, Alexandre Müller, har aldrig været bedre. I hvert fald ikke ifølge hans placering på verdensranglisten, hvor den aktuelle plads som nummer 39 er karrierens bedste.
Han siger selv, at han foretrækker grus og French Open, og seks af karrierens hidtidige ni finaler har da også været på grus.
De fordeler sig med tre på ATP Touren, hvor hans ene titel kom i januar i år på hardcourt i ATP 250 i Hong Kong Open. I finalen slog han Kei Nishikori med 2:6, 6:1, 6:3.
På Challenger-touren er det blevet til i alt seks finaler, og de tre titler er alle kommet i hus på grus. Seneste triumf var i juli 2024, hvor Müller vandt San Marino Open med finalesejr mod Chun-Hsin Tseng på 6:3, 4:6, 7:6.
Müller har holdt sommerferie siden Wimbledon, hvor han tabte til Djokovic i 1. runde i fire sæt.
Nederlaget til Djokovic var femte nederlag på stribe til franskmanden, så han trængte nok til ferie, for i Washington vandt han sin kamp i 1. runde mod kasakhiske Bebit Zhukayev med 6:4, 6:4 på 1 time og 27 minutter.

Alexandre Muller kom til Washington fra 3 ugers sommerpause, og det gav en længe savnet sejr i 1. runde mod Zhukayev. (Foto: Orange Pics BV / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Alexandre Müller
De har mødt hinanden én gang før. Det var tilbage i juni 2021, hvor de stødte sammen i 2. runde af en Challenger i italienske Biella.
Her vandt Holger Rune i to sæt med 6:4, 6:4 på 1 time og 24 minutter. Danskeren fortsatte videre og endte som vinder af turneringen dengang.
Holger Rune vs. Roberto Bautista Agut odds
Holger Rune er storfavorit i opgøret, hvor du kan høste odds 1,42 hos Betano* på dansk sejr.
Foretrækker du fransk sejr og Müller, kan du famle efter odds 3,00 hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Holger viser sine Muller mod Müller i Washington
Tre nederlag på stribe afsluttede Holger Runes korte og absolut kølige flirt med græsset i denne sæson, men nu kommer vi til hardcourt, hvor han har høstet nydelige resultater i tidligere sæsoner.
Sidste år nåede Rune kvartfinalen i ATP 500 i Hamburg, da han varmede op til de to kommende Master-turneringer.
Og i den første af dem – i canadiske Toronto – nåede Holger bare til 3. runde, så der er gode muligheder for at skovle ekstra point ind til ranglisten, hvis danskeren kan ramme formen i år.
Der er i hvert fald fine chancer for en flyvende start mod Alexandre Müller, der godt nok er nummer 39 i verden, men danskeren skal være stærkere, mere fokuseret og helt enkelt en bedre spiller.
Jeg savner den legende Rune, der spiller intuitiv tennis og er mindre kalkuleret.
Hans forsøg på at serve mere effektivt for at forkorte kampene er nok rationelt en fornuftig tilgang, men det har også taget meget flair ud af hans spil, og hans glæde i kampene virker ikke helt så overvældende længere.
Dét håber jeg, Agassi har hjulpet med at genfinde, og så tror jeg på, at Holger vinder i to sæt mod Müller.
Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0
*Reklamelink
|
2,10
Holger Rune vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.







