18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Holger Rune – Stan Wawrinka: Odds og optakt den 1. november 2022

Tre finaler på stribe i Sofia, Stockholm og Basel har sendt Holger Rune op som verdens nummer 18. Og man skal jo smede, mens ketsjeren er varm, så allerede tirsdag går det løs igen, når han møder veteranen Stan Wawrinka ved ATP 1000-turneringen i Paris. De spiller tirsdagens femte kamp på bane 1, hvor de første kampe begynder klokken 11:00. Så danskeren går formentlig i gang sidst på eftermiddagen. Holger Rune – Stan Wawrinka går i gang klokken 18:30 tirsdag d. 1. november 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Play. 

Tabt finale i Sofia. Vundet finale i Stockholm. Tabt finale i Basel. I denne uge er Holger Rune i Paris. Venter endnu en finale på danskeren? (Foto: Georgios Kefalas / EPA / Ritzau Scanpix)


Brandvarme Holger ser skarpere ud end længe

Det var en form for gennembrud for Holger Rune, da han tilbage i maj spillede sig i kvartfinalen i French Open. Men de følgende måneder gik det mindre godt for den unge dansker, der længe baksede med dårlig form, og han rodede også med personlige udfordringer. Nu har han både fået sig en mentalcoach og en midlertidig træner i den anerkendte Patrick Mouratoglou, og det ser absolut ud til at have en effekt. 

Rune var i finalen i Sofia men tabte til schweiziske Hüsler. I Stockholm var der ingen nåde, da Rune slog verdens nummer 5, græske Tsitsipas – som Holger i øvrigt stiller op i double med i Paris – og sikrede karrierens anden ATP-sejr. Videre til ATP 500 i Basel i Schweiz, og her blev det til endnu en finale. Denne gang mod canadiske Auger-Aliassime, der også er i storform, og i en underholdende og velspillet finale løb canadieren med sejren 6:3, 7:5.

Nu får det hele så endnu et nøk op, for Paris Masters er en ATP 1000-turnering, og her er det tunge skyts kørt i stilling. Måske ikke så meget i denne første runde-kamp mod Wawrinka, men hvis Rune igen skal i finalen, skal han blandt andre forbi Hurkacz og Rublev – verdens aktuelle nummer 10 og 9. Senere venter verdens nummer et, Alcaraz eller måske et gensyn med Auger-Aliassime. Den tid, den glæde. Nu gælder det først verdens nummer 153, Stan Wawrinka.


Er der snart mere i Wawrinka?

Schweiziske Stan Wawrinka har været på ATP-touren siden 2002. Hans modstander, Holger Rune, blev født i april 2003. Der er en hel del erfaring til forskel på de to spillere. Wawrinka var i 2014 nummer tre på verdensranglisten, og han har vundet både Australian Open, French Open og US Open. Fra 2019 og til i dag har han været i kvartfinalen i alle de tre Grand Slams. Så helt færdig er han næppe. 

Det er dog blevet til en mere beskeden tilværelse på ATP-touren, hvor han senest vandt en ATP-turnering tilbage i 2017. Han var i kvartfinalen i sidste uge i Basel, men her tabte han til Bautista Agut efter at have slået først norske Casper Ruud og derefter Brandon Nakashima. I Paris var Wawrinka i kvartfinalen i 2020, så han kan sagtens bide fra sig på det franske underlag.

Stan Wawrinka har masser af erfaring og stort fighterhjerte. (Foto: Bildbyrån)


Match up: Holger Rune vs. Stan Wawrinka

Det er første gang, Holger Rune og Stan Wawrinka mødes i kamp.


Holger Rune – Stan Wawrinka odds

Det er fordel til danskeren i kampen, hvis vi ser på oddsene hos bookmakerne. Nordicbet* giver pengene retur 1,55 gange, hvis Rune snupper sejren, mens du hos Marathonbet* kan lande 2,65 gange grunkerne retur i tilfælde af sejr til Wawrinka.

Det er muligt at livestreame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Holger holder niveauet og snupper ubesværet sejr

Tre finaler i rap er ganske imponerende, og det er ikke bare resultaterne, der er opløftende for Holger Rune. Spillet er blevet meget mere solidt. Der er stadig et højt topniveau med stor risikovillighed, men balancen virker skarp og beslutningerne modne. Hvornår er det rette tid til et sats, og hvornår er det nok at holde bolden i spil? 

Dé beslutninger har siddet lige i skabet i de seneste uger, og hvis Holger Rune kan fortsætte i samme stil, bør han også ret simpelt kunne besejre Stan Wawrinka her. Schweizeren må ikke undervurderes. Som tidligere 3’er på ranglisten og 3-foldig Grand Slam-vinder har han et par tricks eller tre i lommen, og med 37 år på fødselscertifikatet er der også erfaring til næsten enhver tænkelig situation. 

Det er ikke meget hvile, Holger Rune får efter søndagens finale i Basel. Heldigvis er rejsetiden kort, så han har formentlig kunnet slappe af mandag. Alligevel bør der være forskel i den fysiske formåen i løbet af kampen. Anbefalingen tror på en klar sejr til Rune, der for alvor har indledt et nyt angreb på verdenstoppen med en spændende blanding af finesse, råstyrke og omtanke. Vi siger 2:0 til Rune.

Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0

*Reklamelink

bet365
2,37
Holger Rune vinder 2:0
Gå til Bet365 *

Anbefaling kl. 18:20 mandag d. 31. oktober 2022. Odds kan ændre sig.



De 10 seneste vindere af Paris Masters

2021: Novak Djokovic
2020: Daniil Medvedev
2019: Novak Djokovic
2018: Karen Khachanov
2017: Jack Sock
2016: Andy Murray
2015: Novak Djokovic
2014: Novak Djokovic
2013: Novak Djokovic
2012: David Ferrer

Skriv et svar