Holger Rune – Pablo Llamas Ruiz: Odds og optakt den 1. februar 2024
Holger Rune træder ind i ATP 250 i Montpellier som topseedet og møder i 2. runde spanske Pablo Llamas Ruiz. Rune har ikke spillet siden det skuffende exit fra Australian Open, mens Ruiz allerede har været gennem to kvalrunder og endda slog veteranen Gasquet i 1. runde. Holger Rune – Pablo Llamas Ruiz går i gang klokken 20:30 torsdag d. 1. februar 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Holger Rune leder efter medvind ved Middelhavet. (Foto: IMAGO / PanoramiC)
Rune varmer op til de rigtige turneringer
Det var overraskende og skuffende, men det var egentlig ikke ufortjent, da Holger Rune blev sendt ud af Australian Open allerede i 2. runde af franske Arthur Cazaux.
Den næste ATP 500 er i Rotterdam i uge 7, så Rune og hans team har besluttet at kaste danskeren i ilden i ATP 250 i Montpellier med en Late Entry.
Danskeren træder ind som 1. seedet, og han sad over i 1. runde. Vejen til en eventuel finale vil gå via franske Alexandre Müller i en kvartfinale og så enten Coric eller måske Monfils i semifinalen.
En eventuel finalemodstander ventes at blive Bublik eller Auger-Aliassime, men i den anden turneringshalvdel er også stærke navne som Arthur Cazaux, der altså slog Holger Rune i Australian Open, eller Denis Shapovalov.
Først skal Holger Rune dog vise, at han er, hvor han skal være. Opvamrningsturneringen i årets første uge i Brisbane var en succes med finaleplads og stærkt spil, men det var skuffende at ryge ud så tidligt i Australian Open.
Siden den exit er der igen udskiftet i teamet hos danskeren, der allerede har skiltes fra den schweiziske træner Severin Lüthi, da de to parter ikke kunne få kalendrene til at matche alligevel.
Nu glider danske Kenneth Carlsen så ind i rollen som træner, hvor Boris Becker allerede fungerer som Super Coach.
Det bliver interessant at se, om denne konstellation er tættere på at være tilfredsstillende, for der er unægteligt løbende udskiftninger i staben omkring danskeren.
Han kan dog glæde sig over at have taget et skridt frem på verdensranglisten efter Australian Open, hvor Tsitsipas mistede så mange point, at Rune nu er fremme på 7. pladsen.
Llamas Ruiz klør på
21-årige Pablo Llamas Ruiz kan meget vel være det næste spanske stjerneskud på ATP-Touren, og i en ung alder har han selv et meget filosofisk perspektiv på hans placering på verdensranglisten.
I Spanien er vi vant til at have mange spillere blandt verdens bedste. 4-5-6-8 spillere i top 100 er ikke usædvanligt. Så hvis du ikke er i top 10, er det, som om mange glemmer, at man godt kan være en god tennisspiller, selv om man er nummer 100 eller 150.
Det er nok sunde tanker i en sportsverden, hvor få når til tops, og hvor flere må slås i kulissen for at overleve som tennispro.
I 2023 vandt Ruiz sin første Challenger-titel, da han strøg til tops i Segovia i hjemlandet, men allerede i slutningen af maj havde han sin første positive oplevelse på ATP-niveau.
I turneringen i Lyon slog Ruiz sig igennem kvalifikationen med sejre mod Andreozzi og Martineau, og i hovedturneringen blev det endda til 1. runde-sejr mod australske Purcell.
I 2. runde måtte Ruiz dog sige farvel efter nederlag i 2 sæt til Auger-Aliassime.
Nu står han så igen i 2. runde og igen i Frankrig. I Montpellier har Ruiz igen været igennem to kval-kampe, hvor han har slået først italienske Gigante og derefter franske Hemery, før det altså gik ud over Gasquet i 1. runde.
Pablo Llamas Ruiz er nummer 156 i verden, men han har spillet sig til 2. runde i ATP 250-turneringen i Montpellier. (Foto: IMAGO / PanoramiC)
Match up: Holger Rune vs. Pablo Llamas Ruiz
Det er første gang, de to spillere møder hinanden.
Holger Rune – Pablo Llamas Ruiz odds
Hos Unibet* kan du lige nu få odds 1,14 på dansk sejr i denne duel.
Tror du, Llamas Ruiz kan hente mere uventet succes og sejre, kan du hente skillingerne hjem 6,50 gange hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Rune skal rykke fra første bold
Llamas Ruiz er nummer 156 i verden, og måske er det derfor, spanieren er fortaler for, at også spillere uden for top 100 kan være stærke spillere.
Og det kan de. Bestemt. Men Holger Rune er nummer 7 på ranglisten, og hvis danskeren spiller op til sit sædvanlige niveau, er han klasser over spanieren.
Ruiz er i form med tre kampe allerede i det sydvestfranske, men Rune bør have fået motivation og energi af tilføjelsen af Kenneth Carlsen til trænerstaben.
Om det langsigtet bliver en gevinst, kan kun tiden vise, men det skal i hvert fald give et indledende pift og nøk op for Rune, der er klasser over Ruiz.
I hvert fald når danskeren rammer samme niveau som i årets første turnering i australske Brisbane. Godt nok tabte han finalen til bulgarske Dimitrov, men det var tennis på meget, meget højt niveau.
Derfor er vores bud her, at Holger Rune går efter at ramme højeste niveau fra første slag og vinder kampen klart i to sæt.
Buddet herfra: Holger Rune -1,5
*Reklamelink
1,50
Holger Rune -1,5
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.