18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Holger Rune – Novak Djokovic: Odds og optakt den 6. november 2022

Hold nu op Holger. Hold nu op. Hvor er det dog imponerende, hvad den unge dansker har leveret i Paris i denne uge. Fire spillere fra verdensranglistens top 10 har Holger Rune banket på vej til søndagens finale, hvor han møder Novak Djokovic. Endnu en spiller fra top 10 men absolut den største udfordring af dem alle. Holger Rune – Novak Djokovic går i gang klokken 15:00 søndag d. 6. november 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play. 

Holger Rune verfede Aliassime af vejen i semifinalen i Paris Masters. (Foto: Christophe Archambault / AFP / Ritzau Scanpix)
Holger Rune verfede Aliassime af vejen i semifinalen i Paris Masters. (Foto: Christophe Archambault / AFP / Ritzau Scanpix)


Holger Rune tog pusten fra Auger-Aliassime

16 kampe i træk havde Felix Auger-Aliassime vundet, da han mødte Holger Rune i lørdagens semifinale ved Paris Masters. Tre ATP-titler på stribe kom canadieren med. Og senest endda med finalesejr mod Holger Rune. Det blæste danskeren højt, flot og overbevisende på, da han bankede Aliassime efter noder. 6:4, 6:2 stod der på tavlen, da kampen var slut. 

Det var ikke kun det faktum, at Aliassime indtil lørdag blev regnet for den mest formstærke spiller på ATP-Touren netop nu. Eller det faktum, at Holger Rune spillede sin kamp nummer 14 på 18 dage. 

Det, der var allermest imponerende, var måden, Holger Rune optrådte på i hele kampen. Aggressiv. Selvsikker. Og sikker. Hans crossslag. Hans longline. Hans flugtninger. Det hele sad lige i skabet. Hans server var af høj klasse, og hans returneringer af Aliassimes ellers frygtede server fik næsten taget til at løfte sig i Accor Arena. 

Aliassime forsøgte med alle tænkelige midler at kæmpe sig tilbage i kampen, men der var ingen revner i det danske panser. Rune huggede til igen og igen og igen. Og nu står han altså i karrierens femte ATP-finale. Men den første på Masterniveau. Det er en kæmpe præstation. En kæmpe, kæmpe præstation. Og han virker stadig frisk. Og sulten. Meget sulten.


Djokovic er formentlig stadig verdens bedste

Tabellen lyver aldrig, siger fodboldtrænere, hvis nogen antyder, deres hold overpræsterer. Men lige præcis på årets ATP-Tour kan det være ganske fair at hævde, at verdensranglisten faktisk lyver en anelse. For Novak Djokovic har taget et standpunkt i forhold til covid19-vaccinen: Den vil han ikke have. Og det har kostet ham deltagelsen i en hel del af sæsonens store turneringer. 

Han har kun spillet med i Wimbledon af de fire store Grand Slams. Og den fik han ingen ranglistepoint for. Og så har han i øvrigt været ramt af forbud mod at spille i USA uden vaccine, og han blev nægtet indrejse til Australian Open tilbage i januar, og stadig er han på syvendepladsen på verdensranglisten. 21 Grand Slam-titler. 38 Masters-titler. Og nu står han så i sin Masters-finale nummer 56. 

Serberen har slået Cressy, Khachanov, Musetti og Tsitsipas på vej til finalen, og det var kun i semifinalen mod Tsitsipas, at han mistede et sæt.

I begyndelsen af oktober vandt Djokovic først i Tel Aviv og derefter i Astana, og han har ikke tabt siden Laver Cup-kampen 25. september mod Felix Auger-Aliassime. Siden har serberen vundet 13 kampe på stribe, og han er i sin tredje finale i rap.

Novak Djovic spiller sin Masters-finale nummer 56 i karrieren, når han møder Holger Rune i Paris. (Foto: Christophe Archambault / AFP / Ritzau Scanpix)
Novak Djovic spiller sin Masters-finale nummer 56 i karrieren, når han møder Holger Rune i Paris. (Foto: Christophe Archambault / AFP / Ritzau Scanpix)


Match up: Holger Rune vs. Novak Djokovic

De to spillere mødte hinanden ved US Open 2021, hvor Holger Rune var kommet gennem tre kvalifikationskampe og mødte Djokovic i første runde. Det endte 3:1 til serberen med cifrene 6:1, 6:7, 6:2, 6:1.

På det tidspunkt var Holger Rune nummer 145 i verden. Med de foreløbige sejre i Paris er danskeren nu oppe som nummer 12. 


Holger Rune – Novak Djokovic odds

Hvis Holger Rune kan fuldende den flotte uge i Paris med sejr i finalen, kan du fylde kontoen med nydelige odds 4,00 hos Bet365*. Tror du mere på serbisk sejr, får du pengene retur 1,27 gange hos Unibet*, hvis Djokovic vinder finalen.

Det er muligt at livestreame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Holger Rune
Novak Djokovic
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 6. november 2022 15:00.


En drømmefinale

Holger Rune har som junior vundet French Open. i årets French Open viste han for første gang for alvor tænder i en Grand Slam og nåede helt til kvartfinalen. Og nu er han tilbage i Paris og i sin første Masters-finale.

Danskeren fungerer åbenbart virkelig godt på en diæt med Perrier og frølår. I hvert fald har han vist sig forrygende frem i Frankrig endnu engang, og det er jo vanvittigt, at det stadig ikke er til at se på ham, at han har spillet næsten hver dag i tre uger. 

Men det kan man ikke. Tværtimod står han og tripper mellem boldene som en utæt hund, der skal en tur udenfor, for han kan slet ikke vente med at slå igennem på den næste bold fra modstanderen.

Det er sådan, vi alle burde se ud, når vi mandag morgen går hjemmefra mod job, for med sådan en arbejdsglæde bliver det et vidunderligt liv. Er det nok? Har han en chance mod den rutinerede Djokovic?

Serberen er 35 år og en legende. Han viste lørdag, at han kan stå imod, når yngre spillere kommer buldrende, for Tsitsipas gav den hele armen, men både arm, torso og det flotte græske hår blev gennemtygget, spist og sunket af Djokovic, da først det spidsede til. Det er jo også mest oplagt, at serberen vinder denne kamp. Det siger fornuften. 

Men begejstringen for en underdog, en teenager, der brager igennem mod mere rutineret modstand, og som gør det på meget, meget højt niveau er svær at tøjle.

Derfor går anbefalingen med et bud på en kamp i tre sæt. Det kan meget vel være, Rune bare afgør tingene i to sæt, men vi tror altså på, det bliver tæt og trukket så langt ud som muligt til allersidste bold. Det kan endda ende med sejr til den erfarne serber (Gulp!). Det bliver først afgjort i tredje sæt.

Buddet herfra: Over 2,5 sæt

*Reklamelink

ComeOn
2,65
Over 2,5 sæt
Gå til ComeOn *

Anbefaling kl. 21:30 lørdag d. 5. november 2022. Odds kan ændre sig.



De 10 seneste vindere af Paris Masters

2021: Novak Djokovic
2020: Daniil Medvedev
2019: Novak Djokovic
2018: Karen Khachanov
2017: Jack Sock
2016: Andy Murray
2015: Novak Djokovic
2014: Novak Djokovic
2013: Novak Djokovic
2012: David Ferrer

Skriv et svar