Holger Rune – Max Purcell: Odds og optakt den 1. januar 2024
Holger Rune åbner 2024 med 1. rundekamp i ATP 250-turneringen i australske Brisbane. Her møder han australske Max Purcell, der er nummer 45 på verdensranglisten. Holger Rune – Max Purcell går i gang klokken 05:00 mandag d. 1. januar 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Holger Rune indleder 2024 som verdens 8. bedste mandlige tennisspiller. (Foto: IMAGO / Uk Sports Pics Ltd)
Rune i balance og med store forventninger
Det blev hverken til Grand Slam-sejr eller for den sags skyld en 1. plads på verdensranglisten i 2023.
Holger Rune kan dog glæde sig over, at han var helt oppe som nummer 4 på ranglisten i årets løb, og at han kvalificerede sig til sæsonfinalerne og var endog meget tæt på at spille sig i semifinalen.
Han begynder 2024 som nummer 8 på ranglisten, og i Brisbane er danskeren 1. seeded.
Der er sket store ændringer i holdet omkring den stadig unge dansker, hvor Boris Becker kom ind som træner i løbet af 2023.
Yderligere en træner, Severin Lüthi, blev tilføjet staben i november, og der er også kommet en behandler, Louis Fresneau, til holdet.
I Brisbane er det dog den tidligere danske topspiller, Kenneth Carlsen, der er ved Runes side. Der sker altid noget i staben om Rune, men det er kvalificerede navne, der rumsterer.
Danskeren selv har udtalt sig optimistisk efter en indledende træningssession med Rafael Nadal, og Holger Rune virker – udadtil i hvert fald – i langt bedre balance ved indgangen til denne sæson.
Sæsonmålet er en Grand Slam-titel. Det kan jo lige så godt være allerede i januar som i en af de senere turneringer.
Men det begynder altså med opvarmningsturneringen i Brisbane og en kamp mod Purcell.
Tidligere Wimbledon-vinder og nuværende #45 på ranglisten
Max Purcell er 25 år, og hans karriere har indtil videre budt på de største triumfer i double, hvor han vandt Wimbledon i 2022 og er tidligere finalist i Australian Open både i 2020 og 2022.
Som singlespiller har han endnu sin første ATP-finale til gode, men det er dog blevet til 17 finaler på Challenger- og Futuresniveau.
Trods de manglende ATP-finaler og -titler er Purcell en absolut respektabel nummer 45 på verdensranglisten, og han er jo altså på hjemmebane i de kommende uger.
Han spillede ikke turneringen i Brisbane 2023, hvor han dog i januar slog sig igennem til hovedturneringen i Australian Open.
Her tabte Purcell i 1. runde til finske Emil Ruusuvuori med 6:4, 3:6, 4:6, 6:7.
Purcell forsøgte i 2023 at sparke gang i singlekarrieren på bekostning af doublekampene, og han er kravlet fra en plads uden for top 200 til at være i top 50.
Max Purcell (th) under doublekamp i Brisbane. (IMAGO / AAP)
Match up: Holger Rune vs. Max Purcell
Det er første gang, de to herrer står over for hinanden.
Holger Rune – Max Purcell odds
Danske Holger Rune er klar favorit hos bookmakerne, og du kan aktuelt få dine skillinger igen 1,32 gange hos Marathonbet* på dansk sejr.
Tror du mest på sejr til Purcell from Down Under, kan du med fordel vende blikket mod bet365*, der giver dig odds 3,75.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Rune kommer flyvende fra land
Holger Rune kommer til Brisbane som topseeded og nummer 8 på verdensranglisten. Der er ikke mange kampe, hvor han ikke vil være favorit i turneringen.
Men derfra og til at spadsere gennem det hele kan der være lang vej.
Modstanden er hård i toppen af verdenstennis, og hvis ikke danskeren rammer sit niveau, kan han tabe allerede i første runde mod nummer 45, Purcell.
Det tror vi dog ikke, at han gør. Taber altså. Rune! For han virker til at være et godt sted.
Den lange nedtur i midten af 2023 blev efterfulgt af fremgang mod slutningen af sæsonen, og han ser ud til og lyder, som om han er et meget bedre sted nu.
Udskiftningerne i staben har formentlig givet danskeren inspiration, nye ideer og tanker, og så er det så op til Holger Rune at føre det hele ud i spillet på banen.
Vores bud er, at han vinder denne sæsonens første (single-)kamp mod Max Purcell relativt ubesværet.
Danskeren har formentlig arbejdet yderligere på den serv, der i 2023 udviklede sig med stormkraft, og som kan blive et vigtigt våben i jagten på en Grand Slam-titel.
Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0
*Reklamelink
1,83
Holger Rune vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.