18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Holger Rune – Marc-Andrea Hüsler: Odds og optakt den 9. februar 2023

Danske Holger Rune er topseedet i ATP 250-turneringen i Montpellier i Frankrig. Han fik en badebillet og sad over i første runde, så selv om danskeren har været i hjemlandet for at spille Davis Cup i weekenden, er han formentlig hundesulten efter at spille ATP-tennis igen. Holger Rune – Marc-Andrea Hüsler går i gang klokken 19:00 torsdag den 9. februar 2023, og du kan se kampen direkte på bet365.

Foto: Carl Recine / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine / Reuters / Ritzau Scanpix


Holger Rune topper med nydelse og lege-tennis

Der er ingen grund til at undervurdere det arbejde og det talent, det kræver at spille sig ind i verdens top 10. Dér er danske Holger Rune efter et forrygende 2022, hvor han nåede kvartfinalen i French Open og var i finalen i sine fire sidste turneringer i sæsonen. 

To af dem gav sejre, og den ene gav genlyd. Ved Masters 1000-turneringen i Paris slog han fem top 10-spillere på stribe og vandt i en fremragende finale over Novak Djokovic. 

Det gav endda danskeren en tjans som reserve til sæsonfinalen, og selv om han ikke kom i kamp, var det fint at snuse lidt til dét også, for det er næppe sidste gang, Holger Rune er en del af ATP-tourens sæsonfinale. 

2023 begyndte med et overraskende nederlag i den første opvarmningsturnering i Adelaide, og så trak danskeren sig ellers tilbage i sneglehuset og fokuserede på træning frem mod Australian Open. 

Det var ikke en dårlig idé, for han leverede en godkendt indsats på det hårde underlag i Melbourne men måtte dog i 4. runde se sig besejret af Andrey Rublev. Sejr havde sendt Rune i favnen på den senere vinder Djokovic, og det havde været et interessant gensyn, men sådan skulle det altså ikke være. 

Nu har Rune så netop været i Danmark og spille Davis Cup, og man havde lidt samme fornemmelse som under sidste års French Open, hvor Rune spillede double med Tsitsipas. De hyggede sig og legede, og det var tydeligt, at den glæde over spillet blev taget med over i singlekampene. 

Samme glæde har Rune formentlig haft ud af Davis Cup-kampene, hvor han har lignet en spiller, der nød at repræsentere Danmark, og hvor han vandt begge sine kampe i to sæt. Kan han tage den glæde med til Montpellier, er der gode chancer for, at danskeren lever op til sin seedning og vinder turneringen. 

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!


Marc-Andrea Hüsler er som et solidt urværk – men med kun 1 titel

Schweiziske Hüsler er nummer 49 i verden, og det er fremgang fra, da de to spillere mødte hinanden første gang sidste sommer i Båstad i Sverige. Dengang døjede schweizeren med at klemme sig ind i top 100, men et stærkt efterår har altså sendt ham op blandt de 50 bedste spillere i verden. 

Det var ikke i Australien, at Hüsler tog store skridt på ranglisten, for her røg han ud allerede i 1. runde mod den lokale Millman – ranglistens nummer 139 – i en kamp, der varede fire timer og endte 3:2 til australieren. 

Hüsler har også spillet Davis Cup, og han snuppede også to sejre. Først vandt han mod ranglistens nummer 80, Oscar Otte, med  2:6, 6:2, 6:4 og derefter mod verdensranglistens nummer 16, Zverev, med 6:2, 7:6.

Og schweizeren har allerede været i kamp i Montpellier, hvor han i 1. runde slog franske van Assche med 6:3, 3:6, 6:3. Uden sammenligninger i øvrigt er Hüsler efter Federers karrierestop den bedste schweiziske spiller, men det er indtil videre kun blevet til den ene sejr, han fik, da han slog Holger Rune i Sofia i efteråret. 

Foto: Bildbyrån


Match up Holger Rune – Marc-Andrea Hüsler

De har mødt hinanden to gange tidligere. Begge gange var i 2022, og i begge tilfælde var det den næsten to meter lange Hüsler, der snuppede sejren. Først i begyndelsen af juli i svenske Båstad, hvor Hüsler vandt 6:3, 6:4. De mødtes også i oktober i finalen i Sofia, og igen vandt Hüsler i to sæt med 6:4, 7:6.


Holger Rune – Marc-Andrea Hüsler odds 

Bookmakerne holder Holger Rune som klar favorit i opgøret. Hos Mr. Green* er der i skrivende stund odds 1,25 at hente på danskeren, mens bet365* trakterer med odds 4,33 på schweizeren.

Det er muligt at livestreame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen

Holger Rune er klar favorit i duellen.


Kløjs Holger Rune igen i den lange Hüsler?

To indbyrdes møder. To sejre til Hüsler. Er der en risiko for et hattrick? De spiller indendørs og efter planen altså torsdag formiddag. Rune har vist sig formidabelt spillende indendørs, og det var blandt andet indendørs, han bankede Djokovic i Paris. 

Indendørs giver omvendt en fordel til stærke servere, og det risikerer at blive en forestilling uden særligt mange lange dueller. Det passer ikke voldsomt godt til Holger Rune, der med sin enorme fysik og brede repertoire gerne spiller mange og lange dueller. Men det kan altså blive nødvendigt at fokusere og slå til, når chancerne byder sig. For det er ikke sikkert, de gør det hele tiden. 

Anbefalingen tror på sejr til danskeren, men det kan godt blive en anelse mere kompliceret, end man turde håbe. Derfor går vi med sætsejr på 2:1 til Holger Rune.

Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:1

*Reklamelink

bwin
4,10
Holger Rune vinder 2:1
Gå til bwin *

Anbefaling kl. 07:50 onsdag d. 8. februar 2023. Odds kan ændre sig.



Skriv første kommentar

Skriv et svar