18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Holger Rune – Jeffrey John Wolf: Odds og optakt d. 5. august 2022

Endelig var Holger Rune tilbage. Onsdagens kamp mod franske Benoit Paire viste noget af den Rune, vi så ved French Open i maj. Og den Rune, vi kender fra hans spurt op af verdensranglisten. Her møder han amerikanske Jeffrey John Wolf, der overraskende slog Denis Shapovalov, og dette er Wolfs tredje ATP-ottendedelsfinale i sæsonen. Holger Rune – Jeffrey John Wolf går i gang klokken 18:00 fredag d. 5. august 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Play. Kampen skulle oprindeligt være spillet sent torsdag, men den er udskudt til fredag pga. regnvejr.

Det blev til sejr onsdag mod Paire. Kan Holger Rune også banke amerikanske JJ Wolf? (Foto: Bildbyrån)


Skarpe Rune viste lovende takter

Efter lutter nederlag i de foregående syv kampe var der en fare for, at den lange stime af manglende sejre ville sætte sig på selvtilliden. Det så vi ikke skyggen af i Washington. Den 33-årige franskmand, Paire, fik ikke et ben til jorden, og de få gange, der var breakbold til Paire, fik Holger Rune resolut afværget. 

At holde egen serv er altid et godt udgangspunkt for sejr, og da Rune samtidig var fokuseret, når han fik chancen i Paires serv, ja, så tog det kun godt fem kvarter at vinde kampen. Det sidste serveparti var Rune godt nok nede 15:40, men han fik bold for bold spillet sig tilbage i partiet og endte altså som vinder efter i alt fem matchbolde. 

Hvis det for alvor skal være et vendepunkt for danskeren, skal han bide sig fast i succesoplevelsen og nappe endnu en sejr. Selv om den sjetteseedede canadier Shapovalov overraskende er ude, venter formentlig turneringens førsteseedede Rublev på vinderen af denne kamp, så der er masser af arbejde, hvis danskeren skal have fingrene i sæsonens anden ATP-titel. Men håbet lever endnu.


Wolf er i fremgang

Jeffrey John Wolf er 23 år, og amerikaneren er først for nylig blevet en del af top 100 på verdensranglisten. De flotte resultater i Washington har allerede sendt ham op i nærheden af nummer 90, så han er helt frisk på at sende danskeren ud også. Efter sejren over Shapovalov tror han givetvis, han kan slå hvem som helst lige nu. 

Han er nået semifinalen i Challengerturneringerne i Phoenix, Savannah og senest Orlando, og Wolf har allerede to gange i Washington slået spillere over ham på ranglisten. Mod Shapovalov blev det til tre serveesser mod canadierens 20, men Wolf vandt altså mere end 80% af partierne, hvor han fik førsteserven i spil.

Kampen mod Shapovalov varede over to timer, og med en time mere i benene plus en kamp i første runde, hvor Holger Rune var oversidder, kan der vel godt begynde at være lidt syre hos Wolf.


Match up: Holger Rune vs. Jeffrey John Wolf

Det er første kamp mellem de to spillere.


Holger Rune – Jeffrey John Wolf odds

Der er 71 pladser mellem de to spillere på verdensranglisten, hvor Holger Rune er nummer 28. Det afspejler sig også i bookmakernes odds på kampen, hvor du kan få dit indskud retur 1,84 gange hos Marathonbet på sejr til danskeren. Det bedste odds på sejr til Jeffrey John Wolf finder du hos MrGreen, der står klar med 2,14 gange dine skillinger.

Det er muligt at live streame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Forhåbentlig har sejren vækket Holger igen

Måske var det bare tilfældige svingninger og fluktuation, der gjorde, at Holger Rune igen vandt en kamp, da han mødte Paire. Måske var det resultatet af det intense arbejde med BS om at blive bedre til at fokusere på det væsentlige. Og måske handlede det om, at der efterhånden er kommet en smule afstand til de turbulente personlige udfordringer i baglandet. 

Uanset forklaringen – og som regel er det jo en kompleks blanding af det hele – var det en moden og afklaret Holger Rune, der slog Benoit Paire. Et skarpt fokus på næste bold. På dét, han kunne gøre noget ved. Og mindre brok og bøvl om ting, der allerede var overstået. Kan han holde fast i den modne fremtoning, samtidig med at han finder sin bedste tennis frem igen, bliver han altså en gevaldig mundfuld for de fleste. 

Og han bør relativt ubesværet slå Jeffrey John Wolf, som godt nok har bevæget sig ind i top 100 på ranglisten og netop slået nummer 22, Shapovalov, men han har også en hel kamp og en times ekstra spil onsdag i kroppen. Det bør give Rune en fysisk fordel. Det ligner endnu en dansk sejr. 

Buddet herfra: Holger Rune vinder

*Reklamelink

Marathonbet
1,84
Holger Rune
Gå til Marathonbet *

Anbefaling kl. 10:00 d. 17. juli 2022. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar