Holger Rune har frokostaftale i Tokyo med franske Fils
Holger Rune møder franske Arthur Fils i semifinalen af ATP 500-turneringen Japan Open, der bliver spillet i Tokyo. Fils slog i sin kvartfinale Ben Shelton, der var 8. seedet, og dermed er Holger Rune nu den eneste af de otte seedede spillere, der er tilbage i turneringen. Holger Rune – Arthur Fils går i gang klokken 13:30 mandag d. 30. september 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.
Holger Rune viste fin form mod Kei Nishikori og er fortjent i semifinalen i Japan Open. (Foto: Yoshio Tsunoda / AFLO / Alamy Live News)
Holger Rune med imponerende kvartfinale-sejr
Kei Nishikori har været nummer 4 i verden og i en Grand Slam-finale. Det er absolut ikke hr-hvem-som-helst.
Slet ikke, når turneringen foregår i Tokyo, hvor Nishikori har vundet to gange tidligere. Men det var trods alt tilbage i 2012 og 2014.
Det var nu ikke til at se i indledningen af japanerens kamp mod Holger Rune, hvor der var knald på fra begge spillere, og Nishikori var godt med.
Holger Rune virkede bedre i balance overordnet set, men han havde flere frustrationsudbrud undervejs og måtte forsvare sig mod matchbold til Nishikori i 3. sæt ved 4:5.
Det fik danskeren dog vendt og endte med at vinde sættet 7:5 og kampen 2:1.
Tidlige exits både i US Open og Hangzhou gav ellers nervøse trækninger på danskerens vegne, men han ser ud til at have fundet formen i Japan Open.
Mod Nishikori var der flere prøver på danskerens stærke offensive slag både fra grundlinjen og fremme ved nettet, og der var også stopbolde på menuen.
Kan Rune finde samme fornemme takter frem i mandagens duel med Arthur Fils, er der gode chancer for dansk deltagelse i finalen.
Fils spiser seedede spillere i Japan Open til morgenmad
Arthur Fils er bare 20 år, men den unge franskmand har allerede sat et eftertrykkeligt aftryk på ATP Touren.
Han har været helt oppe som nummer 20 i verden, men aktuelt er han på en position som nummer 25.
I juli vandt han karrierens flotteste titel indtil nu, da han, efter at Rune trak sig i deres indbyrdes duel i ATP 500 i Hamborg, gik hele vejen og vandt finalen mod Zverev.
Det var den tredje ATP-finale for Fils i den korte karriere, der i 2023 bød på to finaler i ATP 250 i Lyon og i belgiske Antwerpen. Han vandt finalen i Lyon mod Cerundolo 6:3, 7:5.
Det var ikke meget løft, Fils fik ud af sejren i Hamborg i midten af juli. Siden har han tabt meget mere, end han har vundet.
Han røg ud af den olympiske turnering i 1. runde efter nederlag til italienske Arnaldi.
Derfra tog han til Masters i Canada og røg også her ud i 1. runde efter 2:6, 2:6 mod Humbert.
I Cincinnati blev det til sejr mod Holt i 1. runde, men i 2. runde var Nakashima for stærk og slog franskmanden 7:5, 7:6.
Han nåede 2. runde i US Open, og i tre Davis Cup-kampe for Frankrig vandt han én og tabte to. Det er ikke just skræmmende tal.
Så er det trods alt gået en del bedre i Tokyo, hvor han har sendt 1. seedede Taylor Fritz ud og senest 8. seedede Ben Shelton.
Berrettini måtte trække sig med en skade fra deres 2. rundekamp.
Franske Fils fører sig frem med stærk serv og stor forhånd. (Foto: Yoshio Tsunoda / AFLO / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Arthur Fils
De har mødt hinanden to gange tidligere.
Første duel var i Rom Masters i 2023, hvor Holger Rune vandt 6:3, 6:3 i 2. runde. Danskeren fortsatte hele vejen til finalen men tabte til Medvedev.
Deres seneste møde var i juli i 2024, hvor de mødtes i kvartfinalen i Hamborg. Fils var foran 6:4, 4:1, da danskeren måtte trække sig med håndledsproblemer.
Igen fortsatte vinderen af den indbyrdes duel til finalen, og Fils formåede endda at besejre tyske Zverev i den afgørende kamp.
Holger Rune vs. Arthur Fils odds
Rune er favorit hos bookmakerne, og du kan hente odds 1,67 hos bet365* på dansk sejr.
Finder du fransk sejr mere fristende, er der 2,23 gange gysserne at hente på Fils hos Unibet*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Rune hævner sit skadede håndled fra Hamborg
Holger Rune havde en stor del af værktøjskassen fremme i duellen med den tidligere nummer 4 på verdensranglisten, Kei Nishikori i kvartfinalen.
Begge spillere ramte højt niveau undervejs, og særligt returneringerne havde stor kvalitet for Rune i perioder.
Det er der god brug for, når han står over for Arthur Fils, som kommer med en ekstraordinært stærk serv, og den unge mand elsker korte dueller med hidsig slagudveksling og stor risiko.
Så det bliver vigtigt for Rune at være på mærkerne, når Fils server. Der vil komme få chancer for breaks, og når de opstår, skal danskeren være effektiv og nådesløs.
Der var så mange flotte takter i kampen mod Nishikori, og spillet har generelt set meget bedre ud for Rune i turneringen i Tokyo, så vores bud er, at han løber med sejren i denne duel.
Men det kan blive udmarvende sæt, hvor de begge holder stædigt fast i egen serv, og mon ikke vi havner i en tiebreak eller to? Men vores bud er helt simpelt, at Rune vinder.
Buddet herfra: Holger Rune vinder
*Reklamelink
1,67
Holger Rune
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.